Normalitet og afvigelse i det senmoderne samfund - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012
21 Normalitet og afvigelse i det senmoderne samfund
Bachelorprojekt af Iben Cecilie Ipsen. April 2012
Tilknytning forstås ved de følelsesmæssige bånd, gennem hvilke et barn er knyttet til, eller har
tilknytning til en person. Mangelfuld udvikling, eller forstyrrelsen i båndene i barndommen, i form
af dødsfald, skilsmisse eller andre hændelser som medfører afbrydelse af båndene kan give
personligheds- og psykoneurotiske forstyrrelser (Bowlby, 1996: 79-80).
Tilknytningsadfærd er alle de former for adfærd, som bruges til at opnå eller opretholde nærvær
til et andet menneske, det værende gråd, kald, smil etc. (Bowlby, 1996: 137). Denne type adfærd
viser sig særligt i barndommen, men Bowlby (1996) pointerer, at de er en vigtig del af menneskets
adfærdsudrustning hele livet, og særligt fremtrædende når individet er utrygt. Adfærdens karakter
er udover alder afhængig af omstændigheder og hvilke oplevelser, som den pågældende har haft
med tilknytningsfigurer tidligere i livet (IBID).
Bowlby (1996) opererer med forskellige udviklingsmuligheder afhængigt af tilknytningsmønster.
Der fremsættes et sikkert - og forstyrrende tilknytningsmønster i form af Tvangs-selvtillid. Et
sikkert tilknytningsmønster indebærer, at barnet er blevet givet en sikker base og har fuldt tillid til,
at omsorgspersonen er tilstede, og vil reagere og hjælpe, hvis det er nødvendigt. Barnet vil ofte
fremstå med selvtillid, samarbejdende og tillidsfuldt (Bowlby, 1996: 143-144). Tvangs-selvtillid er
karakteriseret ved, at barnet ikke tror på, at forældrene vil reagere på dets ønske om omsorg eller
hjælp, fordi det gentagne gange er blevet afvist. Det vil forsøge at leve sit liv uden kærlighed, og i
stedet tilstræbe emotionel selvtilstrækkelighed. Børnene vil ofte blive betegnet som usikre,
emotionelt isolerede, fjendtlige og asociale (Bowlby, 1996: 145-146).
I den tidlige skolealder er det til stadighed vigtigt for et barn, at have mindst en sikker
tilknytningsperson, men bevidstheden herom vil kunne være lige så god, som den faktiske
tilgængelighed. Tilknytningssystemet vil blive aktiveret af nye trusler, som ikke at slå til i skolen,
blive udsat for kritisk vurdering eller udelukkelse af kammerater (Broberg m.fl., 2010: 159).
En tryg tilknytning er forenelig med Giddens (1991) ontologiske sikkerhed, som bliver vigtigt i takt
med den øgede refleksivitet i samfundet. Når der er mange valgmuligheder til stede, er tilliden til
en person eller system afgørende for det valg som foretages. Tillidsrelationer er derfor afgørende
for menneskets udvikling og handlemuligheder (Kaspersen, 2002: 426).