Taxametersystemet under lup - Professionshøjskolerne - University ...

Taxametersystemet under lup
for kvalitet i undervisningen samt i evalueringer fra de to akkrediteringsinstitutter, er der efterhånden
opbygget et fundament af indikationer på, at taxametersystemet især fremmer stordrift
og effektivitet og ikke – i sig selv – fremmer kvalitet i undervisningen. I hvert fald hvis man sætter
lighedstegn mellem kvalitet og mindre hold, bedre lærer/elev-kontakt, flere undervisningstimer
og mere forskningsbaseret undervisning.
Alene DEAs spørgeundersøgelse blandt institutledere og uddannelsesledere/-chefer peger på,
at de rammer, som undervisningskvalitet baserer sig på, er udfordrede. På professionshøjskolerne
angiver 50 pct. af respondenterne, at storholdsundervisning er blevet indført som en konsekvens
af taxametersystemet, mens det samme gør sig gældende for 30 pct. på erhvervsakademierne
og på universiteterne.
Antallet af studerende pr. hold tiltænkes også at have indflydelse på kvaliteten. Her viser resultaterne,
at størstedelen af institutionerne har hævet antallet af studerende pr. hold som følge af
taxametersystemet, hvilket reducerer den potentielle underviser-studerende kontakt.
Særligt på professionshøjskoler og erhvervsakademier har man ifølge besvarelserne desuden
løst de økonomiske udfordringer ved at skære på antallet af undervisningstimer, viser besvarelserne.
På den baggrund mener DEA, at der er behov for at stimulere uddannelseskvaliteten på vores
videregående uddannelser. Det er helt afgørende, at kvaliteten af uddannelserne og dermed af
dimittenderne øges. Ikke mindst hvis man vil øge målet for hvor mange danskere, der skal have
en videregående uddannelse fra de nuværende ca. 50 pct. til 60 pct. De sidste 10 pct. skal
blandt andet hentes blandt unge med en såkaldt studiesvag baggrund, hvilket vil beslaglægge
en del ekstra ressourcer i form af vejleding, lærer/elev-kontakt, mere individuelle undervisningsformer
etc.
Derfor er der allerede nu behov for at se på, hvordan vi kan indrette vores taxametersystem, så
det stadig ansporer til effektivitet, men i fremtiden også har klarere incitamenter til at øge undervisningskvaliteten.
Ideen med DEAs forslag om at føje en kvalitetsbonus til taxameterssystemet er, at der ikke er
nogen uddannelsesinstitutioner, som får færre midler som følge af tiltaget, men derimod nogle
institutioner, som får en ekstra bonus.
DEA anerkender, at det er komplekst at indføre en ny taxameterbonus for alle de videregående
uddannelser og vil derfor anbefale, at regeringen nedsætter et taxameterudvalg, der kan udvikle
en grundig og holdbar model, der gælder både universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier.
En af taxameterudvalgets hovedopgaver bliver at indkredse de relevante kvalitetsindikatorer,
som kan bruges som grundlag for at tildele kvalitetsbonussen. Det vil være nærliggende at undersøge
validiteten af de svenske kriterier, men andre kriterier, der herhjemme allerede bruges
til vurdering af kvalitet, vil også være relevante. Det gælder f.eks. professionshøjskolernes ressourceregnskab
og akkrediteringsinstitutionernes kvalitetskriterier til vurdering af akkreditering.
69