DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION I CENTRALASIEN

UKLASSIFICERET
Scenario 1 og 2 tager altså udgangspunkt i en fortsat konsensus blandt de globale aktører
vedrørende den sikkerhedspolitiske udvikling i Centralasien, hvor en sikker tilgang til regionens
energiressourcer samt bekæmpelsen af islamiske terrorister er afgørende.
Som anført i 4. kapitel er den eksisterende konsensus blandt de globale aktører til dels
drevet af Ruslands og Kinas økonomiske afhængighed af USA, og disse landes manglende
evne til at udgøre en modpol til USA. En ændring af den globale situation vurderes
derfor at kunne få indflydelse på situationen i Centralasien.
En ændring af den globale interesse for Centralasien ses at kunne være en følge af aftagende
amerikansk interesse i regionen, som følge af et ændret amerikansk udenrigspolitisk
fokus, eksempelvis på andre regioner med nemmere adgang til energiressourcer.
Alternativt vil et egentligt modsætningsforhold mellem USA og andre globale aktører kunne
påvirke den globale indflydelse på regionen. Den lovende kinesiske økonomiske udvikling
og en russisk økonomisk fremgang må vurderes på længere sigt at kunne medføre en
ændret balance mellem staterne, hvilket kunne ødelægge den nuværende konsensus. På
kort sigt vurderes den aktuelle uenighed i forholdet til Iran og Irak, at kunne være til fare for
det russisk-kinesisk-amerikanske forhold, hvilket vil kunne få indflydelse på det eksisterende
samarbejde om Centralasien.
På denne baggrund opstilles et scenario 3, hvor USA’s interesse i Centralasien aftager, og
scenen overlades til Rusland, Kina og Europa, samt et scenario 4 hvor en global polarisering
mellem på den ene side USA og på den anden side Rusland og Kina, medfører en
regional polarisering i Centralasien.
Scenario 1:
Politiske, retsmæssige og økonomiske reformer gennemføres langsomt i de centralasiatiske
stater under hensyntagen til de eksisterende samfundsstrukturer.
Som følge af politiske og retslige reformer øges interessen fra vestlige investorer, hvilket
resulterer i økonomisk vækst i de centralasiatiske lande, bl.a. som følge af at olie- og naturgasressourcer
omsættes til forøgede nationalindkomster. Som en konsekvens af de
gennemførte økonomiske reformer ændres fordelingen af økonomiske goder i de centralasiatiske
samfund, samtidigt med at den økonomiske vækst medfører en reduktion af
arbejdsløsheden.
Bedre økonomiske forhold og en mindre arbejdsløshed reducerer rekrutteringsgrundlaget
for radikale muslimske oprørsgrupper, med det resultat at islamistisk modstandskamp
reduceres til eventuelle terrorgrupperinger. Terrororganisationer må således forventes i et
vist omfang stadig at udgøre en sikkerhedspolitisk risiko.
Et sådant positivt scenario må forventes først at slå igennem i Kasakhstan og Usbekistan,
hvor relativt stærke statsapparater kan udgøre forudsætningen for en samfundsmæssig
udvikling. I de svagere stater Kirgisistan og Tadsjikistan vurderes en sådan udvikling at
ville være længere undervejs, som følge af manglende forudsætninger i statsapparatet.
I Turkmenistan medfører behovet for økonomisk samarbejde med vesten, at det eksisterende
regime presses til at gennemføre politiske og økonomiske reformer. På grund af
landets stærke statsapparat gennemføres reformerne kun langsomt, med øget velstand og
borgerrettigheder til følge. Interessen fra udenlandske investorer udebliver på kort og
UKLASSIFICERET 92