Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? - Kamikposten
Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? - Kamikposten
Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? - Kamikposten
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
94<br />
16.3 Finanspolitik på længere sigt<br />
<strong>Grønland</strong> står over for ret store ændringer i befolkningens alderssammensætning, jfr kapitel 7. Dette<br />
får store effekter for de offentlige finanser i fremtiden, da det vil betyde et stigende udgiftspres i takt<br />
med, at der bliver flere ældre i samfundet. Ifølge <strong>Grønland</strong>s Statistiks befolkningsfremskrivning vil der<br />
frem til 2040 være et lille fald i antallet af børn <strong>og</strong> unge, antallet i den erhvervsaktive alder vil være<br />
stort set uændret, mens antallet af ældre (65 år eller mere) vil blive lidt mere end fordoblet. En fordobling<br />
af pensionsudbetalinger alene vil betyde merudgifter i omegnen af 300 mio. kr. Dertil skal lægges,<br />
at ældre personer oftere benytter sig af sundhedsvæsenet <strong>og</strong> andre offentlige ydelser. Med andre ord<br />
vil der med uændrede <strong>velfærd</strong>sordninger i takt med de dem<strong>og</strong>rafiske forandringer bliver skabt en situation<br />
hvor udgifterne vil løbe fra indtægterne <strong>og</strong> dermed vil der opstår en systematisk tendens til underskud<br />
i den offentlige sektor.<br />
Konsekvensen bliver, at <strong>velfærd</strong>ssamfundet vil opleve store udgiftsstigninger. Og det selvom man alene<br />
opretholder de tilbud, der kendes i dag. Kort sagt: Udgifter vil løbe fra indtægterne <strong>og</strong> der vil være et systematisk<br />
finansieringsproblem. Størrelsesordenen er stor. Beregninger viser, at der med dagens ordninger<br />
i takt med den ændrede aldersstruktur opstår et stort udgiftspres. Udgifter på ældreområdet<br />
udgør i dag knap 700 mio. kr. eller 4,5 % af de samlede indkomster <strong>og</strong> vil i 2040 udgøre 1.600 mio. kr. eller<br />
10,5 % af de samlede indkomster. Det er en væsentlig opgave for <strong>velfærd</strong>ssamfundet at sikre anstændige<br />
vilkår for de ældre medborgere, <strong>og</strong> derfor er det et væsentligt spørgsmål, hvorledes dette udgiftspres<br />
skal finansieres.<br />
Figur 16.2: Udvikling i udgifter til ældre som følge af flere ældre, % af disponibel BNI<br />
Note: Beregnet ud fra de samlede udgifter til ældreområdet i 2008. For sundhedsudgifter er benyttet de aldersbetingede<br />
udgifter for Danmark. Fremskrivning til 2040 med middelscenariet i <strong>Grønland</strong>s Statistiks befolkningsfremskrivning.<br />
Det er implicit antaget, at overførsler <strong>og</strong> omkostninger til ældrepleje, hospitalsvæsen etc. følger<br />
udviklingen i disponibel BNI, samt at aldersfordelingen af udgifter er uændret.<br />
Kilde: Egne beregninger.<br />
Ovenstående tager udgangspunkt i de eksisterende tilbud <strong>og</strong> ordninger i <strong>velfærd</strong>ssamfundet. Skal der<br />
ske forbedring på n<strong>og</strong>le områder – f.eks. sundhed eller uddannelse – vil det således gøre de finansielle<br />
problemer større. I udgangssituation finansieres en stor del af de offentlige udgifter af overførsler fra<br />
udlandet (primært bloktilskuddet fra Danmark). En udgiftsforøgelse vil derfor kræve en forøgelse af<br />
det samlede skattetryk i <strong>Grønland</strong>. Endelig bør det pointeres, at de store erhvervsudviklingsprojekter<br />
ikke umiddelbart vil aflaste de offentlige finanser, da de er forbundet med store investeringer. På sigt<br />
kan der komme et bidrag, men kun i væsentligt omfang såfremt det lykkes at omsætte disse projekter i<br />
en stigning i beskæftigelsen for hjemmehørende.
Change language