Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? - Kamikposten
Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? - Kamikposten
Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? - Kamikposten
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
24<br />
5.1 Væksterhvervene<br />
Der er tre <strong>vækst</strong>erhverv, der alle på en eller anden måde er knyttet til udnyttelse af naturkapitalen: turisme,<br />
råstofområdet samt energiintensiv industri. Især for de sidste to områder gælder det, at der er<br />
tale om store projekter, som vil kræve betydelige investeringer <strong>og</strong> store omstillinger, hvis de skal omsættes<br />
i en varig forøgelse af velstanden. For alle disse projekter gælder det, at de vil have afledte effekter<br />
for den øvrige del af økonomien (boliger, dagligvarer, transport osv.). I det efterfølgende gives en<br />
kort beskrivelse af potentialet inden for ovennævnte <strong>vækst</strong>erhverv.<br />
Turisme<br />
Turismebranchens store udfordring er transportmulighederne <strong>og</strong> store sæsonudsving i aktiviteten. Kun<br />
fire steder i landet er der en betydende turisme hele året – naturligt nok i landets hovedstad Nuuk, i Ilulissat,<br />
i hovedindfaldsporten Kangerlussuaq samt i Østgrønland. Infrastrukturen har en stor betydning<br />
for længden af branchens sæsoner. Målt ved beskæftigelse har sektoren kun en lille betydning, <strong>og</strong> det<br />
er næppe realistisk, at denne sektor i væsentligt omfang kan blive bærende for en signifikant <strong>vækst</strong> i<br />
<strong>Grønland</strong>.<br />
Mineraler<br />
Der har i de seneste år været en stor stigning i antallet af efterforskningstilladelser, jfr. figur 5.2. Størstedelen<br />
af projekterne vil sandsynligvis ikke føre til en ansøgning om udnyttelsestilladelse.<br />
Figur 5.2: Efterforskningstilladelser, 1999-2009<br />
Kilde: Råstofdirektoratet.<br />
<strong>Grønland</strong> har en række modne mineralprojekter. Det forventes, at flere af disse projekter vil lede til en<br />
ansøgning om en udnyttelsestilladelse <strong>og</strong> påbegyndt mineraludvinding i de kommende år. De mest lovende<br />
af disse potentielle mineprojekter er jern-projektet ved Isua, nordøst for Nuuk, <strong>og</strong> eudialyt-projektet<br />
ved Kringlerne, sydøst for Narsaq. Tabel 5.2 viser mulige projekter samt et skøn på antal arbejdspladser<br />
<strong>og</strong> et bud på år for produktionsstart 8 . Det fremgår, at der er et potentiale for en betydelig aktivitet<br />
<strong>og</strong> dermed beskæftigelse knyttet til disse projekter. Der er imidlertid meget stor usikkerhed knyttet<br />
både til de præcise effekter <strong>og</strong> til om projekterne overhovedet bliver realiseret.<br />
Tabel 5.2: Oversigt over mulige mineralprojekter<br />
Projekt Nærmeste by / Mineral(er) Antal Tidligst<br />
område arbejdspladser produktionsstart<br />
Isua Nuuk Jern 500 2012<br />
Kringlerne Narsaq Eudialyt 80 2011<br />
Fiskenæsset Qeqertarsuatsiaat Rubiner 20-30 2011<br />
Garnet Lake Kangerlussuaq Diamanter >100 2014<br />
Citronen Fjord Nationalparken Bly <strong>og</strong> zink >100 2015<br />
Garnet Lake Kangerlusssuaq Sjældne jordartsmetaller<br />
Skærgaarden Tasiilaq / Ittoqqortoomiit Guld >100 2014<br />
Storø Nuuk Guld Endnu ikke vurderet<br />
Kilde: Råstofdirektoratet.<br />
8 Bemærk, at produktionsstart afhænger af, om selskabet vælger at ansøge om en udnyttelsestilladelse <strong>og</strong> Naalakkersuisuts<br />
beslutning herom.
Change language