Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? - Kamikposten

92
Tabel 16.3: De selvstyreejede offentlige selskaber, 2008
Navn Branche Ejerandel Anskaffelses Indre
værdi Værdi
% 1.000 kr 1.000 kr
Royal Greenland A/S Fiskeri og fiskeproduktion 100 998.565 953.755
KNI A/S Handel og service 100 615.264 816.000
TELE Greenland A/S Telekommunikation 100 310.490 786.000
Royal Arctic Line A/S Skibstrafik 100 122.218 391.663
Air Greenland A/S Flytrafik 37,5 13.625 171.829
Rederiafviklingsselskabet af 1.4.2006 Afviklingsselskab 100 79.002 21.482
NunaMinerals A/S Mineralefterforskning 37,1 88.000 31.519
A/S Boligselskabet INI Boligadministration 100 32.785 44.430
Grønlands Turist- og Erhvervsråd A/S Turisme 100 15.315 4.615
Great Greenland A/S Skind og pels 100 69.849 79.140
Inuit Service Company Service 100 100 81.122
Greenland Venture A/S Ventureselskab 100 150.632 140.754
NunaOil A/S Olieefterforskning 50 74.550 20.979
Grønlandshavnens
Ejendomme A/S* Logistik 50 27.500 24.062
Grønlandsbanken A/S Bank 13,7 89.045 89.409
Greenland Development A/S Udvikling 100 511 1.887
I alt 2.687.451 3.658.646
Note: *Forventes solgt 1. januar 2011.
Kilde: Landskassens Regnskab 2008.
Der kan også rejses spørgsmål til transparensen i rapporteringen af de store offentlige investeringer.
Der er ikke nogen systematisk og løbende opgørelse af det offentliges kapitalapparat. Det er problematisk
af flere grunde, men primært fordi det kan være med til at skjule eventuelle vedligeholdelsesefterslæb.
Det samme gælder for garantiforpligtigelser, det offentlige har påtaget sig. Dette er en væsentlig
oplysning for at vurdere den samlede risikoprofil for de offentlige finanser.
Et særligt træk ved den offentlige sektor i Grønland er et meget betydeligt ejerskab af virksomheder.
Tabel 16.3 giver en oversigt over de selvstyreejede selskaber . Det store offentlige ejerskab af selskaber
rejser også et spørgsmål, om der en tilstrækkelig klar arbejdsdeling mellem disse selskaber og det
politiske system, jfr diskussionen i afsnit 3.
16.2 Udligning Selvstyre og kommuner
Uanset hvordan den fremtidige erhvervsudvikling kommer til at forløbe, vil der fortsat være behov for
en udligning fra økonomisk velstillede regioner til mindre velstillede, ligesom der skal tages stilling til
den fremtidige fordeling af indtægter og opgaver mellem Selvstyret og kommunerne.
Kommunernes indtægter består primært af kommuneskat og bloktilskud fra Selvstyret til kommunerne.
I 2010 er kommunernes samlede budgetterede indtægter på 2.983 mio. kr., hvoraf den kommunale
personskat udgør 1.711 mio. kr., den fælleskommunale skat udgør 453 mio. kr. , selskabs- og udbytteskat
udgør 100 mio. kr. og bloktilskuddet udgør 719 mio. kr.
Selvstyrets indtægter fra skatter og bloktilskud fra staten på i alt 5.196 mio. kr. er fordelt med et bloktilskud
på 3.495 mio. kr., direkte skatter på 892 mio. kr. og indirekte skatter på 809 mio. kr. I de seneste
10 år er disse indtægter i gennemsnit steget med 2,4 % årligt, mens kommunerne har haft en stigning
på 3,5 % årligt. Med andre ord er kommunernes økonomiske råderum blevet øget hurtigere end Selvstyrets.
I såvel Selvstyrets bloktilskud til kommunerne som den fælleskommunale skat og den kommunale skatteudligningsordning
er der indbygget udligningshensyn, således at kommuner med forholdsvis store
forsørgerbyrder og lave skattegrundlag i en vis udstrækning bliver kompenseret herfor.