Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? - Kamikposten

44
Der foreligger ikke statistisk belysning af den store gruppe af unge, som ikke påbegynder et uddannelsesforløb
i nær tilknytning til endt folkeskoleforløb. En stor del er formodentlig i beskæftigelse. Tal fra
Piareersarfiit viser, at gennemsnitsalderen for studerende i disse centre er ca. 23 år, og at majoriteten
er kvinder. Det indikerer, at mange unge er ganske lang tid på arbejdsmarkedet eller får anden form for
forsørgelse, før de indsluses i et uddannelsesforløb. Behovet for centrene er stort, og lige nu melder
centrene om betydelige ventelister. Således afviser centrene lige så mange, som de optager 20 . I fravær
af nøjagtige tal på antallet af personer uden folkeskolens afgangsbevis er det svært at dimensionere og
fremskrive behovet for indsats i Piareersarfiit. Dette initiativ er givet udgangssituationen godt, men
målet må være at folkeskolen er den primære leverandør til kompetencegivende uddannelser
Tabel 9.1: Frafald i uddannelsessystemet, 2005-2009
2005 2006 2007 2008 2009
Totalt 23,7 23,6 22,2 21,5 23,7
Erhvervsuddannelser
26,5 23,0 22,1 19,5 26,2
Gymnasium 21,6 26,2 21,6 24,7 23,5
Videregående
uddannelse 21,8 21,9 23,0 20,6 ,18,1
Kilde: Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (2009).
Frafaldet på de gymnasiale og erhvervsfaglige grunduddannelser er stort, idet ca. falder fra ved alle
former for uddannelse. Der er tale om et stort problem, som både har store individuelle omkostninger,
men som også belaster uddannelsessystemet. Hvert år begynder ca. 1100 på en kompetencegivende
uddannelse, men en stor del er omgængere, da kun omkring halvdelen er førstegangsstuderende på en
kompetencegivende uddannelse. I løbet af året afbrydes uddannelse i næsten halvdelen af de påbegyndte
forløb 21 .
Årsagerne til frafaldet kendes ikke, men kan skyldes manglende faglige forudsætninger for at gennemføre
uddannelsen og manglen på motivation og opbakning, herunder på kvalificeret psykosociale støttemuligheder.
Kollegiesituationen er ligeledes en barriere for uddannelse. Adgang til og kvaliteten på
bolig kan være en afgørende barrierer for deltagelse i undervisningen, ligesom den kan påvirke frafald
da studerende.
For erhvervsuddannelserne er spørgsmålet om praktikpladser afgørende, da dette er nødvendigt for at
afslutte uddannelsen. Nylige undersøgelser har påvist, at det er svært at finde praktikpladser i nogle
byer og erhverv, mens der i andre byer og erhverv er et overskud af praktikpladser (Departementet for
Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, (2008)). Noget af denne forskel kan også skyldes mangel på kollegieværelser
i de byer, hvor det er muligt at finde praktikpladser.
Knapt 1400 var i gang med en erhvervsfaglig grunduddannelse i 2009. En stor del var i gang med uddannelser
indenfor Jern- og metal og Bygge- og anlæg. Der har været en markant stigning i antallet af studerende
siden 2005, men i 2009 fladede udviklingen ud, hvilket for en stor del kan tilskrives afmatningen
i byggeriet og medfølgende fald i antallet af praktikpladser. Det er en stor udfordring de kommende
år at skabe et tilstrækkeligt udbud af praktikpladser, så tilgangen til erhvervsuddannelserne kan fastholdes.
9.4 Udfordringer for uddannelsessystemet
I sammenligning med andre lande bruges der mange ressourcer på uddannelse. De samlede offentlige
udgifter udgjorde i 2008 omkring 15 % af BNP eller 11,5 % af disponibel BNI. Til sammenligning udgør
de offentlige udgifter til uddannelse i Danmark, som det højeste blandt OECD lande, omkring 8 % af
BNP på uddannelse.
Der er udarbejdet en uddannelsesplan for perioden 2006-2020 og den er opdelt i to faser. I den første
20 Piareersarfiit har kapacitet til 660 årsforløb.
21 Jfr Statistisk Årbog 2009, tabel 6.2, 16.3 og 16.4.