DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION I CENTRALASIEN

UKLASSIFICERET
2.3. Kirgisistan.
Med sine kun 5 mio. indbyggere er Kirgisistan det land i Centralasien, der har den mindste
befolkning. 31 Siden uafhængigheden fra Sovjetunionen i 1991 har Kirgisistan været opfattet
som det land blandt de centralasiatiske republikker, der bedst har formået at omsætte
vestlige normer til lokale forhold. Denne tendens er dog ikke længere entydig. 32
2.3.1. Regering og politisk system.
Kirgisistan regeres af præsident Akajev, som er den dominerende aktør i kirgisisk politik,
hvor oppositionen er relativ svag og uorganiseret. Kirgisistan har hidtil ikke kunnet defineres
som et autokrati, men snarere som et populistisk præsident-demokrati. 33 Reformprocessen
prioriteres fortsat højt af præsident Akajev, som senest blev genvalgt i oktober
2000 ved et manipuleret parlamentsvalg. Præsidenten støtter sig til kommunisterne, der
ved parlamentsvalget fremstod som de store sejrherrer.
Nøgleposterne i statsadministrationen er hovedsageligt besat med præsidentens støtter,
hvilket underbygger, at et af Kirgisistans største problemer fortsat er korruption.
Den hidtidige demokratiske udvikling ser dog ud til være stagneret, idet præsident Akajev
på nuværende tidspunkt vurderes at prioritere sikringen af eget magtgrundlag samt stabiliseringen
af den indenrigspolitiske situation højere end fortsat demokratisk udvikling. Den
usikre indenrigspolitiske situation er en direkte konsekvens af forcerede økonomiske og
politiske reformer, som har kastet Kirgisistan ud i kaos. Således er selv ”den mest liberale
centralasiatiske stat – Kirgisistan – langt fra et demokrati i vestlig forstand”. 34
Regeringens inkompetence i forbindelse med socialt at afbøde den tiltagende arbejdsløshed
og forarmelse, får de generelt perspektivløse unge til at søge til oppositionen, eller
driver dem i armene på islamistiske fundamentalister. Under voksende pres fra oppositionen
og som følge af den indenrigspolitiske krise, valgte præsidenten at fyre ministerpræsident
Bakijev i maj 2002 i f.m. et møde i det nationale sikkerhedsråd omkring det blodige
nedslag mod borgerprotester i marts måned.
På trods heraf er menneskerettighedssituationen relativ tilfredsstillende, og befolkningen
politisk meget aktiv, hvilket ses afspejlet i landets mere end 1.000 organisationer og 25
partier. 35 De mange ikke-statslige organisationer nyder relativt store udfoldelsesmuligheder,
så længe deres mål ikke skønnes at være politisk farlige. Medierne, som er sikret en
høj grad af pressefrihed i forfatningen, har de seneste år mærket en stramning af statens
kontrol med deres virksomhed.
Sammenfattende vurderes den politiske situation i Kirgisistan at være præget af, at den
hidtidige demokratiske udvikling synes at være stillet i bero med henblik på at sikre den
indenrigspolitiske situation. Der er dog fortsat mulighed for politisk opposition, men den
omfattende korruption i magtapparatet vurderes fortsat at udgøre et problem for den inter-
31 Halbach; Afghanistans Nachbarschaft, p. 222
32 http://www.um.dk : Landefakta Kirgizistan, p.1.
33 Moder; Aus dem Kalten Krieg, p.13.
34 Egen oversættelse fra tysk: der liberalste Zentralasiatische Staat – Kirgisistan – von einer Demokratie im
westlichen Sinne weit entfernt. Echment; Autoritäre Präsidialregime, p. 23.
35 Moder; Aus dem Kalten Krieg, p. 14.
UKLASSIFICERET 24