DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION I CENTRALASIEN

More documents

Recommendations

Info

UKLASSIFICERET 2.3. Kirgisistan. Med sine kun 5 mio. indbyggere er Kirgisistan det land i Centralasien, der har den mindste befolkning. 31 Siden uafhængigheden fra Sovjetunionen i 1991 har Kirgisistan været opfattet som det land blandt de centralasiatiske republikker, der bedst har formået at omsætte vestlige normer til lokale forhold. Denne tendens er dog ikke længere entydig. 32 2.3.1. Regering og politisk system. Kirgisistan regeres af præsident Akajev, som er den dominerende aktør i kirgisisk politik, hvor oppositionen er relativ svag og uorganiseret. Kirgisistan har hidtil ikke kunnet defineres som et autokrati, men snarere som et populistisk præsident-demokrati. 33 Reformprocessen prioriteres fortsat højt af præsident Akajev, som senest blev genvalgt i oktober 2000 ved et manipuleret parlamentsvalg. Præsidenten støtter sig til kommunisterne, der ved parlamentsvalget fremstod som de store sejrherrer. Nøgleposterne i statsadministrationen er hovedsageligt besat med præsidentens støtter, hvilket underbygger, at et af Kirgisistans største problemer fortsat er korruption. Den hidtidige demokratiske udvikling ser dog ud til være stagneret, idet præsident Akajev på nuværende tidspunkt vurderes at prioritere sikringen af eget magtgrundlag samt stabiliseringen af den indenrigspolitiske situation højere end fortsat demokratisk udvikling. Den usikre indenrigspolitiske situation er en direkte konsekvens af forcerede økonomiske og politiske reformer, som har kastet Kirgisistan ud i kaos. Således er selv ”den mest liberale centralasiatiske stat – Kirgisistan – langt fra et demokrati i vestlig forstand”. 34 Regeringens inkompetence i forbindelse med socialt at afbøde den tiltagende arbejdsløshed og forarmelse, får de generelt perspektivløse unge til at søge til oppositionen, eller driver dem i armene på islamistiske fundamentalister. Under voksende pres fra oppositionen og som følge af den indenrigspolitiske krise, valgte præsidenten at fyre ministerpræsident Bakijev i maj 2002 i f.m. et møde i det nationale sikkerhedsråd omkring det blodige nedslag mod borgerprotester i marts måned. På trods heraf er menneskerettighedssituationen relativ tilfredsstillende, og befolkningen politisk meget aktiv, hvilket ses afspejlet i landets mere end 1.000 organisationer og 25 partier. 35 De mange ikke-statslige organisationer nyder relativt store udfoldelsesmuligheder, så længe deres mål ikke skønnes at være politisk farlige. Medierne, som er sikret en høj grad af pressefrihed i forfatningen, har de seneste år mærket en stramning af statens kontrol med deres virksomhed. Sammenfattende vurderes den politiske situation i Kirgisistan at være præget af, at den hidtidige demokratiske udvikling synes at være stillet i bero med henblik på at sikre den indenrigspolitiske situation. Der er dog fortsat mulighed for politisk opposition, men den omfattende korruption i magtapparatet vurderes fortsat at udgøre et problem for den inter- 31 Halbach; Afghanistans Nachbarschaft, p. 222 32 http://www.um.dk : Landefakta Kirgizistan, p.1. 33 Moder; Aus dem Kalten Krieg, p.13. 34 Egen oversættelse fra tysk: der liberalste Zentralasiatische Staat – Kirgisistan – von einer Demokratie im westlichen Sinne weit entfernt. Echment; Autoritäre Präsidialregime, p. 23. 35 Moder; Aus dem Kalten Krieg, p. 14. UKLASSIFICERET 24
UKLASSIFICERET ne sikkerhedspolitiske situation. Såfremt der ikke sker egentlige tilbageskridt i demokratiseringsprocessen, vurderes risikoen for et kup at være lille. 2.3.2. Økonomi og fordelingspolitik. Kirgisistan råder kun over et svagt naturligt økonomisk potentiale i form af guld og vand, og mens økonomien siden 1998 har udviklet sig positivt, går det nu mere trægt med de demokratiske forbedringer i landet. 36 Den økonomiske fremgang skal ses på baggrund af den dybe krise, landet blev kastet ud i efter den russiske økonomis delvise sammenbrud i 1998-99. De sidste par års vækst i landets BNP, der skyldtes en stigning i guldproduktionen, vil muligvis i de kommende år atter falde tilbage til 3 - 4%. Det i år 2000 opnåede budgetoverskud på 2% af bruttonationalproduktet kunne ikke opretholdes, da budgetunderskuddet allerede i år 2001 var på omtrent 5,5%. I år 2002 har man store forhåbninger til udviklingen af landbrugssektoren. Udlandsgælden er astronomisk, og rundt regnet halvdelen af statens skatteindtægter går til gældsafvikling. 37 Privatiseringen går efter en god start i begyndelsen af 1990’erne langsomt. Kirgisistan blev som det første SNG-land medlem af WTO i slutningen af 1998. Trods de seneste års økonomiske vækst er Kirgisistan stadig en af de fattigste af de tidligere sovjetrepublikker, idet 60% af befolkningens levevilkår er under den af FN definerede fattigdomsgrænse. 38 Der er på nuværende tidspunkt ingen mærkbar forbedring af den generelle økonomiske situation i sigte. Alligevel har Kirgisistan ved hjælp af sit image som centralasiens ”demokratiske åndehul” den højeste rate per person, når det gælder internationale nødhjælpsydelser og kreditter. Som det eneste land i regionen har Kirgisistan åbnet op for sit marked i form af privatisering og økonomisk liberalisering, om end det endnu ikke har givet noget afkast. Endvidere har overgangen til markedsøkonomi kombineret med den forcerede demokratiske udvikling medført noget, der ligner et kollaps af såvel økonomi som politisk system. 39 Udvalgte makroøkonomiske data* 1999 2000 2001 Økonomisk vækst (BNP i %) 3,7 5,0 5,0 Inflation (gennemsnit i %) 18,7 7,7 7,0 Budgetsaldo (i % BNP) 9,8 8,9 5,5 Statsgæld (i % BNP) *Bundesagentur für Außenhandelinformation 132,6 137,2 125,3 Sammenfattende er Kirgisistans økonomi præget af ringe indtjeningsmuligheder og den heraf følgende manglende økonomiske vækst. Dette kombineret med den astronomiske udlandsgæld medfører at Kirgisistan er særdeles afhængig af eksterne kreditter og nød- 36 Halbach; Afghanistans Nachbarschaft, p. 223. 37 Ca. 1,5 mia. $. Halbach; Afghanistans Nachbarschaft, p. 223. 38 http://www.um.dk : Landefakta Kirgizistan, p.1. 39 Halbach; Afghanistans Nachbarschaft, p. 224. UKLASSIFICERET 25
Page 1 and 2: Forsvarsakademiet Fakultet for Stra
Page 3 and 4: Forside Titelside Indholdsfortegnel
Page 5 and 6: UKLASSIFICERET 5. KAPITEL - DEN SIK
Page 7 and 8: UKLASSIFICERET 1. KAPITEL INDLEDNIN
Page 9 and 10: UKLASSIFICERET Efter en analyse af
Page 11 and 12: UKLASSIFICERET Teoriens fjerde nive
Page 13 and 14: UKLASSIFICERET Afslutningsvis vælg
Page 15 and 16: UKLASSIFICERET 2. KAPITEL DET INTRA
Page 17 and 18: UKLASSIFICERET samfundene, med dere
Page 19 and 20: UKLASSIFICERET 2.2.2. Økonomi og f
Page 21 and 22: UKLASSIFICERET emigrationen af den
Page 23: UKLASSIFICERET Sammenfattende vurde
Page 27 and 28: UKLASSIFICERET praksis medfører, a
Page 29 and 30: UKLASSIFICERET tyder på en længer
Page 33 and 34: UKLASSIFICERET den organiserede kri
Page 35 and 36: UKLASSIFICERET 2.5. Turkmenistan. T
Page 37 and 38: UKLASSIFICERET Såfremt omlægninge
Page 39 and 40: UKLASSIFICERET Der vurderes ikke at
Page 43 and 44: UKLASSIFICERET 2.6.4.2. Forsvaret.
Page 45 and 46: UKLASSIFICERET ningsmuligheder og a
Page 47 and 48: UKLASSIFICERET Et særligt brændpu
Page 49 and 50: UKLASSIFICERET tet. Disse konsortie
Page 51 and 52: UKLASSIFICERET 3.5. Narkotika. 94 A
Page 53 and 54: UKLASSIFICERET mistænkes for at hu
Page 55 and 56: UKLASSIFICERET invaderet af de kine
Page 57 and 58: UKLASSIFICERET den ydre sikkerhed.
Page 59 and 60: UKLASSIFICERET aftale med Rusland o
Page 61 and 62: UKLASSIFICERET 3.9.5. Usbekistan. G
Page 63 and 64: UKLASSIFICERET er i USA og vestens
Page 65 and 66: UKLASSIFICERET Narkotikasmugling og
Page 67 and 68: UKLASSIFICERET Interessen for de ce
Page 69 and 70: UKLASSIFICERET den håbløse økono
Page 71 and 72: UKLASSIFICERET 4.4. Kina. Den kines
Page 73 and 74: UKLASSIFICERET det kaspiske område
Page 75 and 76:
UKLASSIFICERET 4.7. Konsekvensen af
Page 77 and 78:
UKLASSIFICERET 5. KAPITEL DEN SIKKE
Page 79 and 80:
UKLASSIFICERET 5.2.3. Islam og terr
Page 81 and 82:
UKLASSIFICERET tralasiatiske lande
Page 83 and 84:
UKLASSIFICERET 5.3.2. Kirgisistan.
Page 85 and 86:
UKLASSIFICERET 5.3.3. Tadsjikistan.
Page 87 and 88:
UKLASSIFICERET gennemførelse af po
Page 89 and 90:
UKLASSIFICERET øget demokrati og r
Page 91 and 92:
UKLASSIFICERET 6. KAPITEL PERSPEKTI
Page 93 and 94:
UKLASSIFICERET mellemlangt sigt, me
Page 95 and 96:
UKLASSIFICERET 6.3. Konklusion. Den
Page 97 and 98:
Tillæg A til speciale ”Centralas
Page 99 and 100:
Tillæg A til speciale ”Centralas
Page 101:
Bilag 2 til speciale ”Centralasie
show all

DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION I CENTRALASIEN

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?