Erindringer 1988 - Viggojonasen.dk

Men som regel med et godt humør. At se på en blandet forsamling, og rare mod hinanden
var de ingenlunde altid. Helge Christensen kunne også godt have sit hyr med at
sætte nogle af dem på plads. De havde et rum i den gamle gård til frokoststue, og
"konestalden" var ikke et sted, vi andre vovede os hen. For sikken en knever.
Jeg havde det held også her at blive sat til noget bygningshåndværk, som der jo
altid er brug for i et gartneri. Når de fleste andre vinteren igennem gik og flyttede jord
og gammelt skrald af bænkene pr. trillebør for at gøre klar til forårets forsyning, passede
det mig udmærket at gå og reparere på drivhusene, anlægge eller omlægge kloakledninger
(egentlig ulovligt), være rørsmed, VVS (altså også delvis ulovligt). Undertiden
sammen med udefra kommende håndværkere, til andre tider alene. I så tilfælde
måtte jeg af og til selv opfinde fremgangsmåden. Men det tog jeg da ingen skade
af.
Vilvorde
Efter to år på Emdruphøj skulle jeg finde et andet sted at fortsætte. På Frode Sørensens
anbefaling søgte og fik jeg arbejde i havebrugsskolen Vilvordes gartneri ved
Charlottenlund. Mit job der var ret selvstændigt. Sommeren igennem passede jeg med
to yngre elever til hjælp en mistbænkplads med nogle hundrede vinduer. Til at præstere
undervarme fik vi møg - mest halm - fra travbanens stalde. Med lidt salpeter til
hjælp og godt med vand kom der også varme op af det. Og den følgende vintersæson
blev det så solgt som "gammel gødning" til omegnens parcelhaver! Hovedkultur fra
bænkepladsen: gulerødder og meloner. Endvidere havde jeg den opgave at sørge for
de nødvendige grøntsager til husholdningen. Det kunne jeg ha fået - og gjort - mere
ud af, hvis jeg i tide var blevet instrueret om, at det hørte til mit job. Forstanderens
frue var vegetar og ville godt have haft noget variation i leveringen af grønsager. Men
det blev ikke til så meget, da jeg først et stykke hen på sommeren fik at vide, at det
hørte til mit job. Derimod såede jeg ½ td. land med rødbeder. Vilvordes køkken var
berygtet for hyppigt at servere ”rødbedebøffer”!
Da sommersæsonen var forbi, kom vi ind i gartneriets drivhusafdeling, hvor kulturerne
mest var juleblomster: begonier, alpevioler og azalier. De sidste blev købt
hjem fra Holland og drevet frem til jul. De blev den anstødssten, der skaffede mig og
et par stykker til: fyring. Engang først i oktober kom et par banevognladninger azalier
hjem og skulle losses. Lørdagen gik med det, og derefter fik vi den besked "Vi fortsætter
i morgen". Men nogle få af os havde allerede private aftaler for søndagen. Jeg
skulle for første gang besøge militærnægterlejren i Gribskov. Et par uger før havde en
tidligere Vilvorde-elev, som da var indkaldt - Ludvig Sørensen - besøgt Vilvorde. Og
da han hørte at der var en nægter, jeg havde været på session om foråret, og ingen på
Vilvorde var uvidende om mit standpunkt, så opsøgte han mig og indbød til et besøg.
Nå, det blev vel tirsdag - så kom bestyreren og fortalte os tre, der havde holdt søndag,
at fra 1. november var her ikke mere arbejde til os. Det vakte noget postyr hos kam-
40