Anslag 2 Kompleksiteten i stavning ___

More documents

Recommendations

Info

patent på bestemte sprogsyn, og det er vigtigt, at de to begreber holdes adskilt (Lund, 1997). I forlængelse heraf skal det påpeges, at det er muligt at skifte fokus i tilgangen (kognitiv, lingvistisk eller social tilgang), og dermed beskæftige sig med forskellige dele af sprogtilegnelsen, men man kan ikke udskifte sit grundlæggende syn på sprog og sprogtilegnelse (Bjerre og Ladegaard, 2007: 19). Vi stiller os imidlertid senere i opgaven spørgende overfor Lunds postulat, når det gælder staveundervisningen. (MB) 4.1 Dansk terminologi Vi finder det relevant at opstille en dansk terminologi for de engelske begreber, som vi ønsker at kvalificere. Spelling instruction vil fremefter omtales som struktureret staveundervisning og begrebet defineres i et senere afsnit. Der oversættes ikke direkte til staveinstruktion, da det engelske ord instruction har en bredere betydning end det danske ord instruktion, som ikke normalvis anvendes i undervisningssammenhænge. Natural learning approach vil i resten af opgaven blive omtalt som naturlig læringstilgang. Begrebet er hentet i Krashens forskning i andetsprogstilegnelse. Naturlig læringstilgang beskrives som informal og incidental. Disse to begreber oversættes til uformel og begivenhedsbestemt. Incidental dækker i den naturlige læringstilgang ikke den danske oversættelse til tilfældig, da incidental i sammenhæng med den naturlige læringstilgang skal dække betydningen: ”happening or existing in connection with something else that is more important 4”, hvorfor det danske ord begivenhedsbestemt giver den mest præcise oversættelse. (MB) 4.2 Strukturelt sprogsyn Kendetegnende for et strukturelt sprogsyn er, at sproget ses som et system af relaterede elementer, begyndende fra sprogets mindste dele; fonemer og morfemer, over ord og strukturer til større enheder i form af sætninger, dvs. en deskriptiv grammatik (Lindhardsen og Christensen, 2006: 51). Der er tale om en akkumulativ opfattelse af sprog, hvor et kendskab til sprogets enkelte elementer er en nødvendighed for konstruktionen af større enheder. Det afgørende ved det strukturalistiske sprogsyn er, at sprog til enhver tid kan betragtes uden for en given kontekstuel (kommunikativ) sammenhæng og betragtes som en størrelse i sig selv ud fra 4 Denne konnotation af incidental stammer fra Longman English English Dictionary 10
devisen om, at sprog er et system af strukturer. Samme system, dvs. reglerne, kan endvidere gøres til omdrejningspunktet for undervisningen i sprog ganske løsrevet fra elevernes hverdag eller deres sprogbrug i øvrigt. Strukturalisme, som er et overbegreb til det strukturelle sprogsyn, udspringer af den klassiske sprogvidenskab, som den blev fremsat af den schweiziske lingvist Ferdinand de Saussure. Strukturalisme i sin reneste form forkaster menneskets subjektive virkelighedsopfattelse som et udgangspunkt, dvs. et antifænomenologisk standpunkt (Gregersen, 2006: 200). (DM) 4.3 Funktionelt sprogsyn Med udgangspunkt i et funktionelt sprogsyn ses sprogets funktion som afgørende. Udgangspunktet for en funktionel sprogbeskrivelse er, hvilken funktion de sproglige elementer har i kommunikationen. Et eksempel er følgende to sætninger: ”Det er en sød kat” og ”Er det en sød kat?” I første sætning giver afsenderen en information, hvorimod der i den anden sætning bedes om en information, hvorfor sætningerne struktureres forskelligt. Det kommunikative behov bliver det styrende for strukturen og ikke omvendt. Med et funktionelt sprogsyn er det at kunne et sprog det samme som at kunne kommunikere, og det er ikke et spørgsmål om at kunne strukturere korrekte sætninger. Genrekendskab, kendskab til regler for samtale, høflighed samt gode strategier til at kompensere for mangel på ord er lige så vigtigt. (Bjerre og Ladegaard, 2007: 18) (MB) 4.4 Struktureret staveundervisning Struktureret staveundervisning referer til en traditionel og direkte instruerende tilgang til staveundervisningen. En såkaldt deduktiv undervisning, hvor der arbejdes systematisk, eksplicit og sekventielt med stavetilegnelsen. I den strukturerede tilgang til staveundervisning fokuseres på enkeltdelene i sprogets struktur. Tesen i struktureret staveundervisning er, at en undervisning, som tager sit udgangspunkt i typiske fejlbehæftede områder, vil medføre stavekompetencer hos eleverne. Vi stiller os imidlertid undrende overfor, at tilhængere af struktureret staveundervisning drager den konklusion, at undervisning i klassiske stavefejl, som på dansk fx meget ofte er r-problemet, vil medføre, at eleverne, når de i deres skriftproduktion 11
Page 1 and 2: Anslag ____________________________
Page 3 and 4: 2000, hvor den amerikanske professo
Page 5 and 6: kategorisering af fejl. Nyere udgiv
Page 7 and 8: 3.1 Retstavningsprincipper Principp
Page 9: tilgange med henblik på at klargø
Page 13 and 14: Den amerikanske forsker Margaret L.
Page 15 and 16: enytte staveudviklingsmodeller i si
Page 17 and 18: stavekontrol på computeren, brug a
Page 19 and 20: Samlet kan Borregaards undervisning
Page 21 and 22: Kvalificering af begreber 5. Uklarh
Page 23 and 24: (MB og DM) 5.2 Motiverede lærings
Page 25 and 26: opklarende spørgsmål til opgavens
Page 27 and 28: Konsekvenser for staveundervisninge
Page 29 and 30: Trinmålene lægger tydelig vægt p
Page 31 and 32: 6.3 Anvendelse af naturlig lærings
Page 33 and 34: Afrundende 7. Vurdering og kritik a
Page 35 and 36: Vi stillede os i afsnit 4. 4 om str
Page 37 and 38: Krashen, Stephen (2002):” The Rea
Page 39 and 40: Wilde, Sandra (1992): You Kan Red T

Anslag 2 Kompleksiteten i stavning ___

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?