Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? - Kamikposten

More documents

Recommendations

Info

50 10.3 Udfordringer for sundhedssystemet Sundhedsvæsenet står over for mange udfordringer. En væsentlig af disse er knyttet til de pågående samfundsmæssige forandringer. Den samfundsmæssige udvikling over de seneste 50-100 år har haft konsekvenser for folkesundheden (Bjerregaard (2004). Faktorer som ændringer fra fangstbaseret økonomi til lønarbejde, ændrede boligforhold, ændrede kostvaner og ændret livsstil har haft stor betydning (Young og Bjerregård (2008)). Fremadrettet må yderligere forandringer forventes i takt med økonomisk og social omstilling. Der vil være flere udfordringer på det ressourcemæssige område både finansielt og personalemæssigt. En stor barriere er manglen på uddannet personale, og der er derfor en meget stor uddannelsesmæssig opgave. Det gælder ikke alene i forhold til læger og andre specialfunktioner, men også inden for de grundlæggende sundhedsuddannelser for sundhedsassistenter, sundhedshjælpere, bygdesundhedsarbejdere og portører. For disse grupper vil der, som følge af opgaveglidning blandt sundhedspersonalet, komme et behov for løbende opkvalificering. Opkvalificering af det lokale sundhedspersonale er også en væsentlig del af den uddannelsesmæssige udfordring. Sundhed prioriteres højt af de fleste, og i takt med mere velstand er der en tendens til øget efterspørgsel på sundhedsydelser. I internationalt perspektiv har sundhedsudgifterne, som andel af indkomsten i OECD-landene, udvist en stigende trend i perioden fra 1970-2006 (se OECD (2006)). I Grønland har udgifterne til sundhedsvæsenet i perioden udgjort en mere stabil andel af disponibel BNI på omkring 7-8 %, hvilket betyder, at tilvæksten i sundhedsudgifterne har været den samme som for den øvrige del af økonomien. Niveauet her i landet er under det gennemsnitlige niveau i OECD, og der kan derfor i takt med stigende velstand forventes et stigende pres på sundhedsvæsenet. De fleste unge og midaldrende har i dag en viden, der gør, at de stiller krav til sundhedsudbuddet. Udviklingen i det fremtidige uddannelsesniveau betyder, at kravene til sundhedssektoren formentlig vil blive skærpede. Informationssamfundet giver en øget sammenlignelighed med andre lande. Dette kan være med til at øge forventningsdannelsen efter nye behandlingsmetoder og være medvirkende til en stigning i sundhedsvæsenets aktiviteter. Samtidig er der en tendens til at visse sundhedsaktiviteter bliver relativt dyrere med tiden. Det gælder for den del af aktiviteterne der er intensive i human kontakt, da denne vanskeligt kan rationaliseres. Da lønudviklingen for personalet må følge den generelle lønudvikling i samfundet drevet af velstandsstigninger, følger det, at sådanne aktiviteter bliver relativt dyrere med tiden (Baumols lov) (se f.eks. Andersen og Pedersen (2006)). De demografiske forandringer betyder, at der bliver flere ældre (se kapitel 7 vedr. befolkningsfremskrivninger) og dette giver umiddelbart et stigende pres på sundhedsvæsenet (se kapitel 16). Ældre er ofte mere fysisk skrøbelige, har færre fysiske ressourcer at møde sygdomme med end yngre og har derudover en højere forekomst af egentlige fysiske sygdomme, bl.a. livsstilssygdomme samt andre skavanker. Behandlingssystemet må være rustet til at kunne imødekomme de øgede behov, som det mere komplekse sygdomsbillede og sociale billede hos ældre vil give. En del af denne aldring skyldes såkaldt sund aldring, dvs. flere sunde år adderes til livet. Det har den konsekvens, at de mest behandlingskrævende år forskydes til højere alderstrin. I modsat retning går, at nogle oplever stigende levetid i kraft af bedre og mere effektive behandlingsformer. Selvom disse fremskridt i sundhedsvæsenet gør nogle behandlingsformer nemmere og billigere, skaber de også nye behov. Når først nye behandlingsformer findes, vil det være svært ikke at tilbyde dem til befolkningen. Dette er et stort velfærdsfremskridt, men også en omkostningskrævende proces. Sundhedsvæsenet påvirkes således af en række modsatrettede effekter, og det er til syvende og sidst et empirisk og politisk spørgsmål, i hvilken retning nettoeffekten kommer til at gå. OECD (2006) har i en omfattende analyse forsøgt at give svar på disse spørgsmål. I denne analyse tages der hensyn til teknologiske fremskridt i sundhedsvæsenet samt tendens til en relativ omkostningsstigning (Baumol-effekten) og kun i beskedent omfang velstandseffekten. Ændringerne i befolkningens alderssammensætning er også medtaget. Resultaterne for de nordiske lande er sammenfattet i tabellen nedenfor, og selvom Grønland ikke indgår i analysen, er det en rimelig formodning, at de samme tendenser vil gøre sig gældende her.
Tabel 10.2: Fremskrivning af udgifter for det offentlige sundhedsvæsen, inkl. ældrepleje, 2005 til 2050, % af BNP Sundhedsudgifter Ældrepleje Total 2005 Grund- Stram 2005 Grund- Stram 2005 Grund- Stram forløb Styring forløb Styring forløb Styring Danmark 5.3 8.8 7.0 2.6 4.1 3.3 7.9 12.9 10.3 Finland 3.4 7.0 5.2 2.9 5.2 4.2 6.2 12.2 10.3 Norge 7.3 10.7 8.9 2.6 4.3 3.5 9.9 15.0 12.4 Sverige 5.3 8.5 6.7 3.3 4.3 3.4 8.6 12.9 10.1 OECD 5.7 9.6 7.7 1.1 3.3 2.4 6.7 12.8 10.1 Note: Grundforløbet antager en indkomstelasticitet for sundhedsudgifter på 1 og en mervækst for sundhed svarende til den historiske. Effekter af ændret teknologi og demografiske forandringer er medtaget. Forløbet betegnet ”stram styring” viser et forløb, hvor man politisk kan undgå mervæksten svarende til de historiske erfaringer. Kilde: Projecting OECD Health and Long-term care expenditures: What are the main drivers, OECD Economics Department Working Paper 477. OECD arbejder med to scenarier, et hvor omkostningspresset slår igennem og et med en meget stramt politisk styring, hvor dette ikke sker. Det fremgår af tabellen, at selv med en meget stram styring må man forvente et meget stort udgiftspres. 51
Page 1: Hvordan sikres vækst og velfærd i
Page 4 and 5: 4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning
Page 6 and 7: 6 1 Indledning Grønlands fremtid f
Page 8 and 9: 8 2 Det grønlandske udgangspunkt 2
Page 10 and 11: 10 Et særligt spørgsmål i fordel
Page 12 and 13: 12 Figur 2.3: Produktkoncentration
Page 14 and 15: 14 det sociale netværk kan sociale
Page 16 and 17: 16 færdseffekt ad denne kanal. Må
Page 18 and 19: 18 Figur 3.4: Fordeling af offentli
Page 20 and 21: 20 4 Vækst Vækst er kilden til fo
Page 22 and 23: 22 I en grønlandsk sammenhæng er
Page 24 and 25: 24 5.1 Væksterhvervene Der er tre
Page 26 and 27: 26 derne fartøjer. Dette stiller s
Page 28 and 29: 28 Figur 6.3: Arbejdsstyrkens geogr
Page 30 and 31: 30 I figur 6.7 er vist den såkaldt
Page 32 and 33: 32 har udarbejdet er der i basissce
Page 34 and 35: 34 Figur 7.4: Ind- og udvandring, a
Page 36 and 37: 36 8 Børn og unge Det er en væsen
Page 38 and 39: 38 for et godt eller virkeligt godt
Page 40 and 41: 40 8.4 Ressourceanvendelse Kommuner
Page 42 and 43: 42 9.2 Folkeskolen Folkeskolen er f
Page 44 and 45: 44 Der foreligger ikke statistisk b
Page 46 and 47: 46 10 Sundhed Sundhedsvæsenet er e
Page 48 and 49: 48 Tabel 10.1. Delvist undgåelige
Page 52 and 53: 52 11 Boligforhold Der er over åre
Page 54 and 55: 54 Huslejen i Selvstyrets og kommun
Page 56 and 57: 56 12 Indkomstfordeling At sikre en
Page 58 and 59: 58 Tabel 12.2: Byer og bygder med d
Page 60 and 61: 60 De højeste ækvivalensindkomste
Page 62 and 63: 62 13 Fattigdom og sociale forhold
Page 64 and 65: 64 Som diskuteret ovenfor er en sit
Page 66 and 67: 66 gennemsnitlige værdi opgøres g
Page 68: 68 14. Den sociale sikkerhed Det so
Page 71 and 72: 14.2 Problemer i det sociale sikker
Page 73 and 74: Tabel 14.2: Enlig uden børn Offent
Page 75 and 76: • Flest mulige skal have en uddan
Page 77 and 78: 15 Skatter og afgifter Beskatning e
Page 79 and 80: Tabel 15.1. Oversigt vedrørende de
Page 81 and 82: Tabel 15.2. Oversigt over selskabsb
Page 83 and 84: Motorafgift Der opkræves en løben
Page 85 and 86: I tabel 15.5. er det samlede proven
Page 87 and 88: Personskatteområdet En række pers
Page 89 and 90: Fiskeressourcerne Fiskeressourcer,
Page 91 and 92: Af ovenstående tabel 16.1 skal man
Page 93 and 94: Bloktilskuddet til kommunerne udgø
Page 95 and 96: Litteraturliste AHDR, 2004 Artic Hu
Page 97 and 98: Nielsen, A.M., K. Fink-Jensen og C.
Page 99 and 100: Appendiks A: Kommissorium for Skatt
Page 101 and 102:
Der nedsættes desuden en særlig p
show all

Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? - Kamikposten

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?