Normalitet og afvigelse i det senmoderne samfund - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012
29 Normalitet og afvigelse i det senmoderne samfund
Bachelorprojekt af Iben Cecilie Ipsen. April 2012
adfærd har fået moderens opmærksomhed jf. Bauer 2006. En nysgerrighed og forståelse af Antons
adfærd kan belyses vha. tilknytningsteori. Antons adfærd kan være et forsøg på at opnå kontakt og
nærvær med andre mennesker (Bowlby, 1996: 79-80). Det kan ydermere være usikkert, om Anton
har været sikker på forældrenes rådighedsevne og forældrenes evne til at reagere på hans ønske
om omsorg, hvis de ikke har haft overskud til ham (Bilag 1, l. 33-38). En forståelse af Anton var
indledningsvis, at han var fjendtlig, eller ligefrem ondskabsfuld. Antons tilknytningsmønster kan
med tilknytningsteorien være præget af tvangs-selvtillid, som grundlæggende er præget af
manglende kærlighed (Bowlby 1996: 146-146).
5.1.5 Relationen mellem forældre og læreren
Samarbejdet mellem forældre og lærere er mangelfuld. De forstår ikke at møde hinanden og
skabe en sammenhæng mellem deres forskellige profiler af Anton (4.1.2). De ser hinanden som
enkeltdele i Antons liv og ikke som en helhed (Bilag 1, l. 21-27).
Den episode jeg overværer med klasselæreren og moderen (bilag 1, l. 19-27) bærer præg af, at
problemerne endnu engang tillægges Anton. Moderen spørger til, hvad der har udløst
problematikken, og læreren mener, at det skyldes at Anton ikke er kommet ordentlig tid i seng. Et
helhedssyn hvor der tages vare på barnets invitationer jf. Hertz (2008) er ikke eksisterende, og en
relation som gående forud for adfærden bliver heller ikke inddraget. Anton bliver i stedet endnu
engang ekskluderet fra specialklassen og hjemsendt.
5.1.6 Forholdet mellem læreren og samfundet
Af mine observationer og snakke med lærerne bliver det tydeligt, at de reelt ikke ønsker at arbejde
i specialklassen (4.1.3). De er ikke sikre på, at det de gør, er godt nok, med udsagn som ”jeg føler
mig dum” (4.1.3) bliver det tydeligt, at de ikke føler sig kompetente til opgaven. At se inklusionen
af Anton som et ideal i et samfund, hvor alle har lige betingelser for at deltage jf. Salamanca-
erklæringen (2004), må karakteriseres som mangelfuld. Lærere som er blevet ”placeret” i en
specialklasse, og som har en følelse af, at de har svært ved at hjælpe disse børn, må formodes at få
svært ved at leve op til idealet om, alle børn har lige muligheder jf. definitionen fra NVIE (afsnit
3.3.2). Der er her et brud mellem ideologien og skolens realiteter (Nordahl, 2009: 140). Jeg
udfolder dette aspekt yderligere i projektets anden analyse.