Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? - Kamikposten

64
Som diskuteret ovenfor er en situation med vedvarende dårlige økonomiske ressourcer særligt problematisk.
I tabel 13.7 ses der nærmere på, hvor mange der langvarigt har tilhørt en ROP-gruppe. Tabellen
ser på personer, der har boet i en husstand med indkomst under fattigdomsgrænserne i det pågældende
år og i mindst to ud af de tre foregående år. Beregningerne er følgelig kun foretaget på den del af befolkningen,
der har været fast bosat i landet i alle de foregående fire år.
Tabel 13.7: Andele af befolkningen, der har boet i en husstand i 2007 under de relative fattigdomsgrænser
ROP-40 ROP-50 ROP-60
Hele landet 1,3% 3,5% 7,4%
Kommuner
Kommune Kujalleq 1,0% 3,0% 7,2%
Kommuneqarfik Sermersooq 1,4% 3,5% 6,9%
Qeqqata Kommunia 0,6% 2,0% 4,5%
Qaasuitsup Kommunia 1,6% 4,5% 9,6%
Byer og bygder
Byer 0,9% 2,4% 5,1%
Bygder 2,9% 9,0% 18,6%
Børn og voksne
Børn 1,7% 5,6% 12,5%
Voksne 1,1% 2,7% 5,6%
Fødested 0,0% 0,0% 0,0%
Født i Grønland 1,3% 3,6% 7,8%
Født uden for Grønland 1,2% 1,7% 2,3%
Køn
Mænd 1,2% 3,2% 7,0%
Kvinder 1,3% 3,8% 7,8%
Distrikter (gamle kommuner)
Nanortalik 0,9% 4,0% 10,9%
Qaqortoq 1,0% 2,8% 6,1%
Narsaq 0,9% 2,0% 4,7%
Paamiut 1,9% 3,9% 8,0%
Nuuk 0,8% 1,6% 3,1%
Maniitsoq 0,6% 2,8% 5,8%
Sisimiut 0,6% 1,6% 3,7%
Kangaatsiaq 4,8% 14,5% 29,0%
Aasiaat 0,8% 3,1% 7,4%
Qasigiannguit 0,6% 1,1% 4,5%
Ilulissat 0,9% 1,8% 4,3%
Qeqertarsuaq 1,2% 2,1% 3,0%
Uummannaq 2,1% 4,8% 10,9%
Upernavik 2,6% 8,7% 16,8%
Qaanaaq 2,8% 15,8% 27,3%
Ammassalik 4,1% 11,4% 22,3%
Ittoqqortoormiit 3,2% 7,3% 16,7%
Kilde: Grønlands Statistik, www.stat.gl
I 2007 var således omkring 7 % af befolkningen varigt i ROP-60-gruppen, mens det var 3,5 % og 1 % for
henholdsvis ROP-50 og ROP-40. Som forventet er niveauet for langvarig fattigdom lavere end vurderingen
baseret alene på et enkelt år, jfr. tabel 13.1.
12,5 % af børnene i 2007 vokser op i familier i ROP-60-gruppen.
Det har ikke været muligt med det eksisterende datamateriale at identificere, hvilke faggrupper personer,
der bor i husstande med forbrugsmuligheder, under den relative fattigdomsgrænse, tilhører. Men
det kan observeres, at det er relativ høje andele af husstandene bosat, i kommuner med, meget jollefiskeri,
f.eks. Uummannaq og Upernavik. Det formodes, at mange fiskere og fangere er blandt dem med
de laveste indkomster. I f.eks. det kystnære hellefiskeri indhandler 84 %. af fiskerne kun 0-20 tons.
Dette skal dog ses i sammenhæng med, at mange af disse modtager offentlig hjælp eller anden form for
sociale ydelser. Det eksisterer dog ikke konkret viden om dette.