advokatfirmaet børge nielsen - Paragraf

Zahles omsorg for retfærdighed
Anmeldelse af Henrik Zahle, Omsorg for retfærdighed, Essays om retlig
praksis, Gyldendal.
„Det er ikke altid retfærdigheden sejrer,“
skriver Henrik Zahle i sin bog:
Omsorg for Retfærdighed. Det er
ærlig tale og uden dissens – det er
som essays skal være. Essays’ene
er om Henrik Zahles personlige tanker
om retlig praksis i Højesteret. Det
er essays, der giver indsigt i de tanker,
han gjorde sig som dommer i
Højesteret 1999-2002. Det er sjældent,
dommere fra Højesteret gør sig
den umage at dele deres tanker og
indsigt med offentligheden. Heldigvis
gør Henrik Zahle det på god vis, når
han fortæller, hvordan han som dommer
har udøvet omsorg for retfærdigheden.
For mange gentagelser
Essayene bærer titler som: Barmhjertighed,
Fejl og Kynisme. Og
Præstationsangst, Magt og ikke
mindst Retfærdighed. Der er i alt 39
essays om abstrakte begreber, som
han for det meste – men ikke altid –
formår at puste liv i ved at drage os
læsere ind i den virkelighed, han
oplevede som dommer. Det er ikke
en fortløbende fortælling, hvor det ene
essay afløser det andet i naturlig kronologisk
følge. De er ordnet i alfabetiske
rækkefølge, og har som den
eneste fællesnævner, at de udtrykker
forskellige aspekter af dommeres
omsorg for retfærdigheden. Men det
er forfriskende, utraditionelle anskuelser
vel at mærke. Så gør det
ikke så meget, at han springer frem
og tilbage i tid, sted og juridiske eksempler
og gentager sig selv nogle
gange. For eksempel bliver pointen
om, at dommere skal: - bevæge sig
hele tiden – se sagen fra nye sider -
turde vende tingene på hovedet - lade
fantasien få plads, gentaget igen og
igen, hvor der er anledning til det.
Også til ikke-jurister
Henrik Zahle er professor ved Københavns
Universitet, men der er langt
fra essayene til den traditionelle juridiske
litteratur, han tidligere har
begået. For eksempel Dansk Forfatningsret
bind 1-3 (2001-03), EU og
den danske grundlov (1998) samt
Bevisret (1994). Essayene er skrevet
til flere end jurister. Fordelen ved
det er et mere ligefremt sprog. Når
24
han fortæller i jeg-form, griber han
for alvor ikke bare min forståelse,
men også min indlevelse, og så bliver
læsningen ikke blot interessant,
men også gribende.
Kulturen i Højesteret
Lidt for mange steder bruger han
meget energi på at forklare begreber
og forhold, som jurister vil finde banale
og formentlig gå let henover –
og som virker ligegyldigt at få med.
For eksempel når han i essayet Sag
forklarer meget regulært, hvad en sag
er og om dens forløb. Langt de fleste
essays byder heldigvis på hans personlige
refleksion og inddragelse af
sin egen person som eksempel. Et
af de mere spændende essays er
Tilpasning, hvor han gør sig tanker
om dét at indgå i en kultur og arbejdsgang
i Højesteret. Essayet slutter han
tankeværkkende af på følgende vis:
„De sider af faget eller arbejdet, som
man har tilegnet sig, men som oprindelig
vakte ubehag eller måske
endda fremkaldte modsigelse,
svinder ved hverdagens osmose ud
af sjælen, og de tavse modforestillinger,
der i begyndelsen måske
sløres af en tilegnet kynisme, forsvinder
med tiden helt.“
Selvretfærdige dommere
I essayet Mod kommer vi omkring en
kontrovers mellem Henrik Zahle og
en statsadvokat. Det ligger tilbage til
Henrik Zahles tid som byretsdommer.
Der er rigeligt at tænke over i de
mange essays, men vi skal lede
længe efter de essays, der for alvor
bider sig fast, som for eksempel
Selvretfærdighed. Her blev jeg grebet
fra start til slut. Han slutter det
således af:
„Alle gode gange tre, jeg afbryder
hende og prøver endnu en gang. Men
de er trætte, de vil have sagen sluttet
nu, Bruun har vist et møde i sit nævn
i eftermiddag, de hører ikke efter, de
har ikke fattet sagen, men de har for
længst besluttet sig. Det er ikke altid
retfærdigheden, der sejrer.“
Tanker om dissens
I anmeldelsens første linje kunne du
læse konstateringen, at essays i sin
natur ikke levner plads til dissens.
Ikke desto mindre byder Henrik Zahle
selv på dissens – i form af et essay.
Et af de bedre, hvor han giver et indblik
i dommernes diskussion forud for
dommen. Han refererer fra sin tid i
Landsretten, hvor han på et tidspunkt
blev mødt med en kollegas bemærkning,
men sagt til en anden kollega:
„Har du det ikke som mig – der er
dissenser, du forstår, og dissenser du
ikke forstår?“
Henrik Zahle skriver i sit forord, at han
med bogen vil forsøge at gøre op
med den udbredte opfattelse blandt
ikke-jurister om, at juraen er bastant,
negativ og med urimelige barrierer,
der blokerer for den ideelle løsning.
Det gør han, men han giver også
udtryk for, at dommere måske ikke
altid drager den omsorg for retfærdighed,
som han kunne ønske. I 1936
blev dissenser gjort tilgængelige i
dansk ret. Man ville, som Zahle citerer
Steincke for at have udtrykt det i
Folketingstidende i 1931, lukke op for
Højesterets mørkekammer. Henrik
Zahle har med Omsorg for retfærdighed
forsigtigt åbnet endnu en lem
til mørkekammeret. Det kan kun anbefales
at kigge ind.
Retskritisk Forum har inviteret Henrik
Zahle til foredrag onsdag den 29.
september.
Skribent:
Jeff Jørgensen
jj@paragrafblad.dk