advokatfirmaet børge nielsen - Paragraf

More documents

Recommendations

Info

Den lokale høvding Torsten Iversen er institutleder for Juridisk Institut. Månedens portræt i dette nummer giver et indblik i, hvem det er, vi har siddende som leder. Torsten Iversen er selv uddannet jurist ved Århus Universitet. Han blev kandidat i 1988 og drog først ud for at forsøge en karriere som advokatfuldmægtig og advokat. Senere læste han et år i Tyskland og fik herigennem lysten tilbage til at fordybe sig i juraen som teoretisk fag. Dette resulterede i at han i 1992 vendte tilbage til Århus Universitet som adjunkt. I 1998 blev han professor, og endelig i 2002 institutleder. Som institutleder er han øverste leder og står bl.a. for ledelse af det videnskabelige personale. Det er også ham, der ansætter nye undervisere, kontrollerer forskningen og er sidste ankermand på den store ombygning på jura, der netop har fundet sted. Han har omkring 80 ansatte under sig, heraf ca. 40 videnskabeligt ansatte, 20 ph.d.–studerende, og 20 TAP’ere. En del af hans arbejde består også i at styre økonomien og afholde møder med dekanen og de andre institutledere. Frihed på universitetet På spørgsmålet om, hvorfor man vælger en karriere indenfor Universitetet, svarer Torsten Iversen: “På Universitetet har man nogle frihedsgrader, som er større end fx i det private erhvervsliv. Man kan selv tilrettelægge sin tid og man har så også tiden til at fordybe sig. Som dommer slutter sagen, når dommen er afsagt, og det samme gælder for advokater. Der er ikke samme mulighed for at fordybe sig og selv bestemme, hvor dybt man vil gå i sine undersøgelser. “ “Det er juraen som fag, der grundlæggende interesserer mig mest, men som Institutleder er det den overordnede ledelse, der er interessant, fx i forbindelse med at ansætte de rigtige undervisere og forskere. Som institutleder har man en travl hverdag, og det indebærer desværre, at man ikke har samme tid til at forske og undervise selv. Den store ulempe ved at 16 være Institutleder er, at man ikke har så meget kontakt til de studerende. Jeg har undervist meget, men det har man ikke tid til samtidig med funktionen som Institutleder. De studerende bliver med rette lidt irriterede over, hvis der kommer for mange aflysninger pga. møder og andre ting. Jeg savner meget at undervise og håber da også at kunne få tid til det igen på et senere tidspunkt. Navnlig på det faglige plan kan man savne kontakten til de studerende. Både som underviser for 1. års-studerende, hvor umiddelbarheden er stor og på overbygningen, hvor de studerende begynder at stille interessante – ja, endda rigtig svære – spørgsmål.” Der bliver dog stadig tid til noget forskning, bl.a. er Torsten Iversen medforfatter på bøger som Formueretlige emner, Lærebog i køberet og Finansjura. Den gode underviser På jura i Århus lægger man meget vægt på, at de forskere, der bliver ansat, også kommer ud og underviser. Man ønsker ikke at have forskere, som isolerer sig på et lille kontor, men folk som har kontakt til verden og de studerende. “Man kan altid diskutere, om en god underviser er det samme som en god forsker. Ved de samfundsrelaterede fag hænger det normalt sammen: Når man er god til sit fag, er man også god til at formidle det. Man kan ikke være god til et samfundsrelateret fag uden at have en kontakt til virkeligheden, og undervisningen vil så også afspejle det. Det er klart, at der kan opstå en forståelseskløft mellem underviseren og de studerende, idet underviseren kan være fra en tid, hvor verden så lidt anderledes ud. Men det løser man også. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for en mangel i undervisningen, men bare at man tilhører en anden generation og derfor har en anden referenceramme. Om forholdet mellem juraen og det virkelige liv udtaler Torsten Iversen: Jeg mener ikke, at man i juraen skal stille et stort ideal op om, at det er meget anderledes at være forsker end at arbejde i det praktiske liv. Jeg mener, at en god universitets-jurist samtidig vil have en god og levende interesse for juraen, som gør, at han eller hun også ville kunne bestride poster i det praktiske liv, som fx dommer eller advokat.. Det er vigtigt at have gode kontakter i det praktiske liv. Det er ofte derfra, man får de impulser, der giver en god undervisning. Netop det at ansætte gode undervisere, er noget, der betyder meget for Torstens Iversens virke som institutleder. Vi lægger meget vægt på, om man har lyst og evne til at undervise. Dette skal være der ud over faglig kompetence, og vi lægger meget vægt på at ansætte de rigtige folk. “Man skal løbende rekruttere nye folk for at undgå, at me- Torsten Iversen har været institutleder siden 2002 darbejderne alle har samme
Studiemiljøet har høj prioritet hos Torsten Iversen alder og skal skiftes ud på samme tid.. Det er vigtigt for mig at bevare vores gode ry og rygte på Aarhus Universitet, således at der også i fremtiden står meget respekt omkring vores uddannelse og forskning. Jeg har aldrig hørt nogen, der har noget dårligt at sige om Århus-jurister, og sådan skulle det jo gerne blive ved at være.” Reform af jura Det har i de sidste par år været diskuteret meget, om jurastudiet skal reformeres, og om uddannelsen er tidssvarende nok. Torsten Iversen udtaler: “Jura er en ældgammel uddannelse, og vi uddanner generalister. Dem er der altid brug for, så jeg synes egentlig vores uddannelse er meget tidssvarende. Jura er ikke ligesom meget specialiserede fag, hvor behovet pludselig kan falde væk. Vi er selvfølgelig bekymrede over arbejdsløsheden, som er stigende, og derfor forekommer det også at være et mærkeligt tidspunkt at lancere en ny jura-universitets-uddannelse på således som det er sket i Odense. Der er naturligvis behov for justeringer af jurauddannelsen på nogle punkter. De jurastuderende virker allergiske over for at tage fag på engelsk. Der kunne man overveje at gøre det obligatorisk enten med et ophold i udlandet eller et fag på et fremmedsprog, for det er vigtigt at kunne. Man kan også overveje, om nogle obligatoriske fag skal have fokus på udlandet og skal foregå på engelsk. Men jura er dog stadig først og fremmest et dansk fag. Man skal kunne sit modersmål og kende sin danske baggrund, for det er især det, der er brug for.” Man har diskuteret meget, om økonomiske fag hører til på jura, og om det er noget, de studerende skal kunne. Det har været forsøgt som obligatorisk fag, men det fungerede ikke. Man kan ikke forvente, at man skal uddanne jurister til at fungere som økonomer, det vigtigste er, at man kan sin jura. Så kan man jo tage økonomien som en efteruddannelse eller lignende. Det er et langt større problem, hvis man kommer ud, og ikke kan sin jura. Så er der ingen der respekterer én. Men det er helt klart et område, vi kigger på, og vi diskuterer, om det skal være et fag på jura. Jeg vil dog gerne gøre opmærksom på muligheden for at tage fag på økonomi, hvis man ønsker det.” Jura er en bred uddannelse Torsten Iversen valgte ikke at læse jura med et bestemt formål. Heller ikke gennem uddannelsen havde han et Jeg har aldrig følt bestemt mål med ud- eksamen som et dannelsen, det var specielt pres og har noget der udviklede derfor aldrig været sig hen ad vejen. Så han giver følgende særligt nervøs. Min råd til de studerende: holdning er, at livet er “Når man har beslut- fyldt med prøvelser, så tet sig for at læse jura, man kan ligeså godt så skal man først og fremmest gøre sin vænne sig til det nu. uddannelse færdig. Man kan også under uddannelsen begynde at tænke over, om man har særlige evner inden for bestemte områder. Har man fx en særlig evne for matematik, bør man måske tage nogle konkurrenceretlige fag eller andre økonomisk relaterede fag. På den måde kan man styre sin uddannelse, og jura kan bruges til hvad som helst. Det er en stor charme ved faget. Da jeg selv startede, havde jeg ingen fast plan om at jeg absolut skulle være advokat – for slet ikke at tale om universitetsansat. Jeg valgte selv netop faget pga. bredden. Har man nogle særlige evner, bør man afgjort begynde at dyrke dem, mens man er under uddannelse. Jeg var ikke sådan én, der var totalt målrettet, men jeg arbejdede med tingene hver dag. Jeg er typen, der mener, at man ikke kan slappe af hele året og så begynde på læsningen lige før eksamen. Jeg tror aldrig, at jeg har læst over 8 timer på en dag – heller ikke i læseferien. Jeg har heller aldrig følt eksamen som et specielt pres og har derfor heller aldrig været specielt nervøs. Min holdning er, at livet er fyldt med prøvelser, så man kan ligeså godt vænne sig til det nu. Jeg synes, at der ind imellem oppiskes en temmelig panikagtig stemning op til eksamen. Har man fulgt med året igennem og læst jævnligt på tingene, er der absolut ingen grund til panik.” Ph.d. er en enestående mulighed Torsten Iversen er en stor fortaler for, at man benytter sig af muligheden for at blive ph.d. Især den nye ordning med at tage en erhvervs-ph.d., hvor man blander et arbejde i erhvervslivet eller det offentlige med det at læse en ph.d., synes han flere studerende burde benytte sig af. “Ph.d.uddannelsen er særdeles vigtig, og den satser vi meget på. Jura er på godt og ondt blevet en masseuddannelse, for der bliver uddannet mange jurister. Og jura er meget bredt. Derfor er det godt, at man kan tage en overbygning til uddannelsen i form af en ph.d. Om nogle år kan man godt forestille sig, at det kan være svært at komme hurtigt frem de rigtige steder uden en ph.d.-grad Jeg kan kun opfordre folk til at søge at søge et ph.d.stipendium. Det er en enestående ordning, for man kan få et 3årigt stipendium og få lov til at fordybe sig i det, man har lyst til.” Et godt studiemiljø Én af de ting, der er blevet gennemført i Torsten Iversens tid som institutleder er den store ombygning af biblioteket udflytningen af Afdelingen for Offentlig Ret samt udlægning af bygn. 343 til studenterformål. Grunden til dette var, at juras faciliteter var nedslidte, og at der var udpræget pladsmangel. Og trods de mindre startproblemer og de mange gener, ombygningerne har forårsaget, er Torsten Iversen godt tilfreds med ombygningen som sådan. Studiemiljøet har høj prioritet hos Torsten Iversen. Og han lover, at han også gerne i fremtiden vil gøre sit til at sørge for, at vi har et godt miljø, og især at vi hele tiden har en stab af engagerede medarbejdere. Skribent: Helene Nordborg Kiær hnk@paragrafblad.dk 17
Page 2 and 3: GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD 2
Page 4 and 5: 4 ��
Page 6 and 7: 1. års opskriften Så er der serve
Page 8 and 9: Brugt og billigt En guide til at g
Page 10 and 11: 10 ��
Page 12 and 13: Landsskatterettens Miniprocesspil K
Page 14 and 15: 14 Stud.jur (H) Der går laaaaaaaaa
Page 18 and 19: 18 Faglig Dag program: Vi står bag
Page 20 and 21: PRISOPGAVE ÅR 2004 Med henblik på
Page 22 and 23: Paragraf på ø-lejr Sejlads, ponyr
Page 24 and 25: Zahles omsorg for retfærdighed Anm
Page 26 and 27: Roskilde 2004 Inden festivalen sagd
Page 28 and 29: 28 KONSERVATIVE JURISTER Nyt fra og
Page 30 and 31: September September onsdag d. 01.09

advokatfirmaet børge nielsen - Paragraf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?