Fortabelse, frelse & frihed - Erwin Neutzsky-Wulffs hjemmeside

Med Mefistofeles møder Faust ”den ånd han forstår”, der kan lede ham til en gradvis erkendelse af
det guddommelige. Således tager rejsen gennem tid og rum sin begyndelse, og Faust gør det
allerede i scenen ”Auerbachs kælder” klart, at han ikke er interesseret i tant og fjas 143 . Mefistofeles
mager det derfor således, at Faust i ”Heksekøkken” får en god dosis foryngelsesdrik, hvilket vil
bevirke at han, med Mefistofeles ord, vil se ”(…) en Helena i hver kvinde (…)” 144 . Dette understreger
betydningen af Fausts generhvervelse af det erotiske begær gennem foryngelseskuren men
forinden Fausts nedenfor beskrevne forførelse af Gretchen, har han dog set den ægte vare i
tryllespejlet 145 :
”Den skønneste kvindeskikkelse, jeg har set! / Er det muligt? Kan en kvinde være så smuk? / Skal jeg i dette
henstrakte legeme / se al himlens skønneste pragt? / Findes der virkelig noget sådant på Jorden?” 146
Således finder Faust i heksens gøglebillede genstanden for sit begær og påfølgende stræben, og
scenen sættes således for den påfølgende kærlighedshistorie med skiftende objekt.
Gretchen
Brough viser, hvorledes man i alkymistisk tradition regner med en række udviklingsstadier i
metallet/sjælen svarende til forædlingsprocessens konjunktions-stadier:
”Untransformed and primitive, the anima of the first conjunction appears as Eve, or earth-woman – an animal object
of sexual love. As Jung says of the anima at her lowest level: ‘Woman is here equated with the mother and only
represents something to be fertilized’.” 147
Gretchen bliver ifølge den alkymistiske læsning således objektet for Fausts ”fysiske kærlighed”.
Forelskelsen i hende er da også betinget af indtagelsen af foryngelseskuren, der reelt fungerer som
afrodisiakum, og Fausts heraf følgende kødelige begær resulterer netop i Gretchens graviditet.
Goethes anvendelse af diminutiv understreger forvandlingen sidst i stykket, hvor Gretchen bliver til
Den bodfærdige 148 . Det interessante ved karakteren er naturligvis, udover katalysatorfunktionen for
Fausts frelse, hendes egen metamorfose fra mere eller mindre normal ung kvinde 149 , over den
truende fortabelse efter det desperate barnemord til frelsen i fængslet ved slutningen af stykkets
143 Ibid. p 91 eller Fausts replik p 94: ”Jeg væmmes ved det dumme gøgl!”
144 Ibid. p 104
145 Der fremgår ikke eksplicit, at det er Helena af Troja, Faust ser i tryllespejlet, da Mefistofeles kommentar (note 144)
reelt er det eneste spor i denne retning. Man kunne gisne om, at spejlet viser Faust ”det evigt kvindelige”, som
kvindeskikkelserne gestalter på forskellig vis, hvorfor synet ikke sprogliggøres yderligere, men blot bliver målet for
Fausts efterfølgende stræben, som foryngelsesdrikken, samt Mefistofeles evner, bliver katalysatorer for.
146 Goethe, Johann Wolfgang von 1990 p 98
147 Bough, Neil, 1994 p 237
148 Goethe, Johann Wolfgang von 1990 p 473
149 Schweitzer fremhæver dog Gretchens normoverskridelser: ”She definitely transgresses social norms when she agrees to meet
Faust and she subsequently accepts his precious gifts. In doing so she breaks out of her confined situation to risk all for a short period of
utter bliss, pushing aside all thought about the consequences.” Schweitzer, Christoph E. p 135
41