Anslag 2 Kompleksiteten i stavning ___

argumenterer ikke for, hvorfor han foretager den. Derfor har vi gjort os nedenstående
overvejelser om stavetilegnelsen i et andetsprogsperspektiv.
Stavning er integreret i modersmålet, men alligevel er stavning som et nyt sprog, der skal læres,
hvorfor der er mange lighedspunkter med andetsprogstilegnelse. Der er mange niveauer i
tilegnelsesprocessen, og en helt bestemt kode skal tilegnes. Når det gælder stavetilegnelsen, er
det første gang eleverne skal lære at forstå en sådan kode. Vi vælger derfor, at betragte
stavetilegnelse på niveau med andetsprogstilegnelse, da stavning, hvis betragtet som andetsprog,
er et sprog, som læres i tillæg til førstesproget (Bjerre og Ladegaard, 2007: 11). Andetsproget
karakteriseres bl.a. ved, at den lærende har et umiddelbart behov for at lære sproget og tillige
møder det udenfor skolesammenhænge. Sprogtilegnelse er en kompleks størrelse uden nemme
forklaringer, og ingen har givet det endelige svar på, hvordan mennesket udvikler et sprog. Vi
konkluderer dog på baggrund af ovenstående gennemgang af sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og
sprogtilegnelsesteorier, at sprogvidenskaben kan bidrage til at belyse samt øge forståelsen af
stavningens kompleksitet. Disse teorier må dog ikke tages som vedtagne sandheder, men skal
ses som forskellige forklaringsmodeller for, hvordan og hvorfor sprog tilegnes.
Andetsprogstilegnelse har desuden den positive vinkel, at den inddrager en lang række
elementer, som ud over sproget vedrører psykologiske, sociale, og kulturelle faktorer plus
faktorer som køn, alder og intelligens. Hvilket er faktorer, som vi ligeledes anerkender, har
indflydelse på stavetilegnelse, der ikke foregår i et vakuum.
(MB)
20