Fortabelse, frelse & frihed - Erwin Neutzsky-Wulffs hjemmeside

””Min kjære herre og nabo, De vet jo at De har avsverget Deres Gud og alle helgener og også har hengitt Dem til
djevelen slik at de er rammet av Guds store vrede og falt i unåde, og at det av en kristen er blitt en sann kjetter og
djevel. Akk, hva trekker De ikke deres sjel ned i? Det er ikke bare legemet det gjelder, men også sjelen, når De
hviler i Guds evige pine og unåde. Nåvel min herre, det er ennå ikke for sent om De bare omvender Dem, bønnfaller
Gud om nåde og tilgivelse, slik De ser av eksemplet i 8. kapittel av Apostlenes gjerninger om Simon fra Samaria.
Han hadde også forført mange mennesker, for man holdt ham for å være en gud og kalte ham Guds kraft eller
Simon Deus sanctus. Men også han ble senere omvendt. Da han hadde hørt St. Filips preken, lot han seg døpe, kom
frem til tro på Vår Herre Jesus Kristus, og holdt seg deretter stadig til Filip.” 99
Udover at kunne konstatere at den ”gamle mand” ikke har læst sine kirkefædre 100 , kan man også
tolke dennes advarsel til Faust som en mildere udgave af Peters opsang til Simon 101 . Under alle
omstændigheder er dette et eksempel på en sammenligning af de to personer endog foretaget i
den første litterære udgave af Faust-legenden. I folkebogen er dualismen sjæl/legeme meget
præsent gennem hele værket, hvilket også afspejles i citatet. Butler bruger dette til at påpege
ligheden mellem Fausts og Jesu lidelseshistorier 102 og det deraf følgende mere end spinkle håb
om, at djævelen skulle tage imod Fausts legeme og til gengæld lade hans sjæl gå fri. Dette håb
slukkes totalt hos Marlowe, idet man her eksplicit hører, hvordan Mephostophiles trækker Faust
til helvede 103 , hvorimod døren lukkes forsvarligt til dødscellen i folkebogen 104 .
Paralleliteten mellem Faust og Jesus gør sig også gældende andre steder i såvel folkebog som
tragedie, men er mest evident i sidstnævnte. Eksempelvis kan afskedsmiddagen med
studenterne 105 tolkes som en gennemspilning af den sidste nadver, hvor studenterne repræsenterer
Jesu disciple. Herudover skal Fausts udbrud hos Marlowe efter underskrivelsen af kontrakten
også nævnes: ”Consummatum est: this byll is ended, / And Faustus hath bequeath’d his soule to Lucifer.” 106 i
og med, at ”Consumatum est” eller ”Det er fuldbragt” netop var Jesu ord på korset 107 . Fausts
selvpåførte fortabelse indenfor det calvinistisk funderede religiøse paradigme paralleliseres således
subtilt med Jesu offer på Golgata i Marlowes tragedie. Læsningen af Faust som en fritænkernes
messias understøttes også af de ”lærdes” respekt:
”2. Scholler Well Gentlemen, tho Faustus end be such / As every Christian heart laments to thinke on: / Yet for he
was a Scholler, once admired / For wondrous knowledge in our Germane schooles, / We’ll give his mangled limbs
due buryall: / And all the Students clothed in mourning blacke, / shall waite upon his heavy funerall.” 108
99 Spies, Johann 1998 p 101
100 Den gamle mand repræsenterer da formentlig også en lutheransk teologi, hvorfor han også kun kan forventes at
anerkende Bibelens ord og ikke fæste lid til andre religiøse kilder.
101 Jævnfør afsnittet ”Simon i det nye testamente”.
102 Butler, E. M. 1952 p 11
103 Bowers, Fredson (red.)1973 p 227
104 Spies, Johann 1998 p 143
105 Ibid. p 139 ff. & Bowers, Fredson (red.)1973 p 217 ff.
106 Bowers, Fredson (red.)1973 p 176
107 ”Bibelen” p 983 – Dollimore fremfører denne observation: Dollimore, Jonathan p 157.
108 Bowers, Fredson (red.)1973 p 227
31