og tilsynsorgan for helsevesenet i Norge. - HeRA

86. ra. SK. Kopibok 1813-15.
Pk. 5, nr. 778.
Læge skal i Kiøbenhavn eller Kiel *
have taget Examen, eller hvis de ved
fremmede Universiteter har været
examinerede ved at underkaste sig et
Colloqvium, saa troer Collegiet dog
at der med Chirurg ter Reehorst der i
nogen Tid har været ansat som
Overchirurg paa Orlogsbriggen
”Seagull”, kunde i saa Henseende
giøres en Undtagelse, da han ved den
i Bilagene produserte Notarialcopie
af det ham meddeelte Testimonium
for den medicinske-chirurgiske
Comité i Amsterdam, … at have
Mulighed til at ansættes som første
Chirurg paa Krigsskibene, heraf med
Grund maa formodes at han er en
indsigtsfuld og practisk Læge; og han
ifølge den af Physicus Dr Nelle **
meddeelte fordeelagtige Attest for
hans ved Examinationen befundne
Duelighed der ansees for have underkastet
sig Colloqvium.
Af hvilke Grunde Collegiet troer at
burde anbefale bemeldte ter
Reehorsts allerunderdanigste
Ansøgning om Tilladelse til at nedsætte
sig som practiserende Læge for
Fahrsund og dens Omegn.”
Det fantes nemlig en hjemmel for å gi
praksistillatelse i slike tilfeller, og det
var i kvakksalverforordningens § 6:
”Skulde nogen, som ikke er egentlig
Læge, have erhvervet sig Udmærket
Kundskab og fortrinlig Duelighed i
en eller anden Enkelt Deel af
Lægekunsten, eller i at helbrede en
eller anden Sygdom, da kan han,
naar han med Amtmandens og
Physici Vidensbyrd gotgjør, at
besidde fornævnte Egenskab, vente,
igjennem Cancelliet at erholde
Tilladelse at practisere, dog blot i det
District han boer …”
* I Kiel lå universitetet for det tysktalende
Slesvig og Holsten
**Friedrich Nelle (1761-1821), dr.med., lege
i Skien
Reehorst fikk på denne måten kongelig
ansettelse som priviligert lege i Farsund
og døde der, nesten 20 år senere.
6.13 embetslegenes ti på topp og
kollegiets medisinalmelding for 1814
Kollegiet gikk ikke av veien for å
rangere embetslegene. Et av de siste
skrivene som gikk ut fra kollegiet, den
30. juni 1815, var rettet til 3. departement
(som nå skulle overta sunnhetskollegiets
funksjoner) og ga en oversikt
over helsevesenet og helsesituasjonen i
riket (86). Oversikten var basert på medisinalberetningene
”fra afvigte Aar”,
altså året 1814 (bilde 29).
Skrivet begynte med en kategorisering
av legene ved at de ble delt i to grupper.
Den første besto av 29 leger, og var
kjennetegnet ved at de hadde sendt inn
”Medicinalindberetning” til fastsatt tid.
”Derimod savnes disse Indberetninger
fra Følgende”, og det ble listet opp 27
leger i denne gruppen. Av dem som
hørte med til den første gruppen var det
ti leger som
”udmærkede sig i Særdeleshed, med
Hensyn til Udførlighed og
Nøiagtighed, Physicus Lintrup, Dr.
Raben, Dr. Munk, Dr. Friman,
Districtslægerne Petersen og
Winther, og Regimentslægerne Roll,
Proet, Stüven og With. Alle de øvrige
Indberetninger mangle mer eller
mindre i Udførlighed, Orden og
Oversigt af de berørte Gjenstande, ja
nogle enkelte ere endog uden ringeste
Værd. At de af mange ere saa slet affattede,
er vist nok for største Delen
grundet i Mangel paa Evne og Øvelse
i skriftlig at fremsætte sine Tanker…”
Saken forteller oss iallfall at etaten var
fersk, og at det var veier som måtte gås
opp. Gode og troverdige tilbakemeldinger
til overordnet myndighet var
en av etatens viktigste funksjoner.
Ledelsens tirade og ikke minst at
skrivet er rettet til departementet, kan
derfor ses på som ledd i kvalitetskontrollen
av denne viktige informasjonsflyten.
Det er for øvrig interessant at i
dette dokumentet har helsemyndighetene
konsekvent skiftet ut ”Districtschirurg”
med ”Districtslæge” og gitt
distriktslege tittelen legitimitet.
HanS Petter ScHjønSby: SundHedScollegiet 1809-1815. det førSte Sentrale adminiStraSjonS- og tilSynSorgan for HelSeveSenet i norge
/ raPPort fra HelSetilSynet / 1/2009 / 56