Normalitet og afvigelse i det senmoderne samfund - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012
35 Normalitet og afvigelse i det senmoderne samfund
Bachelorprojekt af Iben Cecilie Ipsen. April 2012
kontekstuelle forståelse bliver svær for lærer A at bevare. A har ikke selv ønsket at få en
specialklasse, men er kommet i klassen pga. økonomiske besparelser indenfor distriktsområdet,
hvor hendes egentlige interesse ligger (4.1.3). Hun får en mangelfuld tilfredsstillelse i arbejdet
med børnene i specialklassen. Hun er opmærksom på, at børnene skal blive en del af samfundet
(bilag 5.1, nr. 7) og har meget fokus på, hvad elevernes behov er, for at kunne begå sig i
samfundet, hvorfor læreren må have opdragende rolle (IBID). Hun bliver meget optaget af, at
børnene skal leve op til det, som de kommer til at møde fra samfundet, i stedet for at være
nysgerrige og se det unikke i det enkelte barn jf. Hertz (2008).
Det ser ud til, at lærer A ikke kan få de politiske og personlige idealer til at stemme overens med
den hverdag og de børn, som hun møder i skolen (Nordahl: 2009: 140). Jf. Salamanca-erklæringen
(2004) hvor alle børn skal gives lige deltagelsesmuligheder, må det betragtes som svært at give
børnene gode deltagelsesmuligheder, når man ikke føler, at man besidder kompetencerne jf.
udsagnet fra casebeskrivelsen: ”Jeg føler mig dum” (4.1.3). Det fremgår, at lærer A ingen
videreuddannelse har inden for det specialpædagogiske område (bilag 4). Et manglende overskud
grundet manglede personlig tilfredsstillelse og uoverskuelige krav (Killen, 1996:93), får betydning
for lærerens relationskompetence og i sidste ende for elevens inklusion.
I effektundersøgelsen efterlyser de involverede lærer videreuddannelse indenfor det
specialpædagogiske felt. De oplever at ”famle i blinde,” og der efterspørges viden (Hedegård-
Sørensen, 2009: 207). Lærerne mener, at der er brug for ekspertviden og specifikke hensyn på
baggrund af diagnosen, men samtidig er lærerne skeptiske overfor udelukkende specialist viden,
da det også er vigtigt at kunne ’mærke efter’. Der efterspørges viden, som er relevant for den
pædagogiske og didaktiske viden i praksis (Hedegård-Sørensen, 2009: 209).
De politiske ideologier om specialundervisning står overfor lærere, som efterlyser viden og
kompetencer til at inkludere eleverne. Det stiller endnu en udfordring i forhold til lærerens
inklusionsbestræbelser. Der må siges at være et brud mellem ideologierne og de faktiske realiteter
i skolens hverdag (Nordahl, 2009: 140).
7. 2 Delkonklusion – analyseresultater
Ud fra de tre lærerbetragtningerne og effektundersøgelsen ses det, at inklusionsudfordringerne
lykkedes for de lærere, der har et ressourcesyn på barnet, og som kan se udviklingsmulighederne