Taxametersystemet under lup - Professionshøjskolerne - University ...

Taxametersystemet under lup
5 Finansiering af det videregående uddannelsessystem
i andre lande
I dette kapitel belyses finansieringssystemet for de videregående uddannelser i fire lande. Analysen
omfatter andre nordiske lande som Norge og Sverige, hvor uddannelse som udgangspunkt
er gratis for alle. Derudover er Nederlandene og England belyst, hvor studieafgifter indgår
som en integreret del af finansieringssystemet for de videregående uddannelser. Landene er
valgt ud fra ønsket om at søge inspiration fra både systemer, som ligner Danmark, og som er
forskellige fra det danske system.
5.1 Norge
I Norge udbydes videregående uddannelser ved universiteter, videnskabelige højskoler og højskoler.
Frem til 2006 var finansieringssystemet for universiteter og højskoler forskelligt, men det
nuværende system er ens for alle institutioner. 19
Højskolerne er opdelt i hhv. videnskabelige
højskoler og statslige højskoler. De videnskabelige højskoler er en institution på universitetsniveau
inden for afgrænsede fagområder, men med type, ansvar og fuldmagt i forhold til uddannelse,
forskning og forskeruddannelse. De statslige højskoler tilbyder mere professionsrettede
uddannelser inden for bl.a. lærer-, sygeplejerske-, pædagogområdet m.v. og minder om de
danske professionshøjskoler.
Uddannelsesinstitutionerne er underlagt en overordnet mål- og resultatkontrakt og har en årlig
styringsdialog med Kunnskabsdepartementet i forhold til mål- og resultatopfyldelse, som er
gældende for hele rammebevillingen, hvilket vil sige både basistilskud og de resultatbaserede
tilskud. Mål- og resultatstrukturen er således en overordnet ramme, inden for hvilken institutionerne
har vide beføjelser i forhold til den strategiske udvikling, administration, koordinering og
planlægning. 20
5.1.1 Delelementer i det norske finansieringssystem
Overordnet set er finansieringssystemet fra 2002 bygget af tre hovedkomponenter: Basis-, undervisnings-
og forskningsbevilling. Sammenlignet med tidligere norske systemer indebærer det
nye system en markant drejning af fokus fra indsatsfaktorer over mod resultater, samtidig med
at der blev indført en adskillelse mellem forskningstildeling og undervisningstildeling, sådan at
antallet af studerende ikke længere var den eneste omkostningsbærer. Hensigten var dermed,
og er det til stadighed, at finansieringssystemet skulle stimulere til bedre resultater gennem en
klar og direkte sammenhæng mellem resultater og budgetuddeling. 21
Formålet med basiskomponenten i finansieringssystemet er at sikre stabilitet i ressourcetilgangen
og give mulighed for særskilte politiske prioriteringer. Bevillingen er fastsat med udgangs-
19 Kunnskapsdepartementet, 2009.
20 Kunnskapsdepartementet, årstal ukendt.
21 Kunnskapsdepartementet, 2008.
49