DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION I CENTRALASIEN

UKLASSIFICERET
2.4. Tadsjikistan.
Den spændte sikkerhedspolitiske situation efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 udløste
intet sted så blodige kampe som i Tadsjikistan. Den lille republik opnåede selvstændighed
i 1991 men blev hurtigt kastet ud i en borgerkrig fra 1992 til 1997, efter at den tidligere
kommunistiske ledelse afviste at dele magten med islamiske og pro-demokratiske
kræfter. Perioden efter fredsslutningen i 1997 har været præget af en langsom tilbagevenden
mod normale tilstande.
2.4.1. Regering og politisk system.
Tadsjikistan bliver regeret af præsident Emomali Rakhmonov, som i 1999 blev genvalgt til
yderligere 7 år på posten. Han støtter sig til det Folkedemokratiske Parti, der ved parlamentsvalget
i april 2000 vandt 64,5% af stemmerne og dermed henviste kommunisterne
(20,6%) samt det Islamiske Fornyelsesparti (7,5%) til oppositionen. Den nuværende forfatning
er vedtaget i 1994, og selvom der i Tadsjikistan er tendenser, der peger i retning af
en autokratisk regeringsstil, er dette centralasiatiske land det eneste, hvor man kan tale
om et pluralistisk samfund, der satser på integrationen af islam samt på reformer. 45 Fredsaftalen
i 1997, hvor Rusland og FN fungerede som mæglere, garanterede oppositionen
30% af parlamentets pladser samt oprettelsen af et midlertidigt forsoningsråd og en inkorporering
af oppositionshæren i regeringshæren. Rakhmonov implementerede dog kun
delvist traktaten, således at den moderate fløj inden for den Forenede Tadsjikiske Opposition
mistede betydning, og de tidligere feltkommandanter stillede et nyt krav om proportional
repræsentation af regionerne i landets ledelse.
Det primære mål for den tadsjikiske indenrigspolitik består i at fremme den hidtil utilstrækkelige
implementering af fredstraktaten fra 1997, som skulle bilægge den siden 1992
igangværende borgerkrig mellem stridende klaner, samt i at forbedre den økonomiske
situation. Integrationen af de forskellige klaner i statens regerings- og forvaltningsapparat
har til formål at skabe den nødvendige stabilitet, for derigennem at hjælpe landets økonomiske
opsving på vej.
Tadsjikistan er det eneste centralasiatiske land, hvor der til enhver tid kan stilles spørgsmål
ved den centrale magt, 46 og hvor konflikten mellem de enkelte klaner til enhver tid kan
føre til åbent fjendskab. 47
Det politiske system i Tadsjikistan kan sammenfattende beskrives som pluralistisk, idet det
tilstræbes at integrere de forskellige klaner i statens regerings- og forvaltningsapparat.
Konflikten mellem de enkelte klaner medfører dog en risiko for konstante magtstridigheder,
med eventuelt kup til følge.
45 Halbach; Afghanistans Nachbarschaft, p. 223.
46 Moder; Aus dem Kalten Krieg, p. 18.
47 http://www.janes.com/docs/securutyrisk/europe/russia.
UKLASSIFICERET 30