advokatfirmaet børge nielsen - Paragraf

Skred til
dimissionen
Det var lige ved at ende galt for flere af dimittenderne på høje hæle til
sommerens dimission. De skred i flæng på Aulaens glatte paketgulv.
Dimittenderne, de stolte forældre,
søskende, bedsteforældre – ja, selv
Paragrafs udsendte - trak i kor vejret
dybt ind med et gisp og et “uhh” ved
sommerens dimission. Det var på
det tidspunkt, da en af de kvindelige
dimittender gik raskt fra stolerækken
i Aulaen og op mod bordet, hvor studieleder
Jørgen Albæk ventede for at
påse, at hun og de andre cirka 100
dimittender underskrev Juristløftet.
Den forudsigelige række af feminine
skridt med lyden af en hæl, der rammer
paketgulvet bestemt, blev afbrudt
af lyden af en mindre nervepirrende
stepdans af tre hurtige trin og synet
af to arme, der fægtede for at genvinde
balancen. Hun var skredet på
gulvet, men sikrede sig lige akkurat
mod blå mærker.
Åndede lettet op
De cirka 400 fremmødte åndede lettet
op, da hun med forsigtige hælskridt
listede sig helt frem til studieleder
Albæk. Til trods for det første
uheld til skræk og advarsel for de
andre skred endnu flere på det glatte
gulv og gav publikum flere af de små
kombineret step- og akrobatnumre.
Fra salen blev “uhh” til “neeej, ikke
igen” og “det går snart galt, det der.”
Det gik nu ikke aldrig helt galt. En
enkelt måtte dog helt ned og støtte
med hånden på klaverbænken undervejs
for at undgå den helt pinlige
og radbrækkende situation, helt på
langs af paketgulvet og en mor og
far, der blitzer løs – for lidt sjovt så det
da ud.
Det samme om igen
En dimission er en forudsigelig størrelse,
hvis man ser bort fra årets stepdanse:
Jurrådets formand byder
velkommen. Jurakoret synger et klassisk
nummer og en spændende rytmisk
nyfortolkning af et popnummer.
Rektor fortæller, hvor vigtig jurauddannelsen
er for samfundet, og hvor
Rania Kassis og Stine Jensen modtog efter fem år på juras læsesale
deres cand.jur.-titler.
høj en kvalitet, vi har på Aarhus Universitet.
Taleren fra instituttet - i år
repræsenteret ved Bent Iversen -
fortæller om dengang, vedkommende
selv stod overfor mødet med
sin første opgave som cand.jur., typisk
krydret med en række underholdende
anekdoter. Den eksterne taler
– i år repræsenteret ved Statsadvokat
Peter Brøndt Jørgensen – fortæller
om de nyuddannede jurister, der holder
“de gamle” til ilden med deres
nyeste viden, og hvordan skæbnen
vil spille mange et puds, og at man
skal være fleksibel og åben over for
mere end en vej og ét job. Forudsigeligheden
var særlig slående, da dimittend,
bogfomidlingseksepdient,
tutor, MJ’er og mere til: Naja, startede
sin tale med at sige (frit citeret):
“Som tidligere formand for Jurrådet,
har jeg hørt flere dimittendtalere og
tænkt, hvor slående ens de har været.
Og det er der en grund til, har jeg fundet
ud af.” Og herefter kunne også
hun nå frem til stort set det samme
som sidste års dimittend-taler, men
på sin egen lune og ligetil måde. Det
var en tale om vemod og forventninger,
om dårlig samvittighed og ambitioner,
om læsesal og JUS-fester og
mere til. Dagen afsluttedes i Stakladen
til et bands glade rytmer og et Jurråd
i serveringsuniformer, der bød på
kransekage og champagne i et par
timer. At der holdes dimission på
denne vis, er de valgte i Jurrådets
fortjeneste. Mere usikkert er det dog,
om det også var dem, der havde poleret
gulveret særlig meget denne
dag, for at give de usikre til bens et
varsel på et arbejdsmarked, der ikke
er så skridsikkert, som det har været
i mange år...
Skribent:
Jeff Jørgensen
jj@paragrafblad.dk
11