Fortabelse, frelse & frihed - Erwin Neutzsky-Wulffs hjemmeside

Selvom man med sikkerhed kan tilskrive den første dramatisering af Faust til Christopher
Marlowe, er kendskabet til biografiske fakta om forfatteren begrænset. Disse er interessante, i og
med at de få vi kender viser en høj grad af lighed i livsomstændigheder mellem stykkets forfatter
og protagonist:
”And in more specific ways Marlowe must have recognized in Faustus his own counterpart. The Canterbury boy
through the bounty of Archbishop Parker had reached Cambridge to qualify himself there for the clerical career. His
studies had earned him the Bachelor’s and the Master’s degrees, but he had turned his back on the Church, and on
arrival in London had gained a reputation for atheism. Similarly, Faustus through the bounty of a rich uncle had
been sent to Wittenberg to study divinity, and had obtained with credit his doctorate in the subject. But his interests
lay elsewhere, and he had turned secretly to the study of necromancy and conjuration. The resemblance goes deeper: we
know nothing about the real Faust; we know very little more about Marlowe; both men remain enigmatic; legend has
been busy with both; both enjoyed an evil reputation during their life-times; both were tarred with the brush of black
magic; and both came to a violent end, Faust perhaps only in legend, but Christopher Marlowe in life.” 84
Ligheden mellem Marlowe og Faust, førstnævntes påregnelige interesse for, og måske sågar
identifikation med, folkebogens protagonist og sandsynligheden for, at dette var i al fald en af
årsagerne til dramatiseringen af myten, skaber grobund for flere hypoteser vedrørende
teaterstykkets teologiske indhold. Dette varierer, som jeg vil påvise, en del fra folkebogens
rendyrkede lutheranske moralfortælling. I forbindelse med Marlowes påståede ateisme skal det
nævnes, at det fortaltes om ham, at ”(…) in order to persuade men to atheism, Marlowe ’quoted a number
of contrarieties out of the scripture’ (…)” 85 . Denne konfrontative diskussionslyst med samt
beskyldningerne om anvendelse af sort magi, der leder tankerne hen på Simon Magus, tilskrives
altså den første navngivne forfatter af Faust-myten. Marlowe kom endvidere under anklage for
kætteri og døde efter et slagsmål på en kro 86 . Der har været adskillige andre rygter om Marlowes
person i omløb, men det vigtigste er her at sandsynliggøre dennes identifikation med, eller i hvert
fald forståelse af, den utilstedeligt videbegærlige Doktor Faust.
Den Anglikanske kirke - dramaets tilsyneladende teologiske diskurs
Marlowe levede sit korte liv i England regeret af Elisabeth 1, under hvis herredømme den
Anglikanske Kirke 87 indstiftedes. Dette præger dramatiseringen, hvor kritikken af katolicismen er
nedtonet en smule i forhold til folkebogen. Jeg vil dog senere i analysen påvise, at Marlowe havde
andre og mere subtile planer med sit drama end blot en banal rektificering af calvinistiske 88 tanker.
84 Butler, E. M. 1952 p 42
85 Belsey, Catherine 2003 p 177
86 Bowers, Fredson (red.) 1973 p 223
87 ”(…) dvs. den engelske statskirke (…) et kompromis, med katolske, calvinistiske og lutherske træk. Ved Suprematsakten blev
statsoverhovedet også kirkens overhoved, og ved Uniformitetsakten gennemførtes et opgør med væsentlige dele katolsk teologi, idet Common
Prayer Book hovedsagelig var præget af Calvins tanker.” Gullberg-Hansen, Niels (red.) 1973 p 26
88 ”Calvin, Jean, 1509-1564, fransk-schweizisk reformator og politiker. (…) Som for Luther var Bibelen højeste autoritet, men
Calvin betonede prædestinations-læren højere end Luther.” Ibid. p 74 ”Prædestination (latin: forudbestemmelse); med udtrykket
menes, at tilværelsen og menneskets skæbne er forudbestemt. I religion er årsagen Gud, der forud for al tid har bestemt hvert enkelt
menneskes lod, således også spørgsmålet om frelse eller fortabelse (min fremhævning – JHK).” Ibid. p 404
27