fremtidens folkeskole - Én af verdens bedste - Skolens rejsehold

More documents

Recommendations

Info

14 lærerKompeTencer TreKronersKolen, rosKilde Kommune selvstyrende team trekronerskolen i roskilde kommune case 2 1. motivation og problem trekronerskolen åbnede som ny skole i 2001 med børnehaveklasse til 3. klasse. en ny organisation og en skolekultur skulle bygges op fra bunden. skolelederen havde i sin tidligere kommune arbejdet med ideen om selvstyrende team, og den nyvalgte skolebestyrelse gik ind for at afprøve ideen. skolen har således været organiseret i selvstyrende team fra begyndelsen og har i dag ti selvstyrende årgangsteam. 2. formål og målsætninger Det overordnede formål med organiseringen er at opnå den bedste undervisning for børnene og de bedste arbejdsvilkår for lærerne. Målsætningen er, at den fleksible planlægning efter årsnormer i stedet for efter ugenormer med faste skemaer skal give mulighed for faglig fordybelse og optimal udnyttelse af lærerressourcer og -kompetencer. Der er ikke formuleret fælles målsætninger eller succeskriterier for de enkelte årgangsteam, men der er udviklet en platform, der udstikker rammerne for teamenes arbejde. af platformen fremgår det, at det enkelte team årligt formulerer mål for teamets arbejde og for elevernes sociale relationer og faglige udbytte. 3. projekt og indsatser skolen er afdelingsopdelt, og hver afdeling er opdelt i årgangsteam. I hvert team er der forskellige faglige kompetencer foruden en adfærd-kontakt-trivsel-lærer (akt-lærer) og en lærer med specialpædagogiske kompetencer. teamene følger årgangen i henholdsvis indskoling, mellemtrin og overbygning. enkelte lærere vælger at følge årgangen videre til næste afdeling. på den
måde søger skolen at skabe en god balance mellem kontinuitet og fornyelse i teamet. hvert team råder selv over normalundervisning, tosprogsundervisning, specialundervisning, holdtimer og vikartimer (op til en uges sygdom). Den afsatte ressource til vikardækning er generelt større end det forventede forbrug. teamet kan derfor disponere over ressourcen til andre aktiviteter som holddeling og tolærerordning i perioder uden lærerfravær. Den tilknyttede skolefritidsordning (sFo) er ligeledes årgangsopdelt. Det betyder, at der er et udbygget samarbejde mellem teamene i indskolingen og sFo-pædagogerne, som blandt andet holder fælles klassemøder og skole-hjemsamtaler. skolens ledelse udpeger en koordinator for hvert team. koordinatorerne mødes fem til syv gange årligt. tidligere var der især fokus på koordinering på disse møder, mens der nu i højere grad er tale om et forum for udvikling og videndeling. Der er stor interesse for funktionen som teamkoordinator. 4. ressourcer organiseringen i selvstyrende team finansieres inden for skolens rammebudget. skolen har tre til fire spor per årgang og fire til seks lærere per årgangsteam. Mindst tre spor er en forudsætning for, at ét team kan dække en årgang. skolen har tilknyttet en ekstern konsulent, der er uddannet cand.psyk. konsulenten er en central ressource for skolen, dels fordi han giver teamene ekstern supervision, dels fordi han ved sin opgavevaretagelse aflaster ledelsen. De enkelte team kan bruge konsulenten to gange om året. samtidig er lærerne en central ressource. som ny skole har skolen haft mulighed for at ansætte lærere, der på forhånd brændte for ideen med selvstyrende team. skolen vurderer, at der ikke har været tale om nogen stor kulturrevolution. omvendt har det været ressourcekrævende som helt ny skole kontinuerligt at skulle indlemme nye lærere i organisationen og opbygge en kultur fra bunden. 5. Udfordringer For lærerne har arbejdet i selvstyrende team været spændende og udfordrende – både pædagogisk og administrativt. Den største konkrete udfordring har bestået i at lægge skema. samtidig er denne opgave dog forudsætningen for den frihed og de muligheder i teamarbejdet, som lærerne værdsætter. skolen drøfter p.t. mulighederne for, at skemalægningen rent teknisk kan sammenkobles med tidsstyring. Desuden har det været en læreproces at effektivisere mødeaktiviteten. I den forbindelse har teamene skullet finde balancen mellem ”vi-tid” og ”jeg-tid”. Der kunne være en tendens til, at alting blev et teamspørgsmål, hvilket var for ressourcekrævende. For ledelsen er det en tilbagevendende udfordring at sammensætte teamene. Det er ingen kunst at sammensætte to meget velfungerende team, men forudsætningen for succes er, at samarbejdet i samtlige team fungerer. ledelsen oplever desuden, at der fortsat er et udviklingspotentiale forbundet med de halvårlige teamsamtaler mellem team og ledelse. samtalerne bør være udviklende, men kan også komme til at virke kontrollerende i kraft af den assymetri, der er indbygget i relationen. 6. evaluering af resultater teamene evaluerer årligt de mål, de har opstillet for årets arbejde. skolen har desuden to lærere, der er uddannet som evalueringsvejledere. De støtter teamene med evalueringen. på skoleniveau evaluerer skolen hvert år et til to områder inden for skolens organisering af arbejdet. I år er fokus på forenkling af processer og arbejdsdelingen mellem team og plenum. resultaterne af både arbejdspladsvurdering (apV) og undervisningsmiljøvurdering (UMV) viser tegn på, at indsatsen virker efter hensigten. resultaterne peger på en høj grad af trivsel og arbejdsglæde, og næsten alle de positive kommentarer i apV’en handler om teamarbejdet. Desuden har lærerne et markant lavt sygefravær. skolen mødes ofte med bekymring om, at organiseringen i selvstyrende team kan være stressfremkaldende. på skolen oplever man imidlertid, at teamorganiseringen indebærer en meget høj grad af fleksibilitet, der sammen med den kollegiale opbakning virker modsat. en positiv effekt af organiseringen er også, at eleverne aldrig sendes hjem eller får en tilfældig vikar, fordi teamet dækker vikartimer. Ved langtidssygdom sørger ledelsen dog for vikardækning. lærerne oplever desuden, at eleverne trives og har mange kontakter på tværs af årgangens klasser. Dette er et resultat af de mange fælles tiltag på årgangsniveau, som organisationen giver mulighed for. kontaktperson:annette carlsson stilling: skoleleder, trekronerskolen e-mail: annetteca@roskilde.dk telefon: 46 31 64 21 15
Page 1 and 2: fremtidens folkeskole - Én af verd
Page 3 and 4: fremtidens folkeskole - Én af verd
Page 5 and 6: tema 4 trIVsel og alsIDIg UDVIklINg
Page 7 and 8: Der findes en positiv dynamik på s
Page 10 and 11: 10 lærerKompeTencer rudersdal Komm
Page 12: 12 kaldes sUMo (styrke, Udviklingsp
Page 18: 18 lærerKompeTencer universiTy col
Page 22: 22 sKoleledelse og ledelsesKompeTen
Page 26 and 27: 26 sKoleledelse og ledelsesKompeTen
Page 28 and 29: 28 sKoleledelse og ledelsesKompeTen
Page 30: 30 4. ressourcer kommunen har fået
Page 33 and 34: - give lederaspiranten plads til at
Page 36 and 37: 36 faglighed gesTen sKole, vejen Ko
Page 38: 38 - klasseledelse og pædagogisk e
Page 41 and 42: evalueringskulturen bidrager til at
Page 43 and 44: sens rolle er fortsat at sætte læ
Page 45 and 46: del, der illustrerer de områder, s
Page 47 and 48: fox”, hvor eleverne skal forcere
Page 49 and 50: ste år, skørping skole forsøger
Page 51 and 52: Desuden er der formuleret detaljere
Page 53 and 54: kommunen har læsevejledere på all
Page 55 and 56: - elevproducerede hitlister med bø
Page 57 and 58: dagtilbud (tre til seks år), mens
Page 60 and 61: 60 Trivsel og alsidig udviKling gla
Page 62 and 63: 62 Trivsel og alsidig udviKling øs
Page 64 and 65:
64 Trivsel og alsidig udviKling iKa
Page 66 and 67:
66 Trivsel og alsidig udviKling vej
Page 68 and 69:
68 Trivsel og alsidig udviKling aal
Page 70:
Tema 5 kValItet og eVIDeNsBaseret U
Page 73 and 74:
skolen betragter evalueringskultur
Page 76 and 77:
76 KvaliTeT og evidensbasereT udviK
Page 78:
78 sourcer at videreføre i forhold
Page 82 and 83:
82 undervisningsdifferenTiering anT
Page 84 and 85:
84 undervisningsdifferenTiering hun
Page 86 and 87:
86 undervisningsdifferenTiering sK
Page 88 and 89:
88 undervisningsdifferenTiering Tj
Page 90:
Tema 7 INklUsIoN rundt om i landet
Page 93 and 94:
3. projekt og indsatser Det er skol
Page 96 and 97:
96 inKlusion h.c. andersen sKolen,
Page 98:
98 inKlusion marielysT sKole, glads
Page 101 and 102:
på kort sigt har kommunen en måls
Page 103 and 104:
er nødvendige for at nå dette må
Page 106 and 107:
106 sKole-hjem-samarbejde og børn
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118:
Tema 9 oVergaNge Både i begyndelse
Page 121 and 122:
skolen bruger også erhvervsklassen
Page 123 and 124:
123
Page 125 and 126:
125
Page 127 and 128:
eleven begynder i et af indskolinge
Page 129 and 130:
10.-klasse-centret har i år 108 el
Page 132 and 133:
132 elevens moTivaTion og lysT Til
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
show all

fremtidens folkeskole - Én af verdens bedste - Skolens rejsehold

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?