Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? - Kamikposten
Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? - Kamikposten
Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? - Kamikposten
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
86<br />
Overordnet er der god grund til at overveje, om det nuværende grønlandske skattesystem med de menneskelige<br />
<strong>og</strong> økonomiske ressourcer, der er til rådighed, fortsat er egnet som grundlag for løsningen af<br />
kerneopgaverne på skatteområdet.<br />
Fordelingsspørgsmål er vigtige for indretningen af skattesystemet, <strong>og</strong> det er et politisk ønske, at der<br />
tages hensyn til de økonomisk dårligst stillede, <strong>og</strong> dermed et ønske om en vis udligning af forskelle i<br />
økonomisk formåen. Der sker allerede i dag en udligning via indkomstskatten, idet indkomster op til<br />
58.000 kr. (personfradrag på 48.000 kr. med tillæg af standardfradrag på 10.000 kr.) er skattefri, mens<br />
den del af indkomsten, der eventuelt ligger derover, beskattes med 42-44 %. 30 Det betyder, at skattesystemet<br />
er pr<strong>og</strong>ressivt, idet den gennemsnitlige skattesats er stigende med indkomsten. Dette mindsker<br />
d<strong>og</strong> sammen med indretningen af det sociale sikkerhedsnet tilskyndelsen til at søge beskæftigelse<br />
(se kapitel 14). Der er således grund til at overveje, om systemet kan indrettes på en måde, der både<br />
tilgodeser fordeling <strong>og</strong> tilskyndelsen til at søge beskæftigelse. Fordelingshensyn taler for at gøre skattesystemet<br />
mere pr<strong>og</strong>ressivt, men det vil betyde højere marginalskatter for højere indkomstgrupper <strong>og</strong><br />
kan dermed påvirke arbejdsudbuddet for den uddannede arbejdskraft <strong>og</strong> tilskyndelsen til at tage en uddannelse<br />
uhensigtsmæssigt. Indførelse af beskæftigelsesfradrag kan være en mulighed til at styrke incitamentet<br />
til at arbejde.<br />
Den eksisterende indretning af skattesystemet <strong>og</strong> samspillet med aftrapning af sociale ydelser <strong>og</strong> boligsikring<br />
skaber n<strong>og</strong>le særdeles uheldige incitamentseffekter. Dette er illustreret i figur 15.1, der viser,<br />
hvorledes rådighedsbeløbet afhænger af markedsindkomsten. Figuren er for en enlig i lejebolig,<br />
men det kvalitative billede er det samme <strong>og</strong>så for andre grupper.<br />
Figur 15.1 Rådighedsbeløbets afhængighed af lønindkomst for enlig i lejebolig på offentlig hjælp<br />
Note: Enlig uden børn i lejebolig i Nuuk med en årlig husleje på 48.000 kr. på offentlig hjælp (50 % af SIK mindsteløn).<br />
Kilde: Egne beregninger.<br />
Det fremgår af figur 15.1, at rådighedsbeløbet er praktisk taget konstant for lønindkomster op til omkring<br />
150.000-200.00 kr., <strong>og</strong> dermed er der en effektiv marginalbeskatning på 100 %. Først ved indkomster<br />
over ca. 200.000 kr. vokser rådighedsbeløbet i takt med indkomsten, <strong>og</strong> den effektive marginalbeskatning<br />
er skattesystemets marginalskat på 42 %. Der er således kun, hvis man har eller kan opnå<br />
en indkomst over ca. 200.000 kr., en tydelig økonomisk tilskyndelse til at arbejde mere, søge uddannelse<br />
<strong>og</strong> bedre lønnet job. Tilsvarende resultater med lange indkomstintervaller uden fremgang i rådighedsbeløb<br />
genfindes for andre familietyper, der modtager offentlig hjælp <strong>og</strong> boligsikring. Visse familietyper<br />
har d<strong>og</strong> fremgang i rådighedsbeløb ved indkomster op til ca. 50.000 kr., hvilket sikrer økonomisk<br />
tilskyndelse til en vis kontakt med arbejdsmarkedet.<br />
Det er en betydelig udfordring at sikre et bedre samspil mellem skat, arbejde <strong>og</strong> sociale ydelser for udsatte<br />
grupper.<br />
30 I områderne uden for kommunal inddeling er skatteprocenten 37 %.
Change language