Anslag 2 Kompleksiteten i stavning ___

More documents

Recommendations

Info

- Det internationale princip – Dette princip betyder, at vi staver fremmedord som i de lande vi låner dem fra. Fx: boom, computer, team. - Det dekorative princip – Ud fra dekorationstanken er bogstaver som q, z, x og c ”fine” og princippet ses især i navne, delikatesser og kosmetiske benævnelser. Fx: crème, cognac, mayonnaise. Baggrunden for, at denne opgave støtter sig til de fem principper og ikke de tolv principper, er opgavens fokus på blandt andet staveundervisning. Såfremt principperne for retstavning skal have relevans for eleverne, må de simplificeres. Endvidere griber de tolv principper ind i hinanden, som Jervelund selv påpeger, og en inddragelse i skolsk sammenhæng vil få karakter af basisfagsdidaktik med nedsivning fra videnskabsfaget lingvistik jf. professor Frede V. Nielsens fire paradigmer for undervisning (Nielsen, 2004: 27). Vi vil endda overveje, om der kun skulle gøres tre principper gældende i staveundervisningen, således at de to sidste principper, som Rask gør gældende, ikke fremhæves. Det internationale og det dekorative princip samt traditionsprincippet kan alle tre samles i et etymologisk princip, dvs. et princip om ords oprindelse og udvikling; hvormed eleverne kun skal forholde sig til det fonetiske princip, princippet om tegnkonstans (morfematisk princip) samt et etymologisk princip. Udover koblingen mellem det talte sprog og skriftsproget samt tillæring af normer for skriftsproget i forhold til ovenstående principper, så er en række andre faktorer også væsentlige for stavning ifølge cand.pæd. i dansk Grete Wiemann Borregaard. Det er nødvendigt at vide, at der på dansk staves fra venstre mod højre, at der skal være ophold mellem enkelte ord, en omsætning af lyd til bogstaver, der skal gøres erfaringer med ordbilleder, det skal magtes motorisk at forme et bogstav, og listen slutter formodentlig ikke her, men der kan tilføjes flere faktorer (Borregaard 2008:21). (DM) 4. Sprogsyn og sprogtilegnelsessyn Som skrevet i indledningen, så indtager debattørerne i staveundervisningsdebatten tre positioner i deres tilgang til staveundervisningen. I følgende afsnit foretages en analyse af de tre 8
tilgange med henblik på at klargøre, hvilket sprogsyn og sprogtilegnelsessyn tilgangene bygger på. Overordnet findes tre teorier, når det gælder forskellige måder at anskue sprogtilegnelsesprocessen: En kognitiv tilgang, som har fokus på den lærende og det som sker i hjernen; en lingvistisk tilgang, som har fokus på sproget og dets strukturer; og endeligt en social tilgang, som ser på den lærende som en del af en gruppe, hvor sproglige træk kan inddrages - men modsat den lingvistiske tilgang undersøges sproget ikke isoleret men altid i en social sammenhæng. Den valgte tilgang i forhold til sprogtilegnelsesprocessen afspejles i yderligere to faktorer: Sprogsyn og sprogtilegnelsessyn, og det er vigtigt at sondre mellem de to begreber. De to sprogsyn, som kommer i spil i denne opgave, er et strukturelt sprogsyn overfor et funktionelt sprogsyn. Det, som adskiller de to sprogsyn, er deres prioritering, som er fundamentalt forskellig. I et strukturelt sprogsyn fokuseres på sprogets strukturer. Modsat er sprogets funktion afgørende i et funktionelt sprogsyn, og det kommunikativ behov bliver styrende for strukturerne. Sprogtilegnelsessyn vedrører, hvorledes et nyt sprog, her stavning, tilegnes bedst. Overordnet sondres mellem et formelt sprogtilegnelsessyn og et kommunikativt sprogtilegnelsessyn (Bjerre og Ladegaard, 2007 16-20). Tilhængere af et formelt sprogtilegnelsessyn argumenter for, at den lærende som det første tilegner sig strukturerne i et sprog, og når de er tillærte gennem fx grammatikundervisningen, kan den lærende gå ud i verden og kommunikere med sit sprog. Det vil sige form fører til brug. I et kommunikativt sprogtilegnelsessyn er kommunikationen derimod udgangspunktet, og behovet for at kommunikere gør, at mennesker tilegner sig sprogets form. Det vil sige, at brug fører til form. I forlængelse af de to sprogtilegnelsessyn skal det kort fremhæves, at der yderlige sondres mellem forskellige sprogtilegnelsesteorier, og behaviorisme, mentalisme, kognitive tilgang og sociokulturel tilgang er eksempler på såkaldte sprogtilegnelsesteorier. I denne opgave repræsenteres de forskellige sprogtilegnelsessyn ved Spelling Instruction, og Natural Learning Approach samt en syntesetilgang, som den formidles i en nyere udgivelse Borregaard. Lektor, ph.d. Karen Lund påpeger i sin ph.d. afhandling Lærer alle dansk på samme måde – En længdeundersøgelse af voksnes tilegnelse af dansk som andetsprog, at bestemte sprogtilegnelsessyn ikke har 9
Page 1 and 2: Anslag ____________________________
Page 3 and 4: 2000, hvor den amerikanske professo
Page 5 and 6: kategorisering af fejl. Nyere udgiv
Page 7: 3.1 Retstavningsprincipper Principp
Page 11 and 12: devisen om, at sprog er et system a
Page 13 and 14: Den amerikanske forsker Margaret L.
Page 15 and 16: enytte staveudviklingsmodeller i si
Page 17 and 18: stavekontrol på computeren, brug a
Page 19 and 20: Samlet kan Borregaards undervisning
Page 21 and 22: Kvalificering af begreber 5. Uklarh
Page 23 and 24: (MB og DM) 5.2 Motiverede lærings
Page 25 and 26: opklarende spørgsmål til opgavens
Page 27 and 28: Konsekvenser for staveundervisninge
Page 29 and 30: Trinmålene lægger tydelig vægt p
Page 31 and 32: 6.3 Anvendelse af naturlig lærings
Page 33 and 34: Afrundende 7. Vurdering og kritik a
Page 35 and 36: Vi stillede os i afsnit 4. 4 om str
Page 37 and 38: Krashen, Stephen (2002):” The Rea
Page 39 and 40: Wilde, Sandra (1992): You Kan Red T

Anslag 2 Kompleksiteten i stavning ___

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?