Erindringer 1988 - Viggojonasen.dk

Til drivhusbyggeri brugtes som regel en murermester og en svend og en tømrermester
med en svend eller lærling. Alt arbejdsmandsarbejde udførtes af gartnereleverne.
Der gik frasagn om en af gartnerne i Stige, som den vinter ville bygge drivhuse,
at han om efteråret averterede i Gartnertidende efter nogle ældre elever, og fik rigeligt
med tilbud, antog så et rigeligt antal elever "på prøve" et par måneder for en reduceret
løn. Og så fyrede halvdelen, efter at de havde puklet et par måneder med at
grave grund og fyrgrav.
Der var mange ting, jeg kom til at lave ved drivhusbyggeriet. Jeg hørte jo ikke til
de store og stærke men måtte dog tage mit tag med ved udgravningen til grund og
fyrgrav.
En dag havde jeg lejlighed til at sætte de to mestre på plads, murer og tømrer. Jeg
skulle hjælpe dem med at sætte et vinkelret hjørne af. De brugte 3-4-5 princippet, kateter
og hypotenuse, men bar sig så trekantet ad, at jeg måtte rette på dem. Jeg havde
jo lært noget geometri. Da var de ret imponerede.
Jeg fungerede også som håndlanger for en murersvend, der murede en 15 meter
høj skorsten. Jeg stod med ham på stilladset, og fordelte materialerne som blev hejst
op over et cykelhjul som gi. Vi byggede selv stilladset efterhånden og kravlede op og
ned ad det, uden stiger. Det vænnede man sig til efterhånden, ved at bygge og benytte
én etage ad gangen. Da murermesteren en dag kom på inspektion, var vi vel ca. 10 m.
oppe. Han begyndte at gøre os klatrekunsten efter, men måtte give op på halvvejen.
Så gik han op ad de trin, der var blevet muret inde i skorstenen.
Til ejendommen hørte to betydelige men ret nye æbleplantager. Den anden sommer
fik jeg sammen med to kammerater det job at sprøjte træerne. Det foregik med
en tøndesprøjte, som to mand bar omkring og skiftedes til at pumpe, mens den tredje
førte sprøjteriflen. En dag havde Frede på afstand lagt mærke til, at jeg - i det øjeblik
- var lidt kvikkere til at komme rundt med riflen. Så kom han og buldrede over de to
andre. Så skulle vi ikke længere skiftes til opgaverne, men jeg hele tiden futte rundt
med riflen, mens de andre knoklede med pumpen.
Ingen af brødrene havde nogen erfaring med de materialer, vi skulle sprøjte med.
Så blev jeg sendt over - selvfølgelig efter fyraften - til brdr. Larsen i Grønnegyden og
deres far for at få de nødvendige oplysninger: hvad der skulle sprøjtes med, og hvorfor.
"For ham den gamle derovre, han er jo sprøjtefar for hele nabolaget". Derefter
måtte jeg yderligere ”stå for” sprøjteriet, og bare kræve ind af kemikalier og sørge for
at blande rigtigt. Det gik da også godt nok. Men én dag blandede Knud sig i sagen,
med mindre held. Han havde læst eller hørt, at man kunne bruge sæbevand til at
sprøjte med. Og så kom han og blandede en spandfuld sæbevand og hældte den i
bourdaux-væsken. Resultat: hele grejet svinet til med kalksæbe. Et stort rengøringsarbejde.
32