fremtidens folkeskole - Én af verdens bedste - Skolens rejsehold

skolen betragter evalueringskultur som noget dynamisk.
Der er således ikke tale om en indsats, der ophører.
hvert år formuleres der indsatsområder, og i forbindelse
med de enkelte års udviklingsarbejder har der
været formuleret mål og resultatkrav.
3. projekt og indsatser
hummeltofteskolens evalueringssystem indeholder for
det første en model for, hvordan evaluering på elevniveau,
på teamniveau og på ledelsesniveau kan tænkes
sammen. For det andet indeholder systemet en model
for, hvordan forskellige evalueringsaktiviteter på elevniveau
kan tænkes sammen, herunder nationale og kommunale
test, elevplaner, skole-hjem-samtaler og opfølgning
på mål i form af blandt andet differentiering og
holddannelse. Modellen revideres hvert år og afspejler
således de faste rammer, som ledelsen hvert år udstikker
på baggrund af erfaringerne fra det forrige skoleår.
eksempelvis fremgår det af modellen for 2009-10, at der
skal udarbejdes tre periodeplaner. periodeplaner har erstattet
årsplaner på skolen for at skærpe fokus på målsætning
og evaluering. samtidig melder ledelsen hvert
år ud, hvad der kan eksperimenteres med, for eksempel
formen på portfolio.
Det er centralt for evalueringskulturen på skolen, at lærerne
har mulighed for at eksperimentere med forskellige
metoder inden for fastsatte rammer. lærerne har
således stor andel i selv at udvikle og på den måde få
ejerskab til de metoder, de bruger.
eksempelvis har ledelsen defineret, at portfolio er en del
af rammen om skolens evalueringssystem, men lærerne
eksperimenterer med forskellige former. en lærer i indskolingen
arbejder med traditionel arbejds- og præsentationsportfolio,
mens en lærer på mellemtrinnet har
eksperimenteret med klasseportfolio som en slags narrative
scrapbøger. I overbygningen har man erkendt, at
portfolio er mindre velegnet, så der arbejder man nu
med at definere rammerne for andre evalueringsredskaber.
Ud over elevportfolio arbejdes der også med teamportfolio,
og lederne fortæller eVa, at de overvejer at udvikle
skoleportfolioer, der kunne virke som et kvalitativt
supplement til de kvantitative skoledata og bidrage til
vidensdelingen i kommunen.
ledelsen ser således sin rolle som rammesættende,
samtidig med at den skal komme med pædagogiske input.
ledelsen har for eksempel defineret, hvad en elevplan
mindst skal indeholde, herunder formuleret mål
for den alsidige udvikling, og der er som tilbud til lærerne
udviklet forskellige skabeloner for elevplaner, der
opfylder kravene. ligeledes har ledelsen udtrykt en klar
forventning om, at lærerne to gange årligt skal holde
elevsamtale og arbejde med holddeling. ledelsen har i
den forbindelse stillet ressourcer til rådighed, som årgangsteamet
kunne søge.
4. ressourcer
at skabe en evalueringskultur er et langt sejt træk. Det
kræver en skoleledelse, der går i spidsen, bakker op og
holder gejsten oppe. I forbindelse med forarbejdet er der
udviklet en teamstruktur på skolen. Dette er en nødvendig
forudsætning for at kunne samarbejde om målsæt-
ning, evaluering og differentiering. et andet vigtigt element
er at have et netværk af ressourcepersoner.
Igennem de seneste år er der skabt en kultur, hvor lærernes
undervisning naturligt kan overværes af andre.
Det betyder, at årgangsteamene kan få sparring med
både faglige vejledere, akt-vejledere og specialundervisningscenteret,
når de arbejder med målsætning og evaluering.
I forbindelse med de løbende udviklingsarbejder har
skolen fået støtte af forskellige konsulenter, både konsulenter
med viden om evaluering og proceskonsulenter.
5. Udfordringer
Det at drage nytte af evalueringsresultater og omsætte
dem til reel differentieret undervisning er både målet
for og udfordringen ved indsatsen. Når det lykkes, er det
det, der skaber mening, men i en travl hverdag kan det
være svært at nå at tænke evaluering sammen med didaktik.
skolen har erfaret, at det i den proces er meget
vigtigt at sætte fokus på målene – og på, hvad det er, der
skal evalueres. på nuværende tidspunkt er skolens store
udfordring at udvikle mål “i børnehøjde”. Det er vigtigt,
men udfordrende at få både børn og forældre involveret
aktivt i evalueringsprocessen.
6. evaluering af resultater
Der er ikke foretaget én samlet evaluering af evalueringskulturen
på skolen, men den drøftes løbende og i
forskellige fora, for eksempel ved MUs-samtaler, i
teamet og i skolebestyrelsen. senest har gruppen af
teamkoordinatorer fungeret som en pædagogisk tænketank,
der har evalueret sammen med ledelsen.
hvert år vurderer ledelsen på baggrund af evalueringerne,
hvilke elementer af evalueringskulturen, der skal
holdes fast i, hvilke der kan arbejdes videre med, og ikke
mindst hvilke der kan afvikles. For eksempel vurderer
ledelsen, at arbejdet med periodeplaner nu har opfyldt
målet om at stille skarpt på evaluering og målsætning;
nu skal der noget andet til. ligeledes har man vurderet,
at sMtte-modellen nu er så integreret et arbejdsredskab,
at man kan nedtone italesættelsen af den og i stedet
arbejde videre med andre formidlingsformer i forhold
til forældrene.
eVa har interviewet repræsentanter fra ledelsen og en
gruppe lærere. Begge grupper vurderer, at man på skolen
er nået langt, i kraft af at evaluering er blevet en naturlig
del af hverdagen. lærerne vurderer, at det reflekterende
arbejde med at målsætte og evaluere gør dem
bedre rustet til at varetage lærerjobbet.
Kontaktperson: Mette Lund Thomsen
Stilling: Afdelingsleder, Hummeltofteskolen
E-mail: met@ltk.dk
Telefon: 45 85 46 49
73