Fortabelse, frelse & frihed - Erwin Neutzsky-Wulffs hjemmeside

14
”Peter admits that there are falsehoods in the scriptures, but says that it would never do to explain this to the people.
These falshoods have been permitted for certain righteous reasons (H. III. v) ”For the scriptures declare all manner of
things that no one of those who enquire unthankfully may discover the truth, but (simply) what he wishes to find” (H.
III. x.) In the lengthy explanation which follows, however, on the passages Simon is going to bring forward, such as
the mention of a plurality of gods, and God’s hardening men’s hearts, Peter states that in reality all the passages
which speak against God are spurious additions, but this is to be guarded as an esoteric secret.” 33
Umiddelbart giver Peters udsagn, om at alle passagerne, der taler imod Gud er ”uægte tilføjelser” til
Skrifterne 34 , ikke megen mening, men når man sammenholder udsagnet med det ovenstående
vedrørende ”folkets” manglende forståelse, og det postulat at man i sin bibellæsning skal foretage
”taknemmelige undersøgelser” for at opdage sandheden, tegner der sig et ubehageligt billede af forsøg
på fastholdelse af autoritet på et ikke-eksisterende grundlag: De ”retfærdige grunde” til bibeholdelsen
af ”usandfærdighederne” er altså, ifølge Peter, at afholde de ”utaknemmelige” fra ”sandheden”, men
erhvervelsen af denne forudsætter altså forudforståelsen af, at alt indhold, der ”taler imod Gud”, er
”uægte tilføjelser”. Med anerkendelsen af disse ”uægte tilføjelser” synes Skrifternes autoritet
undermineret og derved umuliggøres det fundamentalistiske bibelsyn og det historisk-kritiske
sandsynliggøres 35 , hvorved det netop bliver legitimt at kritisere Bibelens udsagn. Ydermere er der
også tale om en cirkelslutning, da der reelt ikke findes nogen vej til sandheden i skrifterne,
medmindre man antager præmissen om den ”taknemmelige undersøgelse”, som frasorterer alle
skriftstederne, der taler imod Gud. Peter nævner endvidere, at denne viden skal bevogtes som en
”esoterisk hemmelighed”. Grundlaget for inklinationen til en sådan ”taknemmelig” læsning burde vel i
sagens natur bestå af et kendskab til sandheden, men et sådant umuliggøres netop af denne
fordring om hemmeligholdelse. Herved udelukkes individer uden forudgående kendskab til
Skrifternes ”sandhed” totalt fra denne indsigt, og gyldigheden af Peters argumentation kommer
udelukkende til at hvile på hans autoritet qua hans status som Jesu discipel. Denne undermineres
dog også, i og med at Jesu status som menneskehedens frelser netop bygger på Det Gamle
Testamentes forudsigelser 36 , hvis autoritet anfægtes af Peters mangelfulde argumentation grundet
muliggørelsen af den kritiske bibellæsning. Med en sådan introduktion til den følgende diskussion
33 Mead, G. R. S. 1892 p 34
34 ”Det Gamle Testamente er kirkens navn på den første – og største – del af Bibelen. Det er en samling israelitisk-jødiske skrifter fra
det første årtusind f. Kr. Jøderne kalder denne samling for Miqra, ’den som bliver reciteret’, eller TANAK, et kunstord, dannet af
forbogstaverne til Torah (Mosebøgerne), Nebiim (nogle historiske bøger og profetskrifterne) og Ketubim (skrifterne), dvs. Salmernes Bog,
Jobs Bog og Ordsprogenes Bog samt nogle mindre skrifter): (…) I hovedsagen er GTs bøger i den skikkelse, hvori vi kender dem, blevet
nedskrevet i tiden efter 540 f. Kr” Lund, Jørn (red.) 1995, p 576-77
35 ”To uforenelige bibelsyn står over for hinanden: Det ene er det fundamentalistiske, der betragter Bibelen som Guds i enhver henseende
ufejlbarlige ord, således at GT og NT er den samme Guds tale i forskellige epoker. Bibelen optræder her som selve åbenbaringen og derfor
som al teologis grundlag. Det andet bibelsyn er det historisk-kritiske, der forudsætter, at Bibelen er menneskeskabt og historisk betinget;
med denne forhåndsforståelse bliver Bibelens skrifter udtryk for deres forfatteres (eller redaktørers) teologiske anliggende.” Lund, Jørn
(red.), 1995 p 578