Taxametersystemet under lup - Professionshøjskolerne - University ...

Taxametersystemet under lup
Der er flere løsningsmodeller i forhold til finansiering, bl.a. bevilling af ekstra midler eksempelvis
til puljer. En simpel udgiftsneutral løsning omfatter, at undervisningstaxameter og færdiggørelsestaxameter
for den stærkeste tredjedel af uddannelsesinstitutioner nedsættes med fem pct.
og tilsvarende øges fem pct. for den svageste tredjedel. 51
I det nye regeringsgrundlag foreslår regeringen, at et socialt taxameter bliver gennemført på
ungdomsuddannelserne. Det opleves måske ikke som umiddelbart relevant på de videregående
uddannelser. På den anden side skal de videregående uddannelser nu øge deres optag fra 50
til 60 pct. af en ungdomsårgang og dermed tiltrække en betydelig gruppe af studerende, der
ikke er så uddannelsesparate, som de er vant til. Derfor kan diskussionen om nødvendigheden
af et socialt taxameter hurtigt blive aktuel på de videregående uddannelser.
6.1.1 Vouchermodellen
DI, AC og CO-industri foreslog, i et fælles udspil fra 2005, indførelsen af en uddannelseskonto
som supplement til taxametersystemet. Modellen er baseret på en såkaldt vouchermodel og
indebærer, at hver enkelt studerende får tildelt et beløb, der kan anvendes, som man selv ønsker
det. Eksempelvis kan voucheren udgøre 15.000 kr. pr. studerende pr. studieår, hvor midlerne
frigøres inden for rammerne af det nuværende taxametersystem. Det er dermed ikke hensigten,
at taxametersystemet skal afløses af vouchers, men f.eks. indgå i en kombination af
taxameterpenge ved dimission og en løbende betaling til uddannelsesinstitutionerne.
Modellen vil muliggøre, at de studerende får en større fleksibilitet i forhold til at vælge ønskede
uddannelseselementer. Samtidig vil det gøre de studerende bevidste om, at uddannelse er en
investering, hvilket kan få de studerende til at tage øget ansvar for egen uddannelse og stille
krav til uddannelsen. I fællesudspillet fremhæves det, at fra uddannelsesinstitutionernes perspektiv
vil modellen fungere som en synlig ”up front-dækning” af udgifterne ved at være et efterspurgt
uddannelsessted, hvilket vil indebære en mere rimelig økonomisk balance for de enkelte
uddannelser og mindske kvalitetspresset fra STÅ-systemet. 52
På den måde er der ligheder til
den nederlandske model, hvor de studerende betaler studieafgift, men kan få den konverteret til
lån.
Et andet element, der kan integreres i vouchers, er, at de kan gradueres i forhold til bestemte
typer uddannelser, således at de kan fungere som et styringsredskab: De uddannelser, som der
er størst efterspørgsel efter på arbejdsmarkedet, opprioriteres, mens de uddannelser, hvor udbuddet
i forvejen er større en efterspørgslen, nedprioriteres ved hjælp af vouchersystemet. 53
Vouchersystemet kan også bruges i forhold til at betale studieafgifter på de bedste udenlandske
universiteter, hvilket vil medvirke til at øge mobiliteten til f.eks. Storbritannien, som næsten har
trukket sig ud af Erasmus-programmet. Hvis drømmeuddannelsen i udlandet er dyrere end her-
51 LO, 2011.
52 Central Organisationen af Industriansatte i Danmark, Akademikernes Centralorganisation og Dansk
Industri, 2005. Organisationerne, står ikke længere nødvendigvis inde for forslaget.
53 DMA/Research, 2006.
66