S 5 Ill. til billede – se tekst ovf. 70
S 54 Mit logi var på Åbakkevej 10 hos telefonmontør Kjeldsen. Margrethe Noll var en kusine til min første lærerinde i Assens. Kontakten til hende havde jeg fået fra en af de lærere, der var knyttet til det korrespondancekursus, som var min første indgang til Esperanto. Hun var esperantobevægelsens ”store gamle dame”, ivrig ”missionær” for Esperanto, og i øvrigt fuld af både humør og humor! S. 55 Hilmar Sørensen, senere Salmark, ingeniør, var en af kammeraterne fra IUL S 55 Bjørn Hansen var husmandssøn fra Vistorp på Assens-egnen. Da jeg traf ham det første år på Askov, var han Amk-er og radikal. Radikal forblev han og avancerede senere til partisekretær. På Askov var han fra første færd med i den gruppe, der holdt sammen om ”celle 1” På Kærholmen kom hans radikale kammerater, der traf jeg for første gang både Karl Skytte og Helge Larsen, som senere blev ministre, og flere andre. Halvor Egekvist (Sørensen) stammede fra Hornum i Himmerland, hvor hans far var forstander for statens forsøgsstation (frugtavl). Jeg traf ham som nævnt først på den internationale højskole i Helsingør. Han kom til Askov min anden vinter dér, og både han og Bjørn fortsatte året efter, da jeg arbejdede for Ludvig og følgelig boede i et værelse i en anden fløj af højskolens bygninger, hvor vores ”celle 1” tilværelse fortsattes under lidt friere former: som elev måtte man ikke besøge hinanden (M/K) på værelserne! Efter studentereksamen kom Halvor på Gedved Seminarium, blev derefter friskolelærer i Fangel, gik senere over til åndssvagevæsenets skoler, og endte med at blive dette skolevæsens leder for Fyn. Svend Haugård havde som nævnt grundlagt dette kollektiv i 1935 sammen med en lille gruppe. Det var en 4 værelsers lejlighed på 3. sal, med skråvægge. På den anden side af opgangen var der 2 værelser, som snart efter blev taget med ind i kollektivet. Svend Haugård kendte jeg fra Gribskoven og AmK. Nu flyttede vi altså ind, og da Svend to år senere forlod stedet, flyttede Valborg ind. Siden bestod kollektivet med skiftende beboere lige til en gang i 1960’erne. Sigfried Bernhardt var uddannet ingeniør, søn af en tysk diplomat, derfor delvis uddannet i Danmark, havde måttet deltage i 1. verdenskrig, og i efterkrigsårene, da han atter slog sig ned i Danmark, var det ikke muligt for ham at få arbejde (arbejdstilladelse?) ved sit fag – tekstilmaskiner – men han opnåede at erhverve tilladelse til egen virksomhed: fløjteproduktion. Han gik meget op i musik og havde samlet et lille amatørkor. Omtales siden. Under besættelsen blev han nødt til at lade sig smugle til Sverige. Da de andre danske vendte hjem i 1945, forsvandt han sporløst. S 58 Helge Højgård var en af gribskovkammeraterne. Lis havde han i den tid truffet et sted i Nordsjælland. Han var gårdmandssøn fra Trunderup ved Kværndrup, blev som nævnt husmand ved Kerte, men opgav efter få års forløb landbruget og blev uddannet til friskolelærer på Elbæk Lærerskole. I nogle år var de ansat ved Ellede Friskole ved Kalundborg, kom så til Stenstrup, hvor vi besøgte dem nogle gange, mens børnene var ”store”. Deres tvillinger var Knud, som blev ingeniør i København, 71
- Page 3 and 4:
OTTO JONASEN ERINDRINGER (i utide)
- Page 5 and 6:
Åh, alle disse år og dage - - All
- Page 7 and 8:
Manuls færden den dag husker jeg i
- Page 9 and 10:
lev stærkt påtalt, sådan må man
- Page 11 and 12:
Hos ham stiftede jeg også først b
- Page 13 and 14:
Bulotti dog luret af baneformanden,
- Page 15 and 16:
leverede den til far: ”Eit pyn om
- Page 17 and 18:
Sønderjylland Sønderjylland, som
- Page 19 and 20: gang var der et eller andet, han ik
- Page 21 and 22: dervisning var der aldrig tale om.
- Page 23 and 24: ge sig i kirkens fyrrum og værktø
- Page 25 and 26: gen kl. 7 efter morgenkaffen. Så v
- Page 27 and 28: Der var ikke mange, der drev den sl
- Page 29 and 30: en sludder af, for det hørte med t
- Page 31 and 32: Vi var en 15-18 unge mennesker, som
- Page 34 and 35: Det hændte gerne en gang eller to
- Page 36 and 37: gang. Jeg fulgtes med en kammerat,
- Page 38 and 39: De to år på Emdruphøj, med det s
- Page 40 and 41: Men som regel med et godt humør. A
- Page 42 and 43: Jeg blev ikke ret længe ved Jens V
- Page 44 and 45: Ungdomsforening i Helsinge. Vi havd
- Page 46 and 47: kultur. Snart efter var håndværke
- Page 48 and 49: slags middagsmad vi kunne nå at f
- Page 50 and 51: ge ture, være med til spændende f
- Page 52 and 53: nogle tønder land, hvor vi dyrkede
- Page 54 and 55: De, der ville det, fik også en fri
- Page 56 and 57: forsøge denne udvej: Bjørn Hansen
- Page 58 and 59: altså havde fået samme dag. Som n
- Page 60 and 61: som havde de 2 yngste klasser i øv
- Page 62 and 63: til Brønshøj, men måtte vente ti
- Page 64 and 65: derværelse på Schrumsvej blev min
- Page 66 and 67: længe havde været engageret i kv
- Page 68 and 69: Han næsten græd for at få godtag
- Page 72 and 73: og Kirsten, som tog lærereksamen f
Change language