Taxametersystemet under lup - Professionshøjskolerne - University ...
Taxametersystemet under lup - Professionshøjskolerne - University ...
Taxametersystemet under lup - Professionshøjskolerne - University ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
7.3.1 Ressourceregnskabet<br />
<strong>Taxametersystemet</strong> <strong>under</strong> <strong>lup</strong><br />
Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er omfattet af ressourceregnskabet.<br />
Ressourceregnskabet blev indført i 2007 med det formål at styrke informationsgrundlaget for<br />
styring af uddannelsernes kvalitet gennem øget åbenhed og gennemsigtighed om institutionernes<br />
interne ressourceanvendelse og prioriteringer af <strong>under</strong>visningens kvalitet og resultater.<br />
Derudover skulle ressourceregnskaberne muliggøre sammenligninger af resultater på tværs af<br />
institutionerne og skabe øget gennemsigtighed på sektorniveau. Ressourceregnskabet omfatter<br />
følgende fire uddannelsespolitiske målsætninger:<br />
• Høj faglig kvalitet<br />
• Uddannelse til flere<br />
• Udviklingsorienterede institutioner<br />
• Effektiv institutionsdrift<br />
Hver målsætning belyses ud fra fem indikatorer. Målsætningen høj faglig kvalitet belyses ud fra<br />
følgende fem indikatorer:<br />
1. Karakterfordeling og eksamensresultater: Karakterer fremhæves som en væsentlig<br />
indikator for det faglige niveau blandt institutionernes studerende, hvorfor den er valgt<br />
som en af indikatorerne.<br />
2. Brugertilfredshed: Brugertilfredshed betegnes som en central indikator for den kvalitet,<br />
den enkelte institution møder brugerne med. Den er en grundlæggende forudsætning<br />
for et godt læringsmiljø og for fastholdelse af brugerne i uddannelsen. Det <strong>under</strong>streges,<br />
at grundet tilfredshedsmålingers subjektive karakter, kan de ikke stå alene som resultatindikator.<br />
Tilfredshed vurderes dog i samspil med andre indikatorer at være et godt<br />
input for skolen, som kan sammenlignes fra år til år. Følgende dimensioner indgår bl.a. i<br />
forhold til at belyse brugertilfredsheden:<br />
• Undervisningen<br />
• Underviserne<br />
• Det sociale miljø<br />
• Det fysiske miljø<br />
• Uddannelsernes organisering<br />
3. Elev/lærer-ratio: Denne indikator inddrages i regnskabsmodellen ud fra den antagende<br />
sammenhæng i, at flere lærerressourcer har en positiv indflydelse på det faglige niveau.<br />
Det påpeges i den sammenhæng, at kvalitative faktorer som eksempelvis <strong>under</strong>visningsformer<br />
også spiller en væsentlig rolle, men ikke desto mindre er det vurderingen,<br />
at en kvantitativ opgørelse af de enkelte institutioner kan være en relevant indikator.<br />
Opgørelsesmetoden omfatter antallet af STÅ pr. lærer/<strong>under</strong>viser-årsværk<br />
4. Fordeling af lærernes arbejdstid: I forlængelse af indikatoren elev/lærer ratio er en<br />
kvantitativ opgørelse af institutionens anvendelse af lærerressourcer inddraget i et res-<br />
76