Fortabelse, frelse & frihed - Erwin Neutzsky-Wulffs hjemmeside

20
Rudolph beskriver Hippolyts behandling af de ældre kilder endnu mere kritisk: “Between Hippolytus’
presentation and the source adduced by him there is often a yawning contradiction (…).” 58 Hippolyt indleder da
også sin behandling af simonismen med at skitsere det forhåndenværende projekt ”(…) let us
endeavour to re-teach the parrots of Simon, that he was not Christ (…)” 59 og fortsætter hurtigt med at
”demonstrere” at Simon har misforstået den hellige skrift:
”For when Moses says ”God is a fire burning and destroying,” taking an incorrect sense what Moses said, he declares
that Fire is the Universal Principle, not understanding what was said (…) And Simon states that the Universal
Principle is Boundless Power (…) the fire has a twofold nature; and of this twofold nature he calls the one side the
concealed and the other the manifested, (stating) that the concealed (parts) of the Fire are hidden in the manifested,
and the manifested produced by the concealed. (…) Of all things of which there is generation, the beginning of the
desire for their generation is from Fire.” 60
I citatet ser vi eksempler på Hippolyts lemfældige omgang med kilderne. Simons klassifikation af
”Ilden” som det tilgrundliggende princip udlægges af Hippolyt, som om Simon slet og ret har
misforstået Moses. Simon taler, som det er fremgået af det foregående, ikke om demiurgen men
om en yderligere transcendent ur-Gud eller kraft 61 , der er det oprindelige ophav til både kosmos,
demiurgen og mennesket. Selvom det således er Hippolyt, der misforstår Simon, får man alligevel
nogle gode spor i forhold til en yderligere anskueliggørelse af Simons mytologi. ”Ilden” er det
universelle princip og dermed synonym med den ”grænseløse kraft”, og denne har to sider: en
”synlig” og en ”usynlig”. Denne er, som det er fremgået, identisk med den af Sophia indgydte ”gnist”
i mennesket, der er skjult og kun kan gen-erhverves/aktiveres gennem gnosis. Dette giver et godt
billede på gnosticismens dualisme: Det skjulte eller potentielle aspekt er gemt i det aktualiserede
og samtidig ophav hertil. (Gen-)Foreningen mellem disse to aspekter gennem Eros resulterer i en
ny verdensorden, der vil omstyrte den eksisterende. En forståelse af den gnostiske kosmologi er
altså essentiel for reetableringen af harmonien, repræsenteret ved en gentagelse af kosmogonien,
netop fordi denne forståelse ækvivalerer mennesket med et guddommeligt væsen, der er i stand til
at udføre en sådan bedrift.
Som det tydeliggøres i ovenstående citats sidste sætning, er ”Ilden”, eller det universelle princip,
også inhærent i (eller ækvivalent med) Eros, hvorved begæret mellem det henholdsvis potentielle
og aktualiserede – de maskuline og feminine aspekter – legitimeres som guddommeligt.
Hippolyt fremfører herefter sit syn på Simons bevæggrunde til at ”opfinde” Ennoia-mytologien i
forbindelse med hans befrielse af Helena fra bordellet:
58 Rudolph, Kurt 1984 p 14
59 Mead, G. R. S. p 13-19
60 Ibid p 13-15
61 Den tidligere nævnte ”Father”.