Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? - Kamikposten

36
8 Børn og unge
Det er en væsentlig målsætning for et velfærdssamfund at sikre ordentlige og trygge opvækstvilkår
for børn og unge. Dette er en værdi i sig selv, men det har også stor betydning for den senere udvikling i
livet. De tidlige år er helt afgørende for et barns udvikling, indlæring og sociale kompetencer.
Færdigheder udvikles over tid. Det er vigtigt at starte tidligt med at opøve disse, da der er en tendens til
en selvforstærkende proces, hvor færdigheder og viden forstærker udvikling af færdigheder og viden
(se Carneiro og Heckman (2003) og Heckman og Masterov (2004)). Afgørende faktorer som motivation,
vedholdenhed og selvkontrol udvikles tidligt i livet. Mangler eller forsinkelser tidligt i livet er vanskelige
at indhente senere 14 . Familiebaggrund er samtidig vigtig, og derfor er en tidlig indsats især vigtig i forhold
til børn med en svagere baggrund.
Disse forhold kan illustreres som vist i figur 8.1, der viser afkastet af en uddannelsesindsats i bred forstand
afhængig af alder. En tidlig indsats har et stort afkast, fordi det forstærker senere udvikling og
indlæring, mens afkastet af en tilsvarende investering senere i livet er mindre, da det er svært at indhente
forsømmelser eller mangler.
Figur 8.1: Afkast til investering i human kapital – ved samme investeringsniveau for alle aldre
Kilde: Heckman og Masterov (2004).
Sådanne overvejelser afspejler sig også i Grønland, hvor udviklingen af barnets personlighed og sociale
evner samt samarbejde med barnets forældre indgår både i formålet for Atuarfitsialak (forskolen) og
de pædagogisk udviklende dagtilbud for 0-6-årige børn (Meqqevitsialak). Dertil er der sat fokus på tidlig
indsats for udsatte børn.
Denne diskussion er tæt knyttet til betydningen af social arv som en vigtig faktor for børns og unges udvikling.
Negativ social arv kan gøre opvæksten problemfyldt, og det efterfølges ofte af en problematisk
skolegang og manglende succes i uddannelsessystemet. Dette giver en dårlig indgang til arbejdsmarkedet
og medfører derfor hyppige jobskift, arbejdsløshed og marginalisering. Til dette er ofte knyttet
misbrugsproblemer og sociale problemer. Dermed er der en stor risiko for en negativ spiral, hvor børnene
oplever en problematisk opvækst og dermed har en stor risiko for at gennemleve det samme forløb
som forældrene, jfr. figur 8.2.
14 Amerikanske undersøgelser indikerer, at de forhold, der bestemmer, om unge bliver optaget på og gennemfører en universitetsuddannelse
i højere grad er kognitive og sociale færdigheder fastlagt i barndommen frem for en senere indsats – f.eks. støtte til
universitetsuddannelse eller anden kompetencegivende uddannelse, jfr. Carneiro og Heckman (2003). Svenske erfaringer viser,
at en reform af den svenske kommunalskole i 1960erne, som udvidede skolepligten til 9 år og muliggjorde økonomisk støtte til
børn af fattige forælde, især øgede den efterfølgende uddannelse hos bogligt stærke børn af ufaglærte forældre, jfr. Meghir og
Palme (2001).