Normalitet og afvigelse i det senmoderne samfund - Folkeskolen
Normalitet og afvigelse i det senmoderne samfund - Folkeskolen
Normalitet og afvigelse i det senmoderne samfund - Folkeskolen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis <strong>og</strong> professionsudvikling folkeskolen.dk 2012<br />
21 <strong>Normalitet</strong> <strong>og</strong> <strong>afvigelse</strong> i <strong>det</strong> <strong>senmoderne</strong> <strong>samfund</strong><br />
Bachelorprojekt af Iben Cecilie Ipsen. April 2012<br />
Tilknytning forstås ved de følelsesmæssige bånd, gennem hvilke et barn er knyttet til, eller har<br />
tilknytning til en person. Mangelfuld udvikling, eller forstyrrelsen i båndene i barndommen, i form<br />
af dødsfald, skilsmisse eller andre hændelser som medfører afbrydelse af båndene kan give<br />
personligheds- <strong>og</strong> psykoneurotiske forstyrrelser (Bowlby, 1996: 79-80).<br />
Tilknytningsadfærd er alle de former for adfærd, som bruges til at opnå eller opretholde nærvær<br />
til et an<strong>det</strong> menneske, <strong>det</strong> værende gråd, kald, smil etc. (Bowlby, 1996: 137). Denne type adfærd<br />
viser sig særligt i barndommen, men Bowlby (1996) pointerer, at de er en vigtig del af menneskets<br />
adfærdsudrustning hele livet, <strong>og</strong> særligt fremtrædende når indivi<strong>det</strong> er utrygt. Adfærdens karakter<br />
er udover alder afhængig af omstændigheder <strong>og</strong> hvilke oplevelser, som den pågældende har haft<br />
med tilknytningsfigurer tidligere i livet (IBID).<br />
Bowlby (1996) opererer med forskellige udviklingsmuligheder afhængigt af tilknytningsmønster.<br />
Der fremsættes et sikkert - <strong>og</strong> forstyrrende tilknytningsmønster i form af Tvangs-selvtillid. Et<br />
sikkert tilknytningsmønster indebærer, at barnet er blevet givet en sikker base <strong>og</strong> har fuldt tillid til,<br />
at omsorgspersonen er tilstede, <strong>og</strong> vil reagere <strong>og</strong> hjælpe, hvis <strong>det</strong> er nødvendigt. Barnet vil ofte<br />
fremstå med selvtillid, samarbejdende <strong>og</strong> tillidsfuldt (Bowlby, 1996: 143-144). Tvangs-selvtillid er<br />
karakteriseret ved, at barnet ikke tror på, at forældrene vil reagere på <strong>det</strong>s ønske om omsorg eller<br />
hjælp, fordi <strong>det</strong> gentagne gange er blevet afvist. Det vil forsøge at leve sit liv uden kærlighed, <strong>og</strong> i<br />
ste<strong>det</strong> tilstræbe emotionel selvtilstrækkelighed. Børnene vil ofte blive betegnet som usikre,<br />
emotionelt isolerede, fjendtlige <strong>og</strong> asociale (Bowlby, 1996: 145-146).<br />
I den tidlige skolealder er <strong>det</strong> til stadighed vigtigt for et barn, at have mindst en sikker<br />
tilknytningsperson, men bevidstheden herom vil kunne være lige så god, som den faktiske<br />
tilgængelighed. Tilknytningssystemet vil blive aktiveret af nye trusler, som ikke at slå til i skolen,<br />
blive udsat for kritisk vurdering eller udelukkelse af kammerater (Broberg m.fl., 2010: 159).<br />
En tryg tilknytning er forenelig med Giddens (1991) ontol<strong>og</strong>iske sikkerhed, som bliver vigtigt i takt<br />
med den øgede refleksivitet i samfun<strong>det</strong>. Når der er mange valgmuligheder til stede, er tilliden til<br />
en person eller system afgørende for <strong>det</strong> valg som foretages. Tillidsrelationer er derfor afgørende<br />
for menneskets udvikling <strong>og</strong> handlemuligheder (Kaspersen, 2002: 426).