Anslag 2 Kompleksiteten i stavning ___

8. Foreløbig konklusion
Følgende er en foreløbig konklusion, som konkluderer på første del af problemformuleringen,
der efterspurgte en undersøgelse af stavningens kompleksitet. Anden del af
problemformuleringen, som tager udgangspunkt i en diskussion og problematisering af denne
viden i forhold til praksis i staveundervisningen er omdrejningspunktet til den mundtlige
eksamination, hvorfor der endnu ikke konkluderes på denne del.
Vi har i opgaven belyst, hvor komplekst et felt dansk stavning er, og hvor mange faktorer der
spiller ind på stavetilegnelsen. I denne forbindelse fandt vi det væsentligt at inddrage elementer
fra sprogvidenskaben i form af sprogsyn og sprogtilegnelsessyn, og påpegede hvor vigtige disse
parametre er for de forskellige tilgange til staveundervisningen, idet en uklarhed omkring disse
begreber fører til en uoverensstemmelse mellem opfattelsen af, hvad der skal til for at kunne et
sprog (sprogsyn), og hvordan man konkret lærer et sprog (sprogtilegnelsessyn). I den
forbindelse beskrev vi syntesetilgangen, som præsenteret ved Borregaard, som en utopi, da det
strukturelle sprogsyn i denne tilgang modarbejder det kommunikative sprogtilegnelsessyn.
Til svaret på spørgsmålet om, hvorvidt stavning kan opfattes som en art andetsprogstilegnelse,
konkluderede vi, at stavning med fordel kan ses i et andetsprogsperspektiv, da vi betragter
stavning som et (skrift)sprog, der skal læres i tillæg til førstesproget (det talte sprog), og den
lærende har et umiddelbart behov for at tilegne sig skriftsproget og møder det i andre end de
skolske sammenhænge.
Yderligere har vi med inspiration fra Krashens læringsteori, The Natural Approach, hentet og
kvalificeret begreberne Spelling Sense og Teachable Moments. Vores ambition er at bidrage
med henholdsvis stavefornemmelse og motiverede læringsøjeblikke til den danske
staveundervisningsdebat. Begrebet stavefornemmelse præciseres ved en opdeling i en
fejlregistreringssans og en fejlkorrigeringssans. Denne tvedeling er foretaget som en mulig vej til
at mindske stavningens kompleksitet i praksis samt bidrage til lærerens didaktiske overvejelser i
forbindelse med staveundervisningen. Motiverede læringsøjeblikke definerede vi som øjeblikke,
hvor eleven er særligt motiveret for faglig udvikling på baggrund af en undring eller en situation
i undervisningen. Med introduktionen af den generelle læringsparathed konkluderede vi, at de
motiverede læringsøjeblikke opstår i individet, i nuet og ikke skabes af lærerens intention.
34