Normalitet og afvigelse i det senmoderne samfund - Folkeskolen
Normalitet og afvigelse i det senmoderne samfund - Folkeskolen
Normalitet og afvigelse i det senmoderne samfund - Folkeskolen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis <strong>og</strong> professionsudvikling folkeskolen.dk 2012<br />
14 <strong>Normalitet</strong> <strong>og</strong> <strong>afvigelse</strong> i <strong>det</strong> <strong>senmoderne</strong> <strong>samfund</strong><br />
Bachelorprojekt af Iben Cecilie Ipsen. April 2012<br />
Der ses en tendens til, at biol<strong>og</strong>iske dysfunktioner ved eleverne anvendes som argumentation for<br />
deres adfærd. Det indikerer en mangelfuld kritisk analyse <strong>og</strong> argumentation ved de enkelte<br />
situationer (Hörne <strong>og</strong> Säljö, 2004: 19).<br />
Samme tendens ser ud til at være gældende herhjemme, hvor visitation baserer på forhold hos<br />
den enkelte elev, <strong>og</strong> diagnosen har betydning for om eleverne gives vidtgående<br />
specialundervisning (Nordahl, 2009: 138).<br />
Det relationelle <strong>og</strong> kontekstuelle forholds fravær, kan betyde, at <strong>det</strong> hom<strong>og</strong>ene fællesskab løser<br />
sine problemer ved at lægge afstand til afvigerne. Børn vil dermed risikere at blive ekskluderet<br />
(Nordahl, 2008: 31).<br />
3.2.2 Afvigelse som <strong>samfund</strong>sskabt<br />
Ud fra et systemisk perspektiv inddrager jeg en forståelse for <strong>afvigelse</strong> som <strong>samfund</strong>sskabt.<br />
Ifølge Howard Becker (2005) er <strong>afvigelse</strong> ikke en egenskab ved en handling, men en konsekvens af<br />
andres anvendelse af regler <strong>og</strong> sanktioner (Becker, 2005:29). <strong>Normalitet</strong> <strong>og</strong> <strong>afvigelse</strong> kommer<br />
dermed til syne gennem vores interaktion med hinanden (Jacobsen, 2007:18). Interaktionen drejer<br />
sig om vores selvopfattelse, definitionen <strong>og</strong> kategoriseringen af andre (Jacobsen, 2007:18).<br />
Gennem bekræftelse <strong>og</strong> anerkendelse i samspillet med andre vil identiteten blive forstået, eller<br />
forvises. I en socialkonstruktivistisk betragtning vil en universelbestemmelse af normalitet <strong>og</strong><br />
<strong>afvigelse</strong> være tvivlsom. Den er i ste<strong>det</strong> afhængig af en lokalforståelseskontekst (Rønn, 2006: 108-<br />
109). Det bliver <strong>det</strong> omkringliggende <strong>samfund</strong>, som skaber normalitet <strong>og</strong> <strong>afvigelse</strong>.<br />
Gennem omfavnelse af de samme formelle <strong>og</strong> uformelle normer <strong>og</strong> værdier som alle andre<br />
indenfor samfun<strong>det</strong>, skabes viden om, hvordan man skal leve med andre(Säfström, 2007: 24).<br />
Kontrol gennem test <strong>og</strong> PISA undersøgelser gør, at moralen bliver gjort lig konstruktion af<br />
k<strong>og</strong>nitive identiteter. Der vil komme en indsnævring af identitetsudførelsen, hvor <strong>det</strong> enkelte<br />
individs individualitet reduceres til at skulle tilpasses samfun<strong>det</strong>. Metodisk socialisering definerer,<br />
at skolen skal underordne sig givne <strong>samfund</strong>sregler, så der opfordres til dannelsen af gode<br />
demokratiske medborgere. Skolen vil komme til at handle om tilpasning, indordning <strong>og</strong><br />
underordning (Säfström, 2007). Det fremhæves, i overensstemmelse med Ziehe (2004), at<br />
forskellighed er en mulighed <strong>og</strong> et vilkår i uddannelserne (Säfström, 2007: 89). Hvis ikke<br />
uddannelsen formår <strong>det</strong>te, kan <strong>det</strong> resultere i udvikling af en indlemmelses- eller