09.01.2013 Views

DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION I CENTRALASIEN

DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION I CENTRALASIEN

DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION I CENTRALASIEN

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

UKLASSIFICERET

På trods af den nye eksportlov, som præsidenten underskrev ultimo 2000, er der fortsat

grobund for illegal våbenhandel, idet presset fra indtjeningen af fremmed valuta ved salg

af overskydende eller nye produkter er for stort. Endvidere forekommer narkotikasmugling

via den sydlige grænse.

Sammenfattende vurderes det, at retsforholdene i Kasakhstan, til trods for åbenlyse

mangler, må vurderes at være i en positiv udvikling sammenlignet med øvrige centralasiatiske

stater. Der resterer stadig en ændret indstilling fra såvel retsinstanser som politi, men

det vurderes overordnet, at såvel menneskerettigheder som retssikkerhed generelt er i

bedring.

2.2.4.2. Militære styrker.

Kasakhstans væbnede styrker står under præsidentens direkte kontrol og er generelt

stærkt forældede. De væbnede styrker er imidlertid i en omstillingsfase, og skal således

frem til 2005 reduceres, underkastes en gennemgribende modernisering og derigennem

omstilles til at blive mere mobile. Omstillingen til en professionel armé er i første omgang

blevet udsat, hvorfor værnepligten på 24 måneder vil blive bibeholdt frem til i hvert fald

2005.

Med sine ca. 175 mio. dollars nærmest fordobledes forsvarsbudgettet for 2001 set i forhold

til året før. De reelle udgifter var formodentligt langt højere. Der foreligger endnu ingen tal

for forsvarsbudgettet for 2002.

Det kasakhiske forsvar er defensivt orienteret, og dets primære opgave består således i at

forsvare landet såvel mod interne som eksterne trusler. Den nye militærdoktrin, der blev

vedtaget i 2001, gælder frem til 2005. Bortset fra regionale samarbejder, der behandles

senere, vil der fremover blive lagt vægt på evnen til at bekæmpe illegale kræfter og religiøs

ekstremisme inden for statens grænser. Militærreformen og reorganiseringen af forsvaret

skal ske i to faser: 1. fase frem til 2005 og 2. fase til 2010. Den planlagte overgang fra

divisions- til brigadestrukturen er endnu ikke afsluttet. Omstruktureringen af ministeriet og

generalstaben, opbygningen af tre af de fire militærdistrikter samt opstillingen af en femte,

uafhængig brigade på 5.000 mand i den sydlige del er stort set afsluttet.

Langsigtede moderniseringsplaner, bl.a. integrerede luftforsvarssystemer, eksisterer kun i

mindre omfang, men omfatter dog en reaktivering af rustningsindustrien, der hidtil fortrinsvis

har tjent som underleverandør i form af istandsættelser, skibsbygning, torpedoer, missiler,

satellitter samt telekommunikationsmidler.

De kasakhiske forsvar omfatter på nuværende tidspunkt knap 50.000 soldater, inkl. ca.

2.000 mand i søværnet. Kasakhstan råder ydermere over indre styrker i en størrelsesorden

af 9.000 mand, over ca. 17.000 grænsetropper samt en 2.000 mand stor nationalgarde.

Den Kasakhiske Bataljon (KASBAT), der er uddannet med henblik på FN-indsatser,

består af luftlandekræfter med en samlet styrke på ca. 4.000 mand og er i besiddelse af

forholdsvis moderne udstyr af russisk herkomst. Forsvarets renommé blandt befolkningen

er dårligt som følge af den dårlige behandling af de værnepligtige og den tiltagende kriminalitet.

Der er personelmangel på såvel kvalificerede officerer som underofficerer og specialister.

Uddannelsesniveauet og indsatsberedskabet er blandt flertallet i styrkerne dårligt.

UKLASSIFICERET 22

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!