Erindringer 1988 - Viggojonasen.dk

Sønderjylland
Sønderjylland, som vi kunne se hinsides bæltet, kom til at spille en betydelig rolle
i min bevidsthed – det er måske derfor, jeg aldrig har tabt interessen for det land og
dets historie. Vi så derover og tog ”landkending”, vidste hvad der var Årø, selv om
den lå så nær ved kysten, at man skulle se godt efter for at finde enderne på den. Lidt
sydligere kunne vi kende klinten ved Halkhoved, indgangen til Åbenrå Fjord. Den
århundredgamle færgerute fra Assens til Årøsund var nedlagt under krigen, men blev
genoprettet med en ”stor” ny motorfærge efter genforeningen i 1920. Forud for dette
gik den megen tale om genforeningens mulighed, noget som mange – eller alle – så
hen til med forventning. Alle vegne fra strømmede folk med tilknytning til Sønderjylland
did til afstemningen. Manges vej gik over Assens. Det ene tog efter det andet
bragte folk til havnen, hvorfra en damper førte dem over bæltet. Hele byen var på benene
trods februarkulden for at hilse på denne folkevandring. Gaderne ved havnen
var smykket med æresporte med velkomstskilte, bl.a. ”Sønderjylland vundet, det er
Kampens Maal”. Og senere, på selve genforeningsdagen var der festdag i byen med
musik, især mindes jeg tårnblæserne i kirketårnet. Far kneb en lille tåre ved den tanke,
at dette skulle hans far have oplevet. Han var jo veteran fra ’64, selvom han aldrig
nåede til fronten. Som bagersvend i Odense var han blevet indkaldt, men nåede kun
til at ligge i kantonnement et sted på Sydvestfyn. Farfar Christian Julius Jonasen døde
i 1917. Jeg husker, at vi drenge var med nede i Strandgyden (nr. 16) og så ham ligge i
kisten. Bagefter var vi selvfølgelig en tur henne ad havnen, hvor der altid var nok at
kigge på, bl.a. patruljebådene.
Det var vinterdage, men det er nok ikke fra den tur (sidst i marts) at jeg mener at
huske, at vi så nogle mænd stå og save isen i stykker for at få et skib til kaj. De brugte
nogle store save, der lignede skovsave, som jeg havde set med håndtag i begge ender,
17