12 Figur 2.3: Produktkoncentration af eksport Note: Figuren viser ”Normalized Herfindahl Index”, der antager værdier mellem 0 <strong>og</strong> 1. Hvis al eksport er koncentreret på en produktkategori, vil indeksværdien være 1, <strong>og</strong> hvis alle produktkategorier har samme eksport, vil værdien være 0. Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Nordic Statistics Database, www.norden.org
3 Et grønlandsk <strong>velfærd</strong>ssamfund Af historiske grunde deler det grønlandske <strong>velfærd</strong>ssamfund en række fællestræk med det danske <strong>velfærd</strong>ssamfund <strong>og</strong> dermed den såkaldte Skandinaviske Velfærdsmodel. Denne rapport bygger på den præmis, at udviklingen i <strong>Grønland</strong> skal formes ud fra de principper, der karakteriserer den Skandinaviske Velfærdsmodel, jfr. diskussion i kapitel 1 <strong>og</strong> kommissoriet for Skatte- <strong>og</strong> Velfærdskommissionen (Appendiks A). Modellen kan imidlertid ikke direkte kopieres i <strong>Grønland</strong>, men må tilpasses de særlige forhold, der kendetegner <strong>Grønland</strong>. 3.1 Velfærdsmodeller Alle veludviklede samfund har <strong>velfærd</strong>sordninger, men organiseringen <strong>og</strong> udbredelsen af <strong>velfærd</strong>ssystemerne varierer betydeligt. Selvom det er forbundet med en betydelig forenkling, kan det være hensigtsmæssigt at sondre mellem forskellige <strong>velfærd</strong>smodeller for derved at rendyrke n<strong>og</strong>le centrale forskelle i måden at indrette et <strong>velfærd</strong>ssamfund på. Væsentlige institutioner i et <strong>velfærd</strong>ssamfund er familien, kirken, private organisationer samt den offentlige sektor. Over tiden er opgavefordelingen mellem disse blevet forandret, <strong>og</strong> i de nordiske lande er der med udbygningen af <strong>velfærd</strong>ssamfundet lagt flere opgaver over på den offentlige sektor. Den Skandinaviske Velfærdsmodel er således baseret på, at en stor del af de sociale opgaver varetages af det offentlige <strong>og</strong> finansieres via skattebetalinger. Andre lande har organiseret sig på en anden måde <strong>og</strong> har en anden rollefordeling mellem markedet, det civile samfund <strong>og</strong> staten. Sociol<strong>og</strong>en Esping-Andersen udarbejdede i 1990 en sondring mellem tre hovedtyper af <strong>velfærd</strong>smodeller, som adskiller sig ved den rolle, der tillægges staten (den offentlige sektor), markedet samt familie, humanitære organisationer osv. Selvom denne tilgang giver en forenklet karakteristik af <strong>velfærd</strong>ssamfundenes indretning, er det en meget nyttig måde til at skabe overblik <strong>og</strong> fokusere på de væsentligste forhold. Ud fra denne tankegang kan man definere tre prototyper af <strong>velfærd</strong>smodeller: Den Residuale/Liberale Velfærdsmodel Hovedprincippet for samfundets indretning er ifølge den Residuale eller Liberale Velfærdsmodel at basere sig på de markedsbestemte muligheder <strong>og</strong> resultater. Kun et minimum af ydelser stilles til rådighed af det offentlige, <strong>og</strong> der lægges megen vægt på, at modtagere af offentlige sociale ydelser ikke skal ”miste lysten til at arbejde”. Private hjælpeorganisationer spiller en stor rolle som formidler af sociale aktiviteter. Staten tilskynder til privatiserede sociale ydelser i form af f.eks. forsikringsordninger. Statens rolle opfattes som residual, dvs. kun i det omfang, de andre kanaler slår fejl, er offentlig indgriben påkrævet. Sociale ydelser er beskedne <strong>og</strong> typisk behovsafhængige, <strong>og</strong> modtagerne opfattes som en særlig social klasse. Træk af den liberale <strong>velfærd</strong>smodel genfindes i USA, England, Canada, Australien <strong>og</strong> New Zealand. Den Kontinentaleuropæiske Model Denne model lægger i sit udgangspunkt mere vægt på samfundets sociale klasser <strong>og</strong> individets status end markedets betydning. Rettigheder er tæt knyttet til social klasse <strong>og</strong> status (uddannelse, job, familie osv.). Nærhedsprincippet er vigtigt, <strong>og</strong> det primære sociale ansvar ligger hos familien <strong>og</strong> det sociale netværk. Der er således en lovpligtig indbyrdes forsørgerpligt inden for familien, således at forældrene har forsørgerpligt over for børnene, <strong>og</strong> børnene har forsørgerpligt over for deres forældre. Det traditionelle familie mønster betones, <strong>og</strong> offentlig børnepasning mv. prioriteres derfor lavt. Som supplement til 13
Change language