Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? - Kamikposten

34
Figur 7.4: Ind- og udvandring, aldersopdelt, 2009
Kilde: Grønlands Statistik, www.stat.gl
For så vidt angår indvandring af personer født uden for Grønland, giver tallene overfor indikation af en
”brain gain”-effekt, da der er tale om en nettoindvandring af personer i alderen 20-49 år. Der er en nettoudvandring
i aldersgruppen over 50 år – og dermed af personer tæt på eller ved tilbagetrækningsalderen.
I en nettobetragtning bidrager denne gruppe derfor til et ”brain gain” i de erhvervsaktive år.
Det er imidlertid et problem for den fremtidige erhvervs- og velfærdsudvikling, hvis udvandringen især
sker blandt de unge og veluddannede. Det betyder, at Grønland mister en del af de uddannede, som skal
være med til at skabe grundlag for den fremtidige vækst i samfundet.
Der savnes mere grundige analyser af migrationsmønstre og ikke mindst tilbagevandring til Grønland
efter endt uddannelse.
Flyttemønsteret
Der er nogle klare langsigtede udviklingstendenser i befolkningens flytninger. Der sker en nettofraflytning
fra bygderne til byerne. Dette mønster har gjort sig gældende i en lang årrække. I de seneste 8 år
har der været tale om en nettofraflytning fra bygderne på niveauet 200 personer, svarende til lidt over
2 % af den samlede bygdebefolkning, om året.
Samtidig sker der en nettoflytning fra små byer til vækstbyerne Nuuk, Sisimiut og Ilulissat og til dels
Qaqortoq, hvor der er bedre jobmuligheder og uddannelsesmuligheder for de unge.
Nuuk, Sisimiut og Ilulissat er vokset fra godt 30 % af befolkningen i 1979 til godt 37 % i 2008. Mens 75
% af befolkningen i 1979 var bosat i byer, er der i 2010 knap 85 %. Dette skal ses i sammenhæng med
den relative store nettoudvandring fra Grønland, som også omfatter befolkningen i byerne. Befolkningen
er fortsat meget spredt med et stort antal mindre byer og bygder. Vækst er typisk forbundet med
koncentration af økonomisk aktivitet og befolkning i klynger.