Taxametersystemet under lup - Professionshøjskolerne - University ...

Taxametersystemet under lup
punkt i historiske budgetrammer og gives som en fast ramme uafhængigt at opnåede resultater.
Basistildelingen varierer mellem institutionerne og finansieres på baggrund af særskilte prioriteringer,
bredde i fagtilbud, distriktshensyn, drift, leje og vedligeholdelse af bygninger. I gennemsnit
udgør bevillingen omkring 60 pct. af den samlede bevilling. 22
Til sammenligning udgør basisbevillingen
i gennemsnit 49 pct. for de danske universiteter.
Basisbevillingen har været genstand for en del kritik, hvor det gentagne gange har været problematiseret,
at den er baseret på historiske forhold. Stjernø-udvalget, der i 2008 stod bag en
udredning om højere uddannelse i Norge, påpegede også, at omkostningsbærerne ikke var
synliggjorte, og at det var vanskeligt at forstå, hvorfor institutionerne får de beløb, de gør. 23
Det
blev i den sammenhæng anbefalet at dekomponere i forhold til forskellige omkostningsbærere i
basistildelingen og dermed øge transparensen. I Norge har man også haft en diskussion om
bevillingsstørrelsen til institutionerne.
Formålet med undervisningsbevillingen er at stimulere institutionerne til at arbejde for at sikre
effektivitet i undervisningen. Undervisningskomponenten har en åben budgetramme, som betyder,
at bevillingerne er afhængige af udviklingen og resultaterne inden for bestemte indikatorer,
der beskrives senere. Midlerne fra undervisningskomponenter får budgeteffekt to år efter opnåede
resultater. Siden indføringen af det nuværende finansieringssystem er undervisningskomponenten
øget med 600 mio. NOK nominelt i perioden 2003-2010. 24 Bevillingen gennem undervisningskomponenten
udgør i gennemsnit omkring 25 pct. af de samlede bevillinger til institutionerne.
25
Til sammenligning udgør taxameterbevillingen i Danmark næsten 41 pct.
Forskningsbevillingen i Norge består af to komponenter: En strategisk bevilling og en resultatbaseret
bevilling. Hensigten er at stimulere til øget forskningsaktivitet og omfordele ressourcer til
forskningsmiljøer, der kan dokumentere gode resultater. Den strategiske bevilling er primært
øremærket til stipendiatstillinger, videnskabeligt udstyr og øvrige strategiske satsninger. Den
resultatbaserede komponent afhænger derimod af opnåede resultater relateret til en række
indikatorer såsom antallet af doktorgradskandidater, eksterne midler fra Norges forskningsråd
og EU samt antallet og kvaliteten af videnskabelige publiceringer.
5.1.2 Undervisningsbevillingens opbygning i Norge
Indikatorerne for undervisningskomponenten udgøres af én indikator på antallet af aflagte studiepointsenheder
(SPE) og én indikator knyttet til antallet af udvekslingsstudenter. Tildeling efter
antallet af aflagte SPE begrundes med, at god studiegennemstrømning er et tegn på, at opbygningen
af studiet er af god kvalitet. For at skabe lige stærke incitamenter uafhængig af fagretning
er studierne inddelt i seks kategorier (A-F) med satser der afspejler udgifter til undervisning
og udstyr mellem studierne. Som det fremgår af nedenstående tabel, udgør bonus for studiegennemførelse
40 pct. af det totale beløb, der er allokeres pr. studerende, mens 60 pct. gives
som en såkaldt strategisk tildeling.
22 Kunnskapsdepartementet, 2008.
23 Norges offentlige utredninger, 2008.
24 Kunnskapsdepartementet, 2009.
25 Kunnskapsdepartementet, 2008.
50