Normalitet og afvigelse i det senmoderne samfund - Folkeskolen
Normalitet og afvigelse i det senmoderne samfund - Folkeskolen
Normalitet og afvigelse i det senmoderne samfund - Folkeskolen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis <strong>og</strong> professionsudvikling folkeskolen.dk 2012<br />
37 <strong>Normalitet</strong> <strong>og</strong> <strong>afvigelse</strong> i <strong>det</strong> <strong>senmoderne</strong> <strong>samfund</strong><br />
Bachelorprojekt af Iben Cecilie Ipsen. April 2012<br />
I takt med at psykol<strong>og</strong>i, psykiatri, medicin <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>ik udvikler nye redskaber i form af<br />
diagnoser, evalueringer, læringsstile etc. kommer der nye <strong>afvigelse</strong>sbestemmelser <strong>og</strong> standarder<br />
for normaliteten i skolen. Disse skaber adskillelse mellem <strong>det</strong> normale <strong>og</strong> specielle område (Holst,<br />
2007) (Quvang, 2010: 4). Med en indsigt i moderne udviklingspsykol<strong>og</strong>i (3.5.2) står <strong>det</strong> klart, at<br />
udgangspunktet for forskningen er, at børn udvikler sig i den sociale verden (Stern 2000). Samme<br />
forskning som åbner op for vigtigheden af <strong>det</strong> kontekstuelle <strong>og</strong> relationelle perspektiv, kan skabe<br />
en forståelse af hvordan ”den rigtige udvikling” skal forløbe, <strong>og</strong> hvordan den bedst stimuleres<br />
(Højholt, 2001: 50). Forskningen bidrager til en opdeling i normalitet <strong>og</strong> afvigere. Ydermere stiller<br />
forskningen forældrene <strong>og</strong> de professionelle i nye forhold. Frem for at se på <strong>det</strong> ønskværdige for<br />
barnets udvikling, kan årsagen til børnenes problemer blive rammen for udviklingsarbej<strong>det</strong><br />
(Højholt, 2001: 51). Som i eksemplet med Anton forsøger lærerne at finde grunden til Antons<br />
adfærd i hans opdragelse, <strong>og</strong> moderen tillægges skylden (bilag 1, l. 25). Med den<br />
institutionaliserede individualisering, kan man pege på, at læreren tillægges en større del af<br />
skylden for, at barnet ikke lever op til den normale udvikling <strong>og</strong> adfærd. Jeg mener, at der igen er<br />
tale om et individuelt perspektiv, som flyttes kortvarigt fra eleven, men i ste<strong>det</strong> lægges ansvaret<br />
isoleret over på forældre eller læreren, <strong>og</strong> helheden mistes.<br />
Jeg har forsøgt at klarlægge et udsnit af n<strong>og</strong>le af de faktorer, som, i et systemisk perspektiv, har<br />
indvirkning på den kompleksitet, som findes i skole <strong>og</strong> samfun<strong>det</strong>, <strong>og</strong> som jeg ser, har indvirkning<br />
på spændingsfeltet mellem normalitet <strong>og</strong> <strong>afvigelse</strong>. Jeg har redegjort for, at et individperspektiv<br />
har ført til en stigning i diagnoser <strong>og</strong> indsnævret normalitetsbegrebet, men <strong>det</strong> er ikke<br />
ensbetydende med, at individperspektivet <strong>og</strong> diagnoserne skal forkastes. I den forbindelse peger<br />
jeg på Jørgen Nielsens (i Hertz 2008) definition af diagnoser <strong>og</strong> handicap som dilemma <strong>og</strong><br />
paradoks (Hertz, 2008: 130). På den ene side antyder klassificeringer, at der er tale om en fast<br />
størrelse, men vi skal huske forandringsmulighederne. Samtidig er <strong>det</strong> forståeligt, at begreber som<br />
handicap <strong>og</strong> forskellige diagnoser er dukket op. De kan i visse optikker fratage n<strong>og</strong>en skylden<br />
(IBID). Diagnoser <strong>og</strong> handicap dækker over en erkendelse af, at der er n<strong>og</strong>le vanskeligheder til<br />
stede. Det er som udgangspunkt godt (IBID). I effektundersøgelsen konkluderes, at de byggesten,<br />
som lærerne bl.a. pegede på, kunne kvalificere enhver praksis, først fik fuld effekt, når de kunne<br />
kobles til den enkelte elevs specifikke behov, afhængig af de forskellige kategorier/diagnoser<br />
(Tetler, 2009: 312). Det har ikke været sigtet at benægtet <strong>det</strong>te.