Fortabelse, frelse & frihed - Erwin Neutzsky-Wulffs hjemmeside

Recommendations

Info

(den feminine) hengivelse 256 . Det selvforglemmende aspekt understreges i det følgende, hvor Abrahams har spurgt til ”mandens og kvindens pligter i ægteskabet”: ””Dette: At elske hinanden og at hade sig selv.” Yoseph sagde: ”Dette er vel næppe muligt for mennesker?” Rithma svarede atter: ”Når bønderne årlig lader floden gennemstrømme dæmningen og oversvømme deres marker med en kraft, så at ingen og intet kan stå den imod, driver de vel da vandet med deres små okser? Nej, de åbner blot slusen. Opgiv dig selv, og alle verdens kræfter er dine!” ”Hvordan ved jeg da, at jeg ikke åbner mig for en ond kraft?” ”Vand driver hjul,” sagde Rithma.” Og hun skiltes fra ham på den tiende dag.” 257 At ”opgive sig selv”, eksempelvis gennem reifikation, medfører, at man åbner sig for ”verdens kræfter”, hvorved blandt andet transcendensen af konsensus-virkeligheden muliggøres. Dette udgør en parallel til hengivelsen, der er nødvendig, både i forhold til at opnå den skitserede ”frie” verdensperception, og ligeledes (hvilket er en anden side af samme sag) i forhold til at opleve kærligheden som beskrevet i det foregående. På samme måde er denne selvopgivelse, gennem hengivelsen til medskabelsen af det ”æstetiske objekt”, synonymt med den ideelle læsning af ”Faust”. I ”Det Overnaturlige” beskrives hengivelsen (eller viljesløsheden) netop som en essentiel del af en okkult indvielse: ”Dette er den anden, ikke mindst vigtige del af deres aspiration, at deres slaveri ikke blot er en ydre situation, men en indre tilstand. Som vi har set, er det endvidere denne viljesløshed, der er det afgørende transcendensmiddel. Også her er grundlaget neurologisk. Lydighed er defineret som at være ude af stand til at nægte at efterkomme en ordre fra sin Herre. (…) Et spanskrør leverer, energisk administreret, en smerte, som der ikke kan argumenteres imod. Efterhånden kommer PFC (det præfrontale cortex – JHK.) slet ikke i spil, der adlydes. De første reaktioner er raseri og fortvivlelse. Derefter indtræder en art resignation, som ofte opleves som en ”søvnighed”, et almindeligt symptom på præfrontal inaktivitet. Denne tilstand beskrives endvidere som absolut salig.” 258 Citatet anskueliggør, foruden en understregning af det neurologiske fokus, den langt fra salonfæhige natur af Neutzsky-Wulffs system, hvor en grundlæggende påstand således er den tætte sammenhæng mellem seksualitet og religion. Dette har jeg redegjort for i det ovenstående og grundet pladshensyn samt specialets litterære fokus, springer jeg meget let henover det neurologiske aspekt. Blot skal det nævnes, at Neutzsky-Wulff siger om det præfrontale cortex, at det er ”(…) her, consensus sidder”: ”Vores opfattelse af, hvem vi er og bør være, hvordan verden er indrettet og med hvilket formål, er afhængig af denne struktur. Det er frem for alt den, der sover, når ”vi” sover.” Det er vores ”kritiske sans”, som sætter ud i den hypnotiske trance. Når vi ved, præcis hvad der er og bør være virkeligt, er det, fordi det præfrontale cortex fortæller os det. En gang ude af denne spændetrøje forandrer vi og verden sig. Det præfrontale cortex kan så vågne op og tage tøjlerne, eller det kan vågne op til en anden verden og begynde at tilpasse sig den. (…) Det præfrontale cortex passer på os. Det passer på, at vi ikke mister den virkelighed, vi har, men det forhindrer os også i at stifte bekendtskab med andre.” 259 256 Jævnfør Bilag 4: ”Fem spørgsmål til forfatteren” spørgsmål 3. 257 Neutzsky-Wulff, Erwin 1989 p 220 258 Neutzsky-Wulff, Erwin 2004 p 170-71 259 Ibid. P 84 – Som det var tilfældet mht. kvanteteorien står min neurologiske viden heller ikke mål med de fremsatte postulater. Det vigtige for specialet er da også at understrege sammenhængen mellem de henholdsvis fagteoretiske og skønlitterære dele af forfatterskabet. 69
70 Således paralleliseres den seksuelt funderede hæmning af aktiviteten i det præfrontale cortex med de tidligere omtalte ”sprækker i virkeligheden”, som befordringsmiddel for transcendensen, hvorved man får ucensureret adgang til hjernens dybere lag. En sidste interessant ting i ”Rithma” er biblioteket. Her finder Abrahams såvel naturvidenskabelige som skønlitterære værker, hvis fællestræk er deres ekslibris: ”Foran i hver bog fandt han en ekslibris fremstillende en enhjørning, hvis horn sad fast i et træ, mens en kvinde lagde sadel på den og som bar påskriften EX LIBRIS CASTELLANAE og VELO VENTUS.(…) Her var WIDSITH og HILDEBRANDSLIED, CANTICO DELLE CREATURA og EL CONDE LUCANOR. Her stod Monmouths HISTORIA BRITONUM i stålspænder som en stridshingst i skaberak side om side med Alighieris længst udtagne, men endnu bankende hjerte VITA NOUVA i rødt fløjlsbind og FINNEGAN’S WAKE.” 260 Det latinske ”Velo ventus” betyder ”sejl og vind” 261 , og bøgerne kan, i relation til den tidligere diskussion med hensyn til bog og læser, tolkes som vinden, der venter på bevidsthedens sejl eller omvendt. Dette indikerer den sammenvævning af beskueren og verden / læseren og bogen som hinandens gensidige betingelser for virkeliggørelse, der gennemsyrer den fremstillede erkendelsesteori og metafysik. Ligeledes anskueliggøres den tidligere fremhævede dikotomi mellem forsker og kunstner og deres forening i mystikeren, der må være bekendt med såvel kunst som naturvidenskab, da begge dele repræsenterer verdensskabelser. Ekslibriset kan også lignes med det, man finder i starten af ”Faust” 262 . Dette medfører en implicit sammenligning mellem denne og disse andre værker og demonstrerer, hvorledes dedikationen reelt udgør et fortættet ”programskrift” for hele værket. Der trækkes således en lige linie længst inde fra det fiktive univers til ”virkeligheden” anno 1989, hvilket endnu en gang understreger sammenvævningen af virkelighed og fortælling. Endvidere refereres der til myten om enhjørningen, som kun kan fanges af en renhjertet jomfru og jævnført med ækvivaleringen af kvinde og verden og romanens uortodokse definition af kærlighed, kan man tolke den fastsiddende enhjørning som en metafor for mandens fangenskab i sit begær mod disse. Herved lignes det at herske endnu en gang med tjenerskabet, og denne dynamik er væsentlig i forbindelse med forståelsen af bogens kærlighedsbegreb. Delkonklusion Neutzsky-Wulffs definition af litteratur som myte, der igen repræsenterede den ”religiøse teori”, kan i særdeleshed applikeres på ”Faust”, der lader formidlingen af sine pointer foregå via lignelsen, 260 Neutzsky-Wulff, Erwin 1989 p 210-11 261 Hastrup, Thure (red.) 1963 p 268 og 269 262 Iagttagelsen er gjort af Niels K. Petersen i en kort artikel på http://www.neutzskywulff.dk/artikler/biblarmon.html - Jævnfør i øvrigt bilag 3 for Petersens kommentarer vedrørende litteraturen i biblioteket.
Page 1 and 2:
Fortabelse, frelse & frihed Special
Page 4 and 5:
”Og er vort evangelium tilhyllet,
Page 6 and 7:
ANALYSE AF ERWIN NEUTZSKY-WULFFS
Page 8 and 9:
Af bagsideteksten på Neutzsky-Wulf
Page 10 and 11:
Neutzsky-Wulff i 1985 og 1986 udgav
Page 12 and 13:
Normalt ville man, hvis man skulle
Page 14 and 15:
sig til Peter, der senere på dagen
Page 16 and 17:
liver det evident, at Peter står t
Page 18 and 19:
omkring 100 år efter Simons død 4
Page 20 and 21: ”He took round with him a certain
Page 22 and 23: ”For he professes that he had com
Page 24 and 25: til følge. Selvom han ikke fik en
Page 26 and 27: ”Den fremvoksende individualisme
Page 28 and 29: Selvom man med sikkerhed kan tilskr
Page 30 and 31: ”Part I of the original (the deci
Page 32 and 33: ””Min kjære herre og nabo, De
Page 34 and 35: Ved at lade sin protagonist underka
Page 36 and 37: ogstaveligt som en advarsel til all
Page 38 and 39: ”(…) at metafysikeren bør udø
Page 40 and 41: jeg dog snart lede ham til klarhed
Page 42 and 43: Med Mefistofeles møder Faust ”de
Page 44 and 45: som præst(…)” 155 . Synet af H
Page 46 and 47: i vente for deciderede djævle, hvi
Page 48 and 49: op som mål for læseren og kan tol
Page 50 and 51: Neutzsky-Wulffs ”Faust” udspill
Page 52 and 53: Parafrase Prologen indleder fortæl
Page 54 and 55: Jævnført med de informationer man
Page 56 and 57: Tolket således er virkeligheden al
Page 58 and 59: ”Blodets skrig” er de lyster og
Page 60 and 61: deres egen til at fungere tåleligt
Page 62 and 63: Armon Armon er det rige, Abrahams b
Page 64 and 65: Den næste fabel er centreret omkri
Page 66 and 67: åbenbarede sig, blev de overnaturl
Page 68 and 69: med nogle grundlæggende observatio
Page 72 and 73: ”den mytologiske sprogbrug”. S
Page 74 and 75: med Peter, som også tiltog sig ret
Page 76 and 77: På sin vej fra Yesua til Yasan mø
Page 78 and 79: ”Men hvis han gør sin broder ure
Page 80 and 81: Yasans svar på det første spørgs
Page 82 and 83: Konklusion ”Faust”, såvel som
Page 84 and 85: skønlitteraturens postulater. Dett
Page 86 and 87: Litteraturliste Belsey, Catherine:
Page 88 and 89: Nietzsche, Friedrich: ”Således t
Page 90 and 91: Bilag 1: Udlånsstatistik fra Købe
Page 92 and 93: Bilag 3: Biblioteket i Armon 289 I
Page 94 and 95: Insisterer man på en årsagssammen
Page 96: Goethe is kinder and more forgiving
show all

Fortabelse, frelse & frihed - Erwin Neutzsky-Wulffs hjemmeside

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?