Erindringer 1988 - Viggojonasen.dk

og jeg spekulerede på, hvordan den mand, der trak i den anden ende, klarede sig nede
i vandet! Men jeg delte ikke min bekymring med nogen.
I skole
Min skolegang begyndte den 1. april 1918. Forud gik nogle drøftelser om, hvilken
frøken jeg skulle gå hos. Der var 3 lærerinder, som hver havde en 1. og 2.klasse.
De var formodentlig alle 3 forskoleuddannet. De 2 af dem, frk. Noll og frk. Østerby
havde mor visse relationer til fra sin ungdomstid. Frk. Helga Noll havde i sin første
Assens-tid logeret hos sin farbror tømrermester Noll, hvor mor var hushjælp dengang,
og mor følte sig stadig knyttet til Noll’erne. Så det var nærliggende, at frk. Noll mente
sig selvskreven til at ”få” Jonasserne. Men også frk. Østerby var der tilknytning til.
Hendes søster var forstanderinde på børnehjemmet ”Godthåb” i København, og også
her havde mor tjent et års tid, så der var også noget, der trak. Den tredje, frk. Lawaetz
kom slet ikke på tale. Hun havde – ikke uden grund – ord for at være en strid kælling,
som ingen kunne lide (omtales senere).
Det blev for mit vedkommende frk. Noll. Hun regerede i det samme klasseværelse
år efter år, havde 1. kl. om formiddagen og 2. kl. om eftermiddagen. Det er ikke
meget, jeg husker fra de to år, men vi fik da lært at læse, skrive og regne og en del
især salmevers udenad. Frk. Noll har nok fortalt en hel del, både historie og historier
og især bibelhistorie, men intet af det husker jeg i enkeltheder, måske fordi jeg har
hørt det meste både før og siden, hjemme og i søndagsskolen.
Hvad der er blevet stående fra den tid er ”episoder”. En af drengene hed Regnar,
han var vistnok lidt langsom i opfattelsen. En dag spurgte frøkenen ham: ”Kender du
historien om Regnar Lodbrog?” Nå ikke, så skal jeg fortælle jer den en dag.” Regnar
opfattede det vist, som om hun gjorde nar eller skældte ud, og så begyndte han at
græde – det blev han så skældt ud for, men historien fik vi aldrig af hende. En anden
18