Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? - Kamikposten

Naalakkersuisut har meddelt fire udnyttelsestilladelser:
• Guldminen ved Nanortalik. Produktionen forventes påbegyndt primo 2010. Der er tale om ca. 60 arbejdspladser,
heraf vil ca. 75 % kunne besættes med grønlandsk og primært lokal arbejdskraft
• Bly-/zinkminen ved Uummannaq, der er under opbygning. Produktion forventes påbegyndt ultimo
2010. Der er tale om ca. 100 arbejdspladser
• Molybdænminen ved Ittoqqortoormiit. Finanskrisen har midlertidigt stoppet projektets fremdrift.
Der er tale om ca. 500 arbejdspladser
• Olivinminen ved Maniitsoq. Minelco A/S har meddelt at produktionen stopper (muligvis midlertidigt)
fra primo 2010
Kulbrinter (olie og gas)
Siden 2002 har der været gennemført fire udbudsrunder. Udbudsrunderne i 2006 og 2007 resulterede
i et gennembrud med hensyn til olieindustriens interesse for det grønlandske oliepotentiale. Nogle af
verdens største olieselskaber har nu fået meddelt efterforsknings- og udnyttelseslicenser i grønlandsk
farvand. Der er i øjeblikket 13 aktive tilladelser til efterforskning og udnyttelse af olie og gas i havet
vest for Grønland. I mineralbranchen besidder grønlandske virksomheder en række relevante kompetencer,
dette gør sig ikke gældende i forhold til oliebranchen. Her er høje krav til certificeringer, det
kræver en række kompetencer omkring bl.a. sikkerhed og specialviden.
Energiintensive erhverv
Vandkraftressourcerne skaber mulighed for energiintensive industrivirksomheder. Der er foreløbig planer
om et stort projekt med et aluminiumssmelteværk i Maniitsoq forsynet med el fra to store vandkraftværker.
Opførelsen af vandkraftværker og etablering af transmissionsledninger forventes at tage ca. fem år
med op til 1.000 beskæftigede. Bygning af selve smelteværket vil vare to-tre år. I anlægsfasen vil der
være behov for op mod 2.000 beskæftigede i en del af byggeperioden. Arbejdskraften til disse anlægsopgaver
vil næsten udelukkende være udenlandsk. Dette skyldes, dels at der i stort omfang er tale om
specialiseret arbejde, dels at et så stort antal medarbejdere umuligt kan skaffes fra Grønlands arbejdsstyrke.
Der regnes dog med op mod 5-10 % grønlandsk arbejdskraft i form af underleverandører og direkte
beskæftigelse, hvilket er væsentligt i forhold til kvalificering (certificering) af grønlandske firmaer
som underleverandører i den senere driftsfase. Tallene omfatter udbygning af infrastruktur og boliger
i Maniitsoq. Såfremt projektet realiseres, vil der altså allerede fra anlægsperiodens start være et
betydeligt behov for faglært arbejdskraft. Den femårige anlægsperiode forventes i bedste fald at være
2012/13-2016/17. I driftsfasen skønnes det, at der bliver skabt i alt 1.100-1.200 nye job.
5.2 Fiskeri
Det kystnære rejefiskeri
Det fortsatte behov for strukturtilpasning i den kystnære rejeflåde hænger bl.a. sammen med de lave
indhandlingspriser og nedadgående biologisk rådgivning. En stor del af den kystnære rejeflåde kan ikke
længere generere et overskud. For nogle eksisterende kystnære fartøjer kan en forhøjelse af kvoten ikke
forventes at forbedre deres rentabilitet pga. høje enhedsomkostninger og store vedligeholdelsesomkostninger.
Det er derfor usandsynligt, at det kystnære rejefiskeri kan reinvestere i nye fartøjer under
de nuværende forhold.
Det kystnære hellefiskefiskeri
Den biologiske rådgivning vedrørende hellefiskebestandene ved Diskobugten og Upernavik er nedadgående.
Derudover er der indikation på, at bestandene ved Uummannaq er nedadgående. Der er sendt en
advarsel fra biologernes side. Der er generelt en alt for stor og usammenhængende kystnær fiskeriflåde.
Desuden er der stigende overkapacitet i visse landanlæg, mens der er mangel andre steder.
Strukturproblemer
Der er store strukturproblemer i fiskeriet, som har behov for modernisering af flåden til større og mo-
25