Fortabelse, frelse & frihed - Erwin Neutzsky-Wulffs hjemmeside

62
”Faust” adskiller sig fra de fleste andre romaner ved, med fagteorien i baghovedet, at repræsentere
et skønlitterært forsøg på anskueliggørelse af denne esoteriske viden. Mange forfattere har
gennem tiderne udgivet poetikker, der søger at forklare, hvorfor de bedriver skønlitteratur, men
Neutzsky-Wulff er, efter min bedste overbevisning, enestående i forhold til sit ”program”. Det
religiøst-fænomenologiske undersøgelsesprojekt gennemsyrer såvel teori som praksis, og den
intense interesse for og digtning på baggrund af vor kulturs funderende myter resulterer i en
sådan meta-mytologi, som ”Faust” repræsenterer 229 .
I det følgende beskæftiger jeg mig med Abrahams møder med Armons ”indbyggere”. Moreh og
Rithma behandles som afslutning på dette kapitel, da deres lære inkarnerer de
erkendelsesteoretiske og metafysiske erkendelser, Abrahams bibringes. De tre følgende entiteter
behandles i kapitlet ”Kulturkritik og etik”.
Moreh
Den første entitet, Abrahams møder i Armon, bor i en bjerghule, er klædt som en munk og
præsenterer sig selv som ”(…)en slags guide.” 230 . Moreh fungerer som Abrahams vejleder i
underverdenen, og lighedspunkterne med blandt andre Dantes Vergil 231 er tydelig. Ydermere
kunne man, når man alligevel er sporet ind på anagramløsning, postulere relevansen af at
”Moreh” er et anagram af ”Homer”, der, med sine ”hymner”, videreførte den ”rituelle”, græske
mytetradition 232 . Neutzsky-Wulff gør også i ”Det Overnaturlige” ”(…)en del ud af at hjælpe læseren til at
opdage myten i eventyret, og ritualet i myten.” 233 . Sammenholdt med det foregående citat er det således
naturligt, at Abrahams hos Moreh bibringes sine erkendelsesteoretiske og metafysiske
åbenbaringer gennem fortællinger.
Morehs første belæring tager udgangspunkt i en diskussion om skønhed, der ender med en
definition af, at følelser er:
”Os, der føler, hvordan vores krop gør sig parat til en eller anden handling. ”Og skønhed?” Abrahams lo. ”Jaja, jeg
er med. Kroppen gør sig parat til at ordne.” ”Præcis. Vi føler kærlighed ved parring, vrede ved kamp, frygt ved flugt.
Det er tre vigtige handlinger med hver sin følelse. Men den handling, som er forbundet med skønhed, er vigtigere
endnu, selv om vi har glemt den. Det er den handling, som skaber orden i universet, skaber universet, eftersom
universet er orden.” 234
Erkendelsesteoretisk er dette begyndelsen til det totale brud med den kartesianske krop/sjældualisme,
som bogen i særdeleshed repræsenterer, der bliver ekspliciteret i de følgende historier.
229 Jævnfør Bilag 4: ”Fem spørgsmål til forfatteren” Spørgsmål 1 & 2.
230 Neutzsky-Wulff, Erwin 1989 p 169
231 Meyer, Ole 2000
232 Hjortsø, Leo 1984 p 12 & Zerunith, Keld 2002 p 34 ff.
233 Neutzsky-Wulff, Erwin 2004 p 543
234 Neutzsky-Wulff, Erwin 1989