Anslag 2 Kompleksiteten i stavning ___

Niveau 3: Konventionel skrivning (Morfo-fonetisk)
Trin a. Konventionel skrivning
Modellen skal ikke ses som en rigid ramme for, hvordan børns skriveudvikling foregår, men
som en vejledende ramme, hvor der vil være glidende overgange langs hele skalaen, hvor flere
strategier bruges samtidig. Dog kan det siges, at barnet på et givet tidspunkt i sin udvikling
domineres af én bestemt skrivestrategi. Vejen fra børns første krydseduller til korrekt
skriftsprog er lang, og børn tilegner sig konventionel skrivning og stavning i meget forskellig
tempi, men for alle børn er der, ifølge Borregaard, tale om en gradvis overgang fra fonologisk
til ortografisk skrivning (Borregaard, 2008: 38). Uagtet at staveudviklingsmodellerne ikke må ses
som en rigid ramme, så lægger den et strukturelt sprogsyn nedover stavetilegnelsen. Sættes
staveudviklingsmodellerne i forhold til strukturalismens strukturbegreb er kritikpunktet netop,
at der fokuseres på relationerne mellem enhederne i stedet for et fokus på enhedernes relation
til virkeligheden. Lund konstaterer, at det strukturalistiske sprogsyn sidder tungt på sprogets
beskrivelser og forskning i tilegnelse af sprogets systemer, hvilke også ses i Hagtvets model for
staveudvikling (Lund, 1998). Målet i Hagtvets staveudviklingsmodel er konventionel skrivning
(lig med konventionel stavning), hvori der implicit ligger et mål, som hedder fejlfri stavning. I
forhold til denne opgaves grundopfattelse er stavning en kulturteknik. En kulturteknik som kan
anvendes som et middel i kommunikation og til at udtrykke et budskab. Stavning er derfor ikke
et mål i sig selv, men derimod et udtryks- og indtryksmedium. Vi foretrækker derfor at fokusere
på, hvad vi betegner, pragmatisk stavekompetence. Skal eleven fx kommunikere om en restaurant,
som er svært at stave til, så skal eleven kunne trække på et register og derfor vælge at skrive
spisested i stedet for, da meningen, som fremkommer, vil være den samme, og kommunikationen
lykkes – hvorimod en stavefejl i ordet restaurant vil virke forstyrrende på kommunikationen. En
pragmatisk tilgang til stavning vil vægte det praktisk gennemførlige frem for at vægte, hvad der
for eleven kan synes som ulogiske strukturalistiske systemer.
Anvendelse af staveudviklingsmodeller, som fx Hagtvets er problematisk, da der er en fare for,
at de anvendes rigidt og ikke åbner underviserens øjne for de mange udfordringer, som børn
oplever i deres stavetilegnelse. Den britiske professor Margaret Snowling advarer imod at
14