Erindringer 1988 - Viggojonasen.dk

I de første år – jeg husker det dunkelt – var en del af arealet plantet til med jordbær
og gav undertiden godt, men den avl blev opgivet, fordi arbejdet i sæsonen faktisk
var uoverkommeligt. I en tør sommer skulle jordbærrene vandes, og det skete
udelukkende ved håndkraft. På brønden stod en jernpumpe til håndkraft, og så skulle
vandet bæres i kander og spande op på jordbærstykket; det har jeg ikke været med til,
for på den tid var jeg for lille, men jeg kan efterrationalisere. Så skulle jordbærrene
plukkes og leveres, og hvad der har slået sømmet oven i hovedet: folk ville også have
jordbær om søndagen! Og her sagde far stop! Vi arbejder og handler ikke om søndagen.
Principielt. Thi der står skrevet: kom hviledagen i hu, at du holder den hellig. På
skiltet ved havelågen stod der også: Lukket søn- og helligdage. Det kunne knibe, især
for kolonihavefolk at affinde sig med det, men der var ikke noget at gøre.
Andre afgrøder, ja ret hurtigt kom nogle stikkelsbærbuske til at bære, og at plukke
der måtte vi børn tidligt være med til. Det krævede lidt øvelse at undgå tornene, så
beskæftigelsen var ikke særlig populær. Vores fætter Poul fra København måtte også
tage del i det, men ”plukke stikkelsbær er mit værste”. Kål, porrer, sellerier, ærter,
kartofler og fra mistbænken radiser, gulerødder, salatagurker, senere hen tomater,
først fra friland, men så kom jo omsider drivhuset til, alle disse ting solgtes dels på
stedet og dels ved, at far kørte ud – vi drenge kom med efter tur – til Thorøhuse med
en lille vogn og solgte grønsagerne ved dørene.
Først købte far en stor tohjulet trækvogn, som han selv trak af sted med, med en
af os til at skubbe på. Senere købte han en lille islandsk hest, og kassevognen blev
forsynet med enspænderstænger. Det gik noget lettere, og vi fik også en jumbe, som
”Jena” kunne trække familien i på søndagstur. Og kassevognen blev afløst af en rigtig
4 hjulet fjedervogn. Jeg tog gerne med på disse handelstogter ud på landet, selv om
det pinte mig at skulle gå ind i husene og falbyde varerne. Jeg var længe temmelig
genert og har aldrig brudt mig om at være sælger.
Heldigvis behøvede jeg ikke at sige ret meget, for konerne kendte os jo og vidste,
at far holdt udenfor med vognen, og så måtte de ud og købslå og – ikke mindst – slå
28